Diskussion:Folketingsvalget 2007

Statsministerkandidater

Jeg mener ikke det er relavant med en liste over statsministerkandidater. Det er jo et folketingsvalg og vi har ikke direkte valg til statsministerposten i Danmark. Jeg finder det mere relavant at skrive en prosa om valget hvor man kan nævne hovednavne i spil.--Jan Friberg 24. okt 2007, 14:00 (CEST)

Jeg er helt enig og har fjernet dem igen. Det er ikke et amerikansk præsidentvalg. --Broadbeer, Thomas 24. okt 2007, 14:16 (CEST)

Følgende indlæg flyttet fra Brugerdiskussion:Broadbeer --Morten LJ 24. okt 2007, 15:04 (CEST)

Du skriver, at det ikke er et statsministervalg. Det er korrekt, men det er vel stadig relevant at nævne hvilke kandidater der på forhånd har proklameret, at de stiller sig til rådighed? Eller? --Brandsen 24. okt 2007, 14:54 (CEST)

Så bør det ihvert fald opstilles anderledes for i teorien er alle partiledere vel kandidater til statsministerposten (ja nogle er meget usandsynlige, men alligevel). --Broadbeer, Thomas 24. okt 2007, 15:34 (CEST)

Villy Søvndal har eksplicit sagt (f.eks. i valgprogrammet på DR i aften) at han ikke er statsministerkandidat, men støtter Helle Thorning-Schmidt. Mange andre, fx Pia Kjærsgaard, Naser Khader, Bendt Bendtsen, har heller ikke ytret ønske om at blive statsminister. Så det er ikke rigtigt at alle partiledere er statsministerkandidater "principielt", hvad det end skal betyde. --Casper 1. nov 2007, 02:58 (CET)

Hvis nu 80 % af vælgerne på valgdagen stemmer på Ny Alliance og alle der kan stemme personligt på Naser Khader stemmer på ham, kan det være Naser gerne vil have statsministerposten. Santac 1. nov 2007, 16:13 (CET)

Khader har selv afvist at han skulle gå efter en ministertaburet. Og lad os som arbejdshypotese gå ud fra at Stauning beholder rekorden. Valentin 1. nov 2007, 16:27 (CET)

Kunne man skrive noget i stil med: "Grundloven giver i princippet majestæten mulighed for at udnævne hvemsomhelst til statsminister, så længe Folketinget ikke udtaler sin mistillid til vedkommende. I praksis falder valget dog som regel på en partilederne. Her har fokus samlet sig på siddende statsminister Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Imidlertid ønsker Ny Alliance dronningerunde, hvis udfald igen vil afhænge af valgresultatet. Hvis Anders Fogh Rasmussen genvinder flertallet, bliver dronningerunde dog ikke aktuel.

Det Radikale Venstre havde en overgang i den forgangne valgperiode ønsker deres daværende leder Marianne Jelved som statsminister men frafaldt atter dette krav." --Dannebrog Spy 1. nov 2007, 13:29 (CET)

Var Ny Alliances udmelding ikke at VK-regeringen kun fortsætter uden dronningerunde hvis der er et VKO-flertal? Valentin 1. nov 2007, 14:18 (CET)

Ved ikke men han har skiftet mening et par gange i mellemtiden. Så nu har jeg indsat afsnittet i bearbejdet form og ændret overskriften til Statsministeremner og dronningerunde. Men det skal selvfølgelig opdateres efter valget og i takt med udviklingen i øvrigt. --Dannebrog Spy 9. nov 2007, 20:22 (CET)

Partier, som ikke er opstillingsberettigede

Er der nogen god grund til at have dette afsnit med? Og hvem skal så med? Hvad med Retsforbundet, kommunisterne osv.? --Broadbeer, Thomas 24. okt 2007, 14:38 (CEST)

Ikke som tabel men det kunne godt ingå i en tekst at CD ikke nåde at få sammlet nok underskrifter.--Jan Friberg 24. okt 2007, 14:43 (CEST)

Enig. Jeg har lavet tabellen om til lidt tekst. Valentin 24. okt 2007, 15:21 (CEST)

Ser godt ud. --Broadbeer, Thomas 24. okt 2007, 15:33 (CEST)

Fremskridtspartiet har ikke forsøgt at blive opstillingsberettiget til dette folketingsvalg. Partiet har end ikke haft en blanket med udformning godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jvf. interview med Henrik Søndergård (nuv. landsformand) til avisen.dk i maj indeværende år. Ej heller er partiets navn godkendt af Indenrigs- og Sundshedsministeriet, jvf. samme ministeriums oversigt over godkendte partinavne. Så strengt taget burde Fremskridtspartiet slettes. Minoritetspartiet er til gengæld godkendt. CD skal nævnes fordi de er tæt på målet, og Liberalisterne vel også. Derudover er der ingen grund til at nævne yderligere, medmindre disse (f.eks. Frihedspartiet) får pressedækning vedr. deres jagt på at blive opstillingsberettigede. Dylansmrjones 25. okt 2007, 22:00 (CEST)

