Diskussion:Danmark-Norge

	Artiklen Danmark-Norge er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 16. jan 2010, 10:35 (CET) Nomineret til lovende artikel Vedtaget

Uden at antyde at artiklen indeholder urigtigheder, vil jeg mene at man let kan få et skævt indtryk af nordmændenes rolle i den dansk-norske flåde. Der var uden tvivl mange norske blandt flådens mandskab, men søofficersuddannelsen var vistnok i praksis åben for officerssønner (som i meget ung alder gik i faderens fodspor som kadetter). De samme navne (Bille, Krieger, osv.) går hele tiden igen.

At gøre Niels Juel til en slags nordmand er betænkeligt. Han synes ikke at have været norsk af afstamning; men moderen var (tilfældigvis) i Christiania da hun barslede med ham. Derimod var Tordenskjold norsk; men hans karriere var helt eksceptionel.

Sebastjan 30. juni 2005 kl. 08:25 (CEST)

Hvad hed en person fra Danmark-Norge? En dansk-nordmand, eller? 83.91.110.121 21. feb 2006 kl. 12:08 (CET)

Begrebet Danmark-Norge er en politisk betegnelse, men landene blev set som to lande, men med en fælles konge. Så folk fra Danmark blev betegenet som danskere, og Norges befolkning som nordmænd. Kasper Holl 23. feb 2006 kl. 21.11 (CET)

Hvad var Hans Egede så, Dansk eller norsk ? Jeg har skrevet dansk-norsk.--Lena Dyrdal Andersen 16. maj 2010, 16:51 (CEST)

Hans far var dansk født, moderen norsk født, så han har vel følt sig som lidt af hvert. Af fødsel var han nordmand men undersåt under en dansk konge, hvis overherredømme han støttede sig til i sin virksomhed. Måske var han blot så stor, at han rækker til både dansk og norsk anerkendelse. Måske var han først og fremmest kristen og missionær. Folk, der har et ben i hver lejr, føler sig ofte som lidt af hvert.--Rmir2 16. maj 2010, 18:50 (CEST)

Undersøgelser har vist at hvis den ene af forældrene er dansker og barnet vokser op i Danmark så er der ingen forskel på danskheden. Så jeg tror at han var meget norsk. Jeg mener at have set at historikere bruger ordet dansk-norsk om personer og andet fra den tid. Hvis man har gjort noget andet vil jeg sige at man måske har været lidt nationalistisk? Det er fint at bruge dansk-norsk fordi det giver opmærksomhed til det faktum at der var et rige der hed Danmark-NOrge på den tid og det betød en hel del for mange ting op til idag. F.eks. øerne i Nordatlanten. Så tjah. Hans Egede. han var vel nordmand men det at han boede i Danmark-Norge var vigtigt. Altså var han dansk-norsk. Så Kasper Holl har ret i at det har været sådan men sådan behøver det ikke at fortsætte med at være.--Lena Dyrdal Andersen 17. maj 2010, 00:44 (CEST)

Jeg er enig med dig i dine synspunkter.--Rmir2 17. maj 2010, 11:37 (CEST)

400 årsnatten?

Hvorfor kaldes perioden fra 1523-1814 for 400 årsnatten når det er en periode på under 300 år? --Broadbeer

Fordi Kalmarunionen betød, at den danske konge også var norsk konge 1380-1814 (alternativt kan man regne fra 1397), hvilket gav en periode på godt 400 år. Fra en norsk synsvinkel var det ikke så vigtigt, at Sverige ikke længere var med fra 1523. --Heelgrasper 7. jun 2006 kl. 00:59 (CEST) Tilføjelse: Nu da jeg kigger lidt nærmere på den konkrete formulering kan jeg godt se, at det ikke fremstår helt klart. De bør nok på en eller anden måde præciseres, at der med betegnelsen hentydes til hele perioden under dansk dominans og ikke blot perioden efter Kalmarunionens sammenbrud. --Heelgrasper 7. jun 2006 kl. 02:07 (CEST)

Magnus Lagabøtes lov

Jeg aner ikke om bemærkningen på siden er rigtig eller ej, men det hører med til billedet, at Danmark og Norge forhandlede i over 100 år om hvordan man skulle dele boet arkivmæssigt efter den gamle unionsstat. Det er vist mindre end 10-15 år siden at den endelige aftale blev truffet. Valentin 30. maj 2007, 08:40 (CEST)

Norsk sprog

Det kan ikke være rett at skrive, at norsk var et officielt sprog i Danmark-Norge. Norsk sprog gik til grunne som skriftsprog i dansketiden - den norske grundloven av 1814 er skreven på dansk. En normand (der forsøgte, at skrive dansk).

