Diskussion:Arbejderklasse

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kan du ikke uddybe det med "løn_(arbejde) til Lønarbejderen". Jeg forstår det ikke. Det der kendetegner en arbejder, er jo netop at han/hun er lønarbejder, så hvad er forskellen? --Randale 3. feb 2007 kl. 14:05 (CET)

Ja, du kan have ret i at det nok er klodset formuleret. Jeg syntes blot der manglede noget til den afsluttende sætning:
Det anses enten som et gammeldags ord eller som et direkte forældet økonomisk begreb.
Hvad er afløseren? Det er måske Lønarbejderklassen - "Vi er alle lønarbejdere", vel selv afløseren for Mærsk Møller. - Du kan gerne slette det, men prøv at tænke over hvad der har afløst det der er "direkte forældet" og se om du kan lave en henvisning til noget der ikke er forældet; andet var der ikke i det. -- Mvh PHansen 3. feb 2007 kl. 14:30 (CET)
Det er rigtigt nok at man kunne bruge en henvisning til et nyt begreb, men jeg ved bare ikke hvad det skulle være. Det handler jo om at de politiske vinde har skiftet gennem de seneste ca. 30 år. De færreste vil jo mene, at der eksisterer en arbejderklasse og klassekamp i den marxistiske forståelse i dag, men jeg tror ikke de har et nyt begreb, der erstatter det. Hvis det skulle være noget, så taler man jo meget om insidere og outsidere på arbejdsmarkedet. Skellet er således ikke længere, hvordan man tjener sine penge, men at man arbejder eller ikke arbejder. Man kan i hvert fald sige at de arbejdende (i en bred forstand altså: lønmodtagere, ledere, direktører osv) fører en klassekamp mod dem der ikke arbejder uden at miste neutraliteten, vil jeg mene. Men det ville nok kræve en længere diskussion... --Randale 4. feb 2007 kl. 23:15 (CET)


Jeg synes det er meget forkert at skrive at ordet arbejderklasse er forældet, en rundspørge fra CEVEA viser:

Den nye undersøgelse taler sit tydelige sprog; 68 % af danskerne mener således, at der er betydelige klasseskel i Danmark. 66,3 % mener ikke, at de er gammeldags.

[1].

Derfor forslår jeg at det fjernes eller omskrives, så denne kilde kan komme med for at vise at det stadig et relevant begreb. (Skrev EmilHenriksen (diskussion • bidrag) 9. jan 2010, 11:37. Husk at signere dine indlæg.)