Diskussion:Cider

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Det er rigtigt, at NPOV kræver, at man ikke bruger udtryk som "fremragende". Derfor er det også berettiget at fjerne ordet fra billedteksten. Men det er stadigvæk sandt, at denne cider er intet mindre end fremragende! --Sten Porse 18. jul 2005 kl. 16:30 (CEST)

Udtale af ordet cider på dansk?[rediger kildetekst]

Kan nogen fortælle mig, om cider udtales som det staves eller man på dansk bruger den engelske udtale? Irene

Både en traditionel dansk udtale (['si:ðâ]) og en engelsk-inspireret (['sãjdâ]) er i brug. Det er dog klart mit indtryk, at den sidste er mest udbredt. --Pinnerup 15. okt 2006 kl. 00:07 (CEST)
Jeg har lige tilføjet en oplysning om udtalen. Jeg tror dog ikke på at ”sajder” er den mest udbredte; måske blandt de yngre generationer. (De fleste jeg kender på min egen alder, 20–30, siger ”sajder”, mens mine forældre og bedsteforældre (og jeg selv!) siger ”sider”.) Da cider oprindeligt er et låneord fra fransk, vil jeg tro at det er de unges øgede engelskkundskaber og tilsvarende ringere franskkundskaber, der er skyld i formen ”sajder” (som i mine ører lyder helt forkert…). Altså, når man ser et ord på c(i)-, der ikke lige er blandt de mest kendte (”cirka”, ”cirkus”), ilægger man det automatisk en engelsk udtale… Bab 20. maj 2007 kl. 20:57 (CEST)
+ at producenten af InSider og OutSider har fremhjulpet den engelske variant… Jeg går bare og venter på at en eller anden ciderproducent skal lancere OmSider… ;-) Bab 20. maj 2007 kl. 21:01 (CEST)
Du skal nok have ret i dine betragtninger om årsagerne, men jeg tror nu alligevel, at ['sãjdâ] er den mest brugte udtale. Det er i hvert fald den eneste, jeg umiddelbart kan huske at være stødt på selv — ['si:ðâ] har jeg alene set i Nudansk Ordbog. --Pinnerup 21. maj 2007 kl. 02:38 (CEST)
Jeg har hørt flere personer, ikke kun i min familie, sige /sider/. Men jeg har også hørt mange sige /sajder/, så du har angivelig ret. Jeg ændrer rækkefølgen i ”udtaleparentesen”. Bab 28. maj 2007 kl. 13:45 (CEST)

Ciderproducenter[rediger kildetekst]

Svaneke Bryghus er listet som producent af cider, men det er de ikke. Deres cider bliver produceret af Ciderprojektet, som er ved at tage navneforandring til Rock Cider. --Tanek 9. nov 2009, 04:28 (CET)

Kilder og udtale[rediger kildetekst]

Artiklen mangler kilder, og de få kilder der er, er med én undtagelse engelsksprogede og beskriver en britisk opfattelselse af drikken. Den drik, der markedsføres i Danmark produceres typisk i Danmark eller Sverige, og reguleres ikke af britiske websider, men af en EU-forordning, jeg ikke lige kan finde.

Mht. udtalen (som tidligere har været diskuteret), bør den følge anerkendte danske ordbøger fx NDO. Jeg har ikke hørt udtaler "sider", mon ikke der menes noget a la "ciðer", her må en lydskriftskyndig lige hjælpe til. Udtalen "sajder" har tidligere været diskuteret, mit indtryk er at den til dels er kronolektisk, præget af udtalen i markedsføring. Uanset hvad skal også denne være kildebilagt.

Mvh. --Madglad (diskussion) 22. mar 2016, 12:35 (CET)

Udtale (for tredje gang)[rediger kildetekst]

I skrivende stund angiver artiklen tre mulige udtaler:

[ˈsiːðʌ]?, [ˈsiːˀðʌ]? eller [ˈsɑjdʌ]?[1]

hvor spørgsmålstegnene "?" linker til Det internationale fonetiske alfabet, og noten "[1]" til ordnet.dk, som udtalerne er copy-paste'd fra (og hvor der er tre tilsvarende lydklip).

Jeg er ikke stærk i IPA (på nær evt. en anden gæret drik), men første udtale er altså den der ligner ordet "sider" (i en bog), og den tredje er den der lægger sig op ad den engelske udtale. I den midterste udtale angiver tegnet ˀ vist det som jeg i min uforstand kalder stød - en udtale jeg ikke mindes at have hørt på nær fra en speaker på DR forleden (og igen idag hvor værten i radioprogrammet Badabing havde sakset den og gjorde nar ad speakerens udtale, sammen med andre udtalefejl som fx Yose'mi:te). Men i det oprindelige indslag udtalte speakeren det omhyggeligt med stød to gange, hvilket tyder på, at udtalen er ægte nok for nogle danskere, og den er altså også registreret på ordnet.

Men hvad jeg egentlig ville frem til: Tegnet ˀ findes ikke på siden Det internationale fonetiske alfabet, så enten skal støddet angives med et andet tegn i lydskriften, eller også skal spørgsmålstegnet linke til en anden oversigt over lydskriftstegn.-- (diskussion) 13. okt 2019, 12:18 (CEST)

Jeg har nu tilføjet "Stød" under Det_internationale_fonetiske_alfabet#Suprasegmentaler. —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 13. okt 2019, 12:43 (CEST)