Diskussion:Compiler
Omstrukturering af artikel[rediger kildetekst]
Her er en liste af ting jeg gerne vil forbedre ved artiklen:
- Markere forskellen på en oversætter og en fortolker tidligere og mere eksplicit i artiklen
- Uddybe og homogenisere listen af faser i oversættelse
Doc Daneeka·disk·bidr· 10. nov 2012, 18:05 (CET)
Gammel diskussion om sprogbrug[rediger kildetekst]
Skal vi nu virkelig hyper-oversætte ord som Compiler til Oversætter? Bvadr! Fedor 8. mar 2005 kl. 15:47 (CET)
- Da jeg læste datalogi for mange år siden hed kurset om compilere på Århus Universitet Oversættelse. Så lige i dette tilfælde lyder det rimeligt nok. -- Bruger:Wegge 8. mar 2005 kl. 16:28 (CET)
- Var det i halvfjerserne altså? Bruges ordet nu om dage stadigvæk almindeligvis, eller kun af gamle datalogi-professorer, som aldrig nogensinde har rørt ved en mus? Fedor 10. mar 2005 kl. 09:13 (CET)
- Jeg havde dOvs på samme tidspunkt som Wegge, i 1994, så det er altså ikke så lang tid siden igen. Men kurset var naturligvis bredere end blot kompilering, fx skulle vi også skrive en runtimemaskine. --Twid 10. mar 2005 kl. 14:27 (CET)
Er ordet "kompilere" ikke mere passende, på trods af hvad nogle datalogiprofessorer i Århus har sagt? Procrastinator 7. maj 2005 kl. 13:28 (CEST) --UkuleleOle 13. nov 2005 kl. 21:12 (CET) (Notér her at Twid lige har flyttet artiklen fra "Oversætter" til "Compiler"). Min ordbog siger altså at "compiler" på dansk hedder "kompilator". Er det mest korrekt, eller er det så lidt udbredt en betegnelse at det er bedre at holde sig til den mest globale term? Procrastinator 7. maj 2005 kl. 14:07 (CEST)
- Kompilator har jeg godt nok aldrig hørt. --Twid 7. maj 2005 kl. 14:22 (CEST)
- [1] - og kompilerer/compiler en kompilator/compiler desuden ikke kildekode til assembly-kode? Procrastinator 7. maj 2005 kl. 14:28 (CEST)
- Selv Grundkursus i standard C, der indeholder skrækkelige oversættelser, bruger betegnelsen overtætter og ikke kompilator. Kompilator bliver ikke brugt ude i virkeligheden. Du har ret i, at der laves assemblerkode og ikke maskinkode. --Rune Magnussen 7. maj 2005 kl. 14:46 (CEST)
- Okay, jeg stemmer i så fald for "compiler" - det er også den betegnelse der er brugt på de fleste andre internationale compiler-artikler.
- RMS's bog Free Software - Free Society har en rigtig god forklaring på alt det her, og så vidt jeg husker er den GFDL? Kunne vi ikke copy n' paste lidt? Der er en PDF her - kig på side 3, "A Note on Software". Procrastinator 7. maj 2005 kl. 14:56 (CEST)
- Så stav det i det mindste med "K". Vi er ikke i england!--UkuleleOle 13. nov 2005 kl. 21:12 (CET)
- Jeg er enig med UkuleleOle. --Lhademmor 23. mar 2006 kl. 10:35 (CET)
- Så stav det i det mindste med "K". Vi er ikke i england!--UkuleleOle 13. nov 2005 kl. 21:12 (CET)
- Jeg vil gerne melde mig. Datalogisk Institut på Københavns Universitet gør faktisk lidt en dyd ud af at bruge danske begreber hvor danske begreber findes. (ikke at jeg går på DIKU og ikke at jeg siger virkefelt, fast pladelager eller linjeskriver). Lige her er jeg dog enig i, at det hedder oversætter frem for (k/c)ompiler. Jeg siger ikke, at alle ord skal oversættes, men lige i denne situation, hvor jeg rent faktisk er i det aktuelle studiemiljø omkring oversætterteknologi, så vil jeg slå forholdsvist hårdt på, at oversætter ikke blot er den rigtige, danske betegnelse, men også en betegnelse, der bruges aktivt. Dog kan vi altid gå over til en afstemning, da der tydeligvis er stor uenighed her. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 23. mar 2006 kl. 10:43 (CET)
- Selv på DIKU anvender man også ordet compiler (f.eks. http://www.diku.dk/publikationer/aarsberetninger/1992.html). Pointen med at bruge ordet oversætter er at det viser man har forstået hvad begrebet dækker over i modsætning til folk der blot fyrer salgsgas af. Da ordet compiler er det der bruges uden for akademiske cirkler så må ordet compiler siges at være det almindelige ord for begrebet på dansk. Lennart Larsen 23. mar 2006 kl. 11:44 (CET)