Det overlevde fortsatt som muntlig tale og ble skrevet ned som nynorsk. Det var dette Sverige og Danmark også gjorde, bare noen hundre år tidligere. Egentlig tror jeg ikke at middelnorsk og dansk var så forskjellig i det hele tatt, nynorsk og dansk er ikke mer forskjellige enn at man kan forstå hverandre. Vi ser det i dagens språk at norsk bruker mer å i stedet for o, mer doble konsonanter i steden for konsonant + d (mann/mand, grunnlov/grundlov), mer e i steden for æ og a-endelser på bestemt form substantiv (jenta/jenten, språka/sprogene). Ellers er det mange like ord. Hvordan de siste restene av middelnorsk så ut får vi nok aldri vite - vi var visst litt late her oppe i nord med skrift, men et annet spørsmål er hvorfor færøysk ikke står på listen over offisielle språk. 85.166.11.148 17. nov 2008, 21:41 (CET)

Grøndlandsk

Ville det ikke være rimeligt at tilføje grønlandsk til listen over sprog, eftersom Grønland udgjorde en del af unionen? - Zilvador 3. jul 2009, 11:16 (CEST)

Godt set. Den første grønlandsk-dansk (og latinsk) ordbog stammer endda helt tilbage fra 1750, så jeg har tilføjet grønlandsk til listen. --Saddhiyama 3. jul 2009, 13:10 (CEST)

Kendte dansk-norske personer

Først og fremmest så vil jeg sige at Rmir2 har gjort et godt stykke arbejde med udvidelsen af denne artikel, som omhandler et emne af stor vigtighed for Danmarkshistorien. Og når nu artikelteksten er blevet udvidet så meget så synes jeg godt at vi kan slette listen over "Kendte dansk-norske personer", da den er et levn fra den gamle stub. For det første er den vel egentlig imod vores listepolitik, og for det andet så, som Rmir2 allerede er begyndt på, burde personerne indarbejdes i teksten hvis de virkelig er vigtige at nævne i denne sammenhæng. Forresten så synes jeg også at den blander tingene lidt sammen, f.eks. ved at nævne P.S. Krøyer, som er født generationer efter at personalunionen Danmark-Norge holdt op med at eksistere. --Saddhiyama 11. jul 2009, 10:43 (CEST)

Til: --Saddhiyama: Tak for rosen. Vi er enige om navnelisten. Jeg indskrev de personer, som levede i Unionstiden i teksten (der mangler vist enkelte endnu). Beklageligvis savnes der velegnede billeder til artiklen, hvilket hermed efterlyses.--Rmir2 11. jul 2009, 13:01 (CEST)

Jeg er desværre på "ferie" lige nu indtil omkring midten af næste uge, så jeg har hverken adgang til scanner eller mine bøger, men jeg er godt igang med at indscanne diverse illustrationer fra mit eksemplar af Danmarks Riges Historie (de fleste af resultaterne kan ses her), så jeg vil holde øje med eventuelt brugbare illustrationer i de relevante bind. --Saddhiyama 11. jul 2009, 14:34 (CEST)

Lovende?

Jeg er kommet så langt med omskrivningen af denne artikel, som jeg netop nu finder muligt. En samlet evaluering er vist på tide.--Rmir2 16. jan 2010, 10:37 (CET)

Huskeliste for Danmark-Norge:

rediger · historik · overvåg · opdater

Illustrationer - i det mindste af personer (svar: det ser jeg meget gerne) Overvej brugen af kursiv i de forskellige afsnit. (svar: kursiv modsvarer skoletidens understregninger. Det er nøglesætninger) Gennemlæsning mhp. entydige artikelhenvisninger (herunder eliminere flertydige og omdirigeringer) Husk: Link kun første gang Bjergværksdrift? Hedder det ikke minedrift? (svar: Nej: [1], [2]) Måleenheder: "i 1733 i alt 1.081 fartøjer med 11.884 kml" - hvad er kml? svar: kommercelæst "norske handelsflåde, der 1792 talte omkring 860 skibe med i alt 110.000 t" - tons eller tønder? (svar: tønder) Ved brug af gamle måleenheder, kan man med fordel skrive nutidig måleenhed i parantes (svar: hellere som en note) Enorme citater i afsnittet "Norges stilling i rigsfællesskabet". Er de nødvendige? Noget kan måske placeres på Wikiquote eller Wikisource? (svar: man skal ikke have studeret norsk historie i dansketiden ret meget for at opdage, at spørgsmålet om Norges stilling er hovedspørgsmålet - og dette er fortrinsvis et forfatningsspørgsmål. Emnet er ret ømtåligt, og i saglighedens interesse er citaterne uomgåelige) Tilsvarende kan man måske placere nogle af de eksterne henvisninger på Wikisource? svar: helst ikke, der er tale om on-line artikler Så skulle den ged være barberet. --|EPO| COM: 4. feb 2010, 02:06 (CET) Hermed nogle svar tilføjet dine spørgsmål.--Rmir2 4. feb 2010, 18:37 (CET)