Diskussion:Folkeafstemningen om grønlandsk selvstyre 2008

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grønlands flag Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Grønland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Grønlandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Afsnittet kritik indeholder en meget ensidig holdning i mod loven og det påstås at afkrikanske lande har det dårligere uden europæisk styre. --Broadbeer 21. jun 2009, 22:52 (CEST)

Det sidste er nu fjernet. Som afsnittets overskrift også hentyder til, så er det kritik af ændringen. Der mangler måske ligevægt i artiklen, men det er da klart at synspunkterne i afsnittet "kritik" kritiserer loven. Synes du ikke? --Lindberg 22. jun 2009, 17:27 (CEST)
Kritik kan være både positiv og negativ. --Broadbeer 22. jun 2009, 17:40 (CEST)
I folkemunde forstås kritik som noget der er negativt. Men skal afsnittet så hede "negativ kritik"? Så kan man ikke være i tvivl om hvad det handler om?--Lindberg 22. jun 2009, 20:57 (CEST)

Ole T. Krogsgaard siger:

  • "Hvorfor forærer vi enorme værdier til nordmænd, færinger og grønlændere uden folkeafstemning? "
  • "Da vi forærede rettighederne til Norge og Færøerne, var det både store dispositioner og afgivelse af rigets ejendom, formentlig i strid med grundloven."

Hvilke rettigheder er blevet forærede til nordmænd? Norge har aldri haft noget med det danske rige at gøre, men har været i personalunion med Danmark (dvs., begge landerne tilhørte den samme tyske fyrsteslægt på samme tid), Danmark hadde heller ingen grundlov på det tidspunkt og var ikke et demokrati, den dansk-norske konges ejendom var kongens ejendom og ikke de danske (eller norske) undersåtters. Det var vel hellere Danmark som blev foræret alle Norges kolonier/skattelande (Island, Grønland og Færøerne) i 1814. Norge, der alltid har været et rigt land, har også finansieret mere end sin halvdel av det dansk-norske riges udgifter. Der var frem til 1814 stadige foræringer fra det norske rige til det danske rige. Hvis man er optaget av hvem, der forærer, burde man give Grønland tilbage til Norge, der koloniserede Grønland for over tusen år siden, lenge før der fantes inuitter på Grønland, og etablerede et bispesæde allerede på 900-tallet. Der var også nordmænderne der gav Grønland dets navn. Karen-Skåne 22. jun 2009, 17:42 (CEST)

Jeg var et ligeså stort spørgsmålstegn som dig da jeg læste det, men udfra det jeg fik ud af at læse den ene kronik drejer det sig om den gang grænserne for hvor landene måtte bore efter olie i Nordsøen, at DK åbenbart gav Norge lidt mere end de burde have fået og dermed gik glip af store reserver som nordmændene i stedet for nyder godt af, men du må ikke hænge mig op det. :) --Broadbeer 22. jun 2009, 18:49 (CEST)
Som Ole T. Krogsgaard forklarer det:
Citat A.P. Møller-Gruppen fik 8.7.1962 eneretsbevilling til efterforskning og indvinding af råstoffer i den danske undergrund. Knap 2 år før den dansk-norske aftale af 8.12.1965 om olieudvindingsgrænsen og senere frarådede bevillingshaveren regeringen aftaler med Norge alene og foreslog alle grænser fastlagt på en gang for ikke at få den ringeste løsning overalt. Norge pressede på, Per Hækkerup fik sympati for det norske ønske om midterlinieprincippet, udenrigsministeriets embedsmænd opgav deres ønske om at vente, og Udenrigspolitisk Nævn opfyldte ønsket, selv om Danmark ville få langt større fordele af dybdeprincippet. Så ville vi bruge midterlinien over for Tyskland, men domstolen i Haag afviste os med afgørelsen ”landenes naturlige forlængelse ud i havet”.

Danmark mistede det ekstremt rige Ekofisk-felt uden modydelse, fordi Folketinget tog større hensyn til Norge end til os.

Citat
--Lindberg 22. jun 2009, 20:54 (CEST)