- Jeg kan primært kun se specialer hvor "compiler" er brugt. TOPPS gruppen (TOPPS = teori og praksis indenfor programmeringssprog) benytter ordert "oversætter" og ikke compiler. Selvom ordet oversætter er tvetydigt som så mange andre danske ord tror jeg ikke man vil opleve mange situationer, hvor tvetydigheden vil fremstå i praksis. Rune Bromer 24. Maj 2006
- Det ændre ikke ved at udenfor DIKU er "compiler" langt det mest brugte ord og TOPPS-gruppen på DIKU skal vel ikke sætte standarden for da-wiki? Lennart Larsen 25. maj 2006 kl. 09:37 (CEST)
- Jeg svarede umiddelbart på en påstand om, hvordan ordene blev brugt indenfor DIKU. Derudover ser jeg intet problem med at et af landets førende tænktetanke om man vil sætter standarden på da-wiki for deres kerneområder. bromer 23. juni 2006 15:58 (CET)
- I modsætning til oversætter er ordet compiler fuldstændig entydig. Det er også noget der bør tages med i overvejelserne. Oversætter kan også være en person. Fedor 25. mar 2006 kl. 11:10 (CET)
- Jeg tilslutter mig at kalde artiklen for "Oversætter". Det giver kun mening. Der oversættes netop fra et sprog til et andet. For udenforstående folk er det også min opfattelse at man har nemmere ved indledende at forstå processen hvis man kalder det for en oversætter, fremfor "(c,k)ompiler" (de står slet ikke i retskrivningsordbogen). --ChristianJoergensen 5. jul 2006 kl. 17:19 (CEST)
- At det er nemmere at forstå ordet er ikke noget godt argument da det navn artiklen skal have er det mest almindelige og naturlige ord se Wikipedia:Navngivning. Artiklerne skal altså ikke være pædagogiske for enhver pris. Compiler står ikke i retskrivningsbogen og det gør mange andre fagord heller ikke men der står oversætter i retskrivningsbogen fordi det også har den anden betydning: et mennesker der oversætter litteratur eller tale. Lennart Larsen 5. jul 2006 kl. 19:55 (CEST)
- Jeg citerer fra Wikipedia:Navngivning: "Brug danske ord ... Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk.". Nu kan jeg kun udtale mig om DIKU, og som Rune siger, benytter vi derude termen "Oversætter". Dog ved ved jeg at det samme gør sig gældende på AAU. Mon ikke det burde være nok til at komme over "Næsten aldrig"-niveauet? --ChristianJoergensen 9. jul 2006 kl. 17:05 (CEST)
- Ja det er faktisk et sjovt begreb "Næsten aldrig" og på Wikipedia:Navngivning står som forklaring eksempel: Harddisk hedder på dansk pladelager eller fastdisk men faktisk hedder artiklen på wiki-da "Harddisk" så eksemplet fra navngivning følges ikke på wiki eller også er det et dårligt eksempel. DIKU og AAU udgør en minoritet blandt IT-folk i danmark og selvom jeg er uddannet på DIKU bruger jeg heller ordet compiler end oversætter simpelhen fordi det forstår folk. Det er derfor mit indtryk at ordet oversætter kun bruges i undervisningslokalerne på DIKU og AAU og næsten aldrig i den virkelige verden. Lennart Larsen 9. jul 2006 kl. 17:51 (CEST)
- De fleste jeg har mødt ude i it-erhvervslivet, der endnu ikke havde stiftet bekendtskab med glosen "at oversætte", har straks taget den til sig. Det er min opfattelse at hvis folk bliver bekendt med at vi faktisk har en meget dækkende glose på dansk, vil de faktisk synes det giver mere mening at bruge denne. Samme effekt vil kunne opnås med en viderestilling samt en kort diskussion i et underafsnit, om hvorfor netop artiklen hedder som den gør og hvorfor viderestillingen findes. En kort søgen rundt på de forskellige institutters websites giver at også IMADA og DAIMI bruger "Oversætter". Det ser ikke ud som RUC udbyder nogle kurser ingenfor oversætterteori. Dermed er langt størstedelen af det danske studiemiljø indenfor oversætterteori afdækket, og resultatet er ret entydigt. Derudover må man ikke glemme at man på DIKU netop har forskningsgruppen TOPPS, som et eller andet sted må anses for landets klogeste hoveder indenfor emnet. Men det har i allerede diskuteret en gang i denne tråd :) --ChristianJoergensen 9. jul 2006 kl. 22:17 (CEST)
