Diskussion:Anima og animus

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Hver gang der referes i andre artikler til Anima og Animus, og der er blå link til denne artikel, så er det kun Anima der står med blåt og "A'et" med stort. Animus derimod står som almindeligt sort skrift og oftest med et lille "a". Jeg mener at denne præsentationsform giver et forvrænget indtryk af teorien. Da Anima og Animus er sideordnede begreber, og nævnes da også oftest i sammenhæng - oprindeligt fra C.G.Jungs teori om de to begreber, burde begge ord skrives med store bogstaver - også og især i titlen til denne artikel. (Jeg har da også ændret på linket i selve Jung-artiklen, så der står som titlen her, men ikke andre steder). (Andre steder der ville skulle ændres er bl.a. der hvor det beskrives at Jungs kone Emma Jung skrev en uddybende analyse i sin bog Animus og Anima: Emma Jung, Animus og Anima, Klitrose 1984). Og i øvrigt mangler der links til hendes side, de steder hvor bogen nævnes, men der skal startes med at ændre på titlen på DENNE artikel. Skrevet af Numus 11. aug 2007, 08:47 (CEST)

Anima står med stort a, fordi det står først i en sætning eller overskrift - hverken anima eller animus er egennavne, så de skal generelt ikke med stort. --Palnatoke 11. aug 2007, 09:26 (CEST)

stresslidelser

En nedarvet psykisk tendens, mental forestilling og indtryk kan ikke sådan lige hævdes at være muligt. Mange mennesker gør sig indtryk af, hvordan de bør være og omvendt ønsker at være. Udviklingen af personlige egenskaber, hævder jeg, derimod afhænger af pasning i.f.h.t. spædbørn og fremefter. Personlighedsforstyrrelser er sammenlignet med seksuelle præferencer ikke indlejret i arveanlæg, men stimuleres og belønnes under børnepasning. Tillidsforhold opstår, men kan gennem stress af børn give neurale skader, hvis langtidsbelastning og cortisol som ved P.T.S.D. giver nogle vanskeligheder i socialisering senere, uanset alder. Men sker tillidsbrud tidligere end barnets erindringer, kan der være personlighedsforstyrrelser, hvor patient ikke kender årsagen. En drømmepartner kan være et brud mod eller en idealisering af forældre m.v.

amatør --Damsgaard1971 (diskussion) 25. feb 2020, 19:13 (CET)