Diskussion:Den Danske Frimurerorden

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Artiklen Den Danske Frimurerorden er blevet afvist som lovende artikel. Artiklen er altså blevet vurderet til ikke at være klar til at blive forbedret til god artikel inden for en overskuelig fremtid. Hvis du er uenig i dette, kan du efter reglerne foreskrevet i udvælgelsesproceduren for lovende artikler enten gennominere eller indberette en klage.

Huskeliste for Den Danske Frimurerorden: rediger · historik · overvåg · opdater

Opret huskeliste

Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering: 22. Mar 2020 05:30

Optagelsesritual[rediger kildetekst]

Der har i arkiverne været flere drøftelser af, om optagelsesritualet er relevant og om det kan markeres med en {{Spoiler}}.

Konkurrenten https://denstoredanske.lex.dk/Den_Danske_Frimurerorden har ikke medtaget ritualet. Det er heller ikke medtaget på den engelske side på Wikipedia. Mig bekendt har vi ikke mange ritualer mv. beskrevet i detaljer på Wikipedia. Vi har fx Lægeløftet, men det er jo også et offentligt hverv at være læge så det berører jo os allesammen. Så jeg mener godt, at man kan stille spørgsmålstegn ved relevansen af at beskrive ordlyden i ritualet.

Hvis man vil have det, så synes jeg det er et meget beskedent hensyn til de få at gøre det "hemmeligt" ved at sætte en {{Spoiler}} på. Så kan det godt være, at det plejer vi ikke, og at spoiler er til noget andet osv. Men det mener jeg ikke er et problem. Modargumentet kan være: Hvor plejer vi at beskrive hemmelige ritualer? Jeg tror ikke der kan nævnes ret mange andre eksempler og slet ikke nok til at vi kan sige, at vi har en fast praksis.

Anledningen til at jeg tager diskussionen op igen er

VRT Der er en e-mail vedrørende denne artikel arkiveret i Wikimedias Volunteer Response Team-system.
Sagen drejer sig om: Giv venligst en forklaring af emnet for henvendelsen
Link til mail (VRT-konto kræves)

hvor der bliver spurgt til sagen.

En af de største modstandere mod at sætte {{Spoiler}} på var så vidt jeg kan se AnetteM som nu er blokeret. Jeg foreslår derfor, at vi prøver igen:

  1. Vi sletter.
  2. Vi skjuler.
  3. Vi gør intet.

Personligt synes jeg det er spændende at blive involveret i hemmeligheder, så selvom Wikipedia ikke er et sladderblad, så synes jeg det er svært at få mig selv til at sige 1. Jeg går derfor med 2.

Pinger @Kjeldjoh, KnudW, Tøndemageren, Asger, Pugilist, Palnatoke, SorenRK, Villy Fink Isaksen, Norbih og Toxophilus: som har skrevet tidligere. MGA73 (diskussion) 24. dec. 2022, 10:46 (CET)[svar]