- Jeg prøvede at søge på DAIMI og fandt Testkoden skal kunne compileres fejlfrit. På DTU og fandt at de afholder kurset 02377 IT Udviklingsprojekt: Compiler konstruktion. Jeg ved ikke hvordan du søgte men det er ikke så entydigt som du gerne vil gøre det og iøvrigt at der vel en del flere steder hvor der undervises i emnet: IT-universitet, Tekniske skoler mv. Lennart Larsen 9. jul 2006 kl. 23:24 (CEST)
- De fleste jeg har mødt ude i it-erhvervslivet, der endnu ikke havde stiftet bekendtskab med glosen "at oversætte", har straks taget den til sig. Det er min opfattelse at hvis folk bliver bekendt med at vi faktisk har en meget dækkende glose på dansk, vil de faktisk synes det giver mere mening at bruge denne. Samme effekt vil kunne opnås med en viderestilling samt en kort diskussion i et underafsnit, om hvorfor netop artiklen hedder som den gør og hvorfor viderestillingen findes. En kort søgen rundt på de forskellige institutters websites giver at også IMADA og DAIMI bruger "Oversætter". Det ser ikke ud som RUC udbyder nogle kurser ingenfor oversætterteori. Dermed er langt størstedelen af det danske studiemiljø indenfor oversætterteori afdækket, og resultatet er ret entydigt. Derudover må man ikke glemme at man på DIKU netop har forskningsgruppen TOPPS, som et eller andet sted må anses for landets klogeste hoveder indenfor emnet. Men det har i allerede diskuteret en gang i denne tråd :) --ChristianJoergensen 9. jul 2006 kl. 22:17 (CEST)
- Ja det er faktisk et sjovt begreb "Næsten aldrig" og på Wikipedia:Navngivning står som forklaring eksempel: Harddisk hedder på dansk pladelager eller fastdisk men faktisk hedder artiklen på wiki-da "Harddisk" så eksemplet fra navngivning følges ikke på wiki eller også er det et dårligt eksempel. DIKU og AAU udgør en minoritet blandt IT-folk i danmark og selvom jeg er uddannet på DIKU bruger jeg heller ordet compiler end oversætter simpelhen fordi det forstår folk. Det er derfor mit indtryk at ordet oversætter kun bruges i undervisningslokalerne på DIKU og AAU og næsten aldrig i den virkelige verden. Lennart Larsen 9. jul 2006 kl. 17:51 (CEST)
- Jeg citerer fra Wikipedia:Navngivning: "Brug danske ord ... Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk.". Nu kan jeg kun udtale mig om DIKU, og som Rune siger, benytter vi derude termen "Oversætter". Dog ved ved jeg at det samme gør sig gældende på AAU. Mon ikke det burde være nok til at komme over "Næsten aldrig"-niveauet? --ChristianJoergensen 9. jul 2006 kl. 17:05 (CEST)
- At det er nemmere at forstå ordet er ikke noget godt argument da det navn artiklen skal have er det mest almindelige og naturlige ord se Wikipedia:Navngivning. Artiklerne skal altså ikke være pædagogiske for enhver pris. Compiler står ikke i retskrivningsbogen og det gør mange andre fagord heller ikke men der står oversætter i retskrivningsbogen fordi det også har den anden betydning: et mennesker der oversætter litteratur eller tale. Lennart Larsen 5. jul 2006 kl. 19:55 (CEST)
- Jeg tilslutter mig at kalde artiklen for "Oversætter". Det giver kun mening. Der oversættes netop fra et sprog til et andet. For udenforstående folk er det også min opfattelse at man har nemmere ved indledende at forstå processen hvis man kalder det for en oversætter, fremfor "(c,k)ompiler" (de står slet ikke i retskrivningsordbogen). --ChristianJoergensen 5. jul 2006 kl. 17:19 (CEST)
Handling - sammenskrivning er sket[rediger kildetekst]
Jeg har nu skrevet teksten ind i kompiler, så afsnittene er samlet. Hvis nogen/man mener, at den skal flyttes til oversætter, så er det jo ret enkelt. Jeg har derfor ikke rettet teksten til konsekvent - venter lige os ser om artiklen skal have nyt navn.