Sæt en spoiler på. Det er fint for mig. Hvis folk ikke vil have spoleret "glæden", så må de lade være at læse artiklen, ligesom man ikke skal læse plottet til den kommende MIssion: Impossible-film, hvis man gerne vil overraskes, når man ser den. Mvh. Toxophilus (diskussion) 24. dec. 2022, 13:11 (CET)[svar]
Jeg er principielt imod at vi overhovedet har {{Spoiler}} i artikler, og dermed også at den indsættes her. Man må være forberedt på at få oplysninger om det emne man slår op, hvad enten det er en bog, film eller frimurerordenen. I en situation som denne, hvor emnet er signpostet med en overskrift, mener jeg ikke der skal gøres mere. Hvis oplysningerne kommer fra en pålidelig kilde, synes jeg ikke argumentet om, at der er tale om et hemmeligt ritual har nogen vægt. Skulle vi så også undlade at dække f.eks. Special Air Service hvor ikke særligt meget er bekræftet officielt fra organisationens side, men i stedet dækket i diverse sekundærkilder?
Det eneste argument jeg kan komme i tanke om, ville være vægtningsargumentet, altså at der er for stor fokus på emnet ift. resten af artiklens indhold, men jeg har ud fra en umiddelbar betragtning svært ved at se hvordan det skulle være overdreven vægtning at beskrive en organisations ritualer i artiklen om organisationen, på samme måde som det f.eks. ville være sædvanligt at beskrive en kristen sekts sakramenter, en gren af islams ritualer, eller måden hvorpå en bestemt militær gren indvier nye medlemmer. – InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 24. dec. 2022, 14:59 (CET)[svar]
Ser ingen grund til at slette informationen om optagelsesritualet under forudsætning af lødig kilde. Om der er spoiler eller ej, er jeg afslappet overfor. Principielt er jeg enig med InsaneHacker om, at spoilers er noget fjolleri, men hvis der er nogen, der føler sig krænket over, at ritualet er beskrevet, kan vi da imødekomme det så langt. -Pugilist (diskussion) 25. dec. 2022, 00:01 (CET)[svar]
Jeg syntes at det vil være høfligt og i mødekommende over for Frimurerorden at indsætte spoiler. Men jeg mener ikke at det skal slettes.--Kjeldjoh (diskussion) 27. dec. 2022, 10:40 (CET)[svar]
@InsaneHacker: Hvis der står noget om ritualer i Special Air Service så er det skjult godt. I alt fald kan jeg ikke se det. Jeg mener at både Special Air Service og Den Danske Frimurerorden har notabilitet. Men det betyder jo ikke, at alt hvad de går og laver og siger behøver stå i artiklerne om dem. På samme måde så kan Anders Fogh Rasmussen jo også godt have sit eget morgenritual ligesom Danmarks fodboldlandshold jo også godt kan have ritualet at råbe "store patter" efter en kamp :-)
Mht. kirkens ritualer så står der ganske rigtigt også lidt i Folkekirken#Ritualer_og_liturgi og underliggende artikler. Men jeg synes nu også der er forskel på ritualer, der omfatter hovedparten af befolkningen og så hvad så foreninger går og laver. --MGA73 (diskussion) 30. dec. 2022, 10:26 (CET)[svar]
Min pointe – hvis den ikke fremstod klart – er, at vores artikelindhold skal dikteres af hvad der fremgår af pålidelige kilder, herunder pålidelige sekundærkilder der har dækket artiklens genstand uden dennes accept, jf. WP:NPOV. Eksemplet med Special Air Service skulle illustrere, at der er masser af organisationer, der ikke ønsker at der kommer noget offentligt ud om deres virksomhed, men som dækkes af journalister og historikere, hvis arbejde herefter bruges som kilder på WP. Hvis der skal foretages en redaktionel beslutning om at fjerne indhold fra en artikel, bør det ikke være motiveret af, at artiklens subjekt er utilfreds med dækningen, medmindre denne dækning i sig selv strider imod f.eks. WP:BLP, kravet om pålidelighed i WP:V, eller er uhensigtmæssig ud fra et fremstillingsteknisk synspunkt.
Svaret til personer der dukker op og siger "fjern det her fra artiklen om mig!" har altid været, "du er velkommen til at argumentere ud fra Wikipedias politikker og normer for, hvorfor indholdet ikke bør være i artiklen", og det skal den ukendte VRTS-korrespondent være velkommen til. Men så længe argumentet er en:WP:IDONTLIKEIT eller deslige, er jeg skeptisk. Her kan man sige at det indledende indlæg om detaljegraden faktisk forsøger at komme med et overbevisende argument – jeg synes bare ikke det harmonerer med almindelig praksis.
Ovenstående er en generalisering af den generelle eksterne modstand mod at nævne "hemmeligt" indhold, herunder den juridiske trussel der blev sendt til alle administratorer for en del år tilbage – og er ikke nødvendigvis en karakterisering af deltagerne i nærværende diskussion.
InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 4. jan. 2023, 13:19 (CET)[svar]