Mediers valg-sider

Burde man have nogle eksterne links med de forskellige mediers valgsider? Som fx http://valg.tv2.dk og http://dr.dk/valg --Anigif 24. okt 2007, 16:32 (CEST)

Min holdning er nej eksterne links i denne artikel bør kun være kilder ellers for vi en kæmpe linksamling som kun vil være lidt nytig under valgkampen og fulstændig ubrugelig efter valget.--Jan Friberg 24. okt 2007, 16:48 (CEST)

Grønland og Færøerne

Der er også valg på Grønland og Færøerne - at det er andre partier, der stiller op, og at optællingen sker separat, ændrer sådan set ikke på det. De bør derfor også fremgå af artiklen. --Palnatoke 25. okt 2007, 13:22 (CEST)

Nu vil jeg ærligt indrømme er jeg ikke er den mest politiske anrettede person (hvad laver jeg dog her?), men jeg mener da også der plejer at komme to grønlændere og to færinge ind i Folketinget.. Eller noget i den dur? :) --Anigif 25. okt 2007, 20:41 (CEST)

Korrekt. Grønland og Færøerne er begge repræsenterede med 2 mandater i Folketinget.Dylansmrjones 25. okt 2007, 22:01 (CEST)

De bør stå i et afsnit for sig selv. Det er misvisende at putte det grønlandske og færøske valg ind i samme skema. Desuden er kun to partier fra hvert område nævnt, men der er flere partier på Grønland og Færøerne. Så split tabellen op i tre, og husk at få alle partier med. --Casper 31. okt 2007, 21:30 (CET)

De har nu fået hver sit afsnit, så det bliver lettere at redigere. Om der så er flere partier, må vi jo finde ud af efterhånden. --Palnatoke 31. okt 2007, 22:02 (CET)

Glimrende liste. --Casper 1. nov 2007, 02:55 (CET)

Listen for Grønland passer med et portrætgalleri over folketingskandidater på http://sermitsiaq.gl/ og vi har Indenrigsministeriets liste for DKs vedkommende. Færøsk er ikke min specialitet, men http://www.sosialurin.fo/ angiver i alt seks partier i en meningsmåling nederst til venstre på siden, så jeg tilføjer Miðflokkurin. Hvis vi kan finde en officiel liste, så vil det selvfølgelig være bedre som kilde. Valentin 1. nov 2007, 12:03 (CET)

Den færøske opstillning er helt i orden. Se også: http://www.portal.fo/?lg=43809 Interessant er, at Socialdemokraterne og Republikanere har åbenbart en kvote med en lige antal kvinder. -- Arne List 5. nov 2007, 15:47 (CET)

Tak for indsparket. Vi mangler stadig lidt info om de grønlandske partier. Benytter de partibogstaver og i givet fald hvilke? Valentin 11. nov 2007, 13:29 (CET)

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Siebrand slettede Image:Shets.jpg: Per [[Commons:Deletion requests/Template:Www.folketinget.dk]];

Siebrand slettede Image:Anders_Fogh.jpg: Per [[Commons:Deletion requests/Template:Www.folketinget.dk]];

-- CommonsTicker 22. nov 2007, 19:13 (CET)

Nordslesvig?

Hur är det, finns det en särskild representant i Folketinget för den tyskspråkiga minoriteten i Nordslesvig? Jag har ett minne av att jag har läst om detta för länge sedan. Hur utses i så fall denne?-Jörgen B 3. dec 2007, 19:51 (CET)

Nej. Du tænker måske på Sydslesvigsk Vælgerforening - et parti for det danske (og frisiske) mindretal i Sydslesvig. Nordslesvig - der på dansk normalt bare omtales "Sønderjylland" - har ingen særlige rettigheder i forhold til folketingsvalg. --JGC 3. dec 2007, 20:25 (CET)

Nej - det er Slesvigsk Parti, der er relevant i dansk parlamentarisk historie. --Palnatoke 3. dec 2007, 20:43 (CET)

Der var engang (1920-1953, så vidt jeg husker) særregler for Sønderjylland. Et parti opstillet i et af de sønderjyske amter kunne komme i betragtning til tillægsmandater uden at opfylde de betingelser, der ellers krævedes i resten af landet (det ville dengang sige enten at have vundet et kredsmandat eller at have opnået lige så mange stemmer i et af de tre hovedområder (Hovedstaden/Jylland/Øerne) som der i gennemsnit blev afgivet per mandat i hele landet). Hensigten (og resultatet) var at det tyske mindretal via Slesvigsk Parti blev repræsenteret i Folketinget, på trods af at de ellers lå under spærregrænsen. Der var, så vidt jeg husker, aldrig særregler for Sønderjylland ved landstingsvalg. Hemmingsen 3. dec 2007, 21:15 (CET)

SSW nævner på deres hjemmeside at den danske valglov er indrettet til at gøre det lettere for Slesvigsk Parti at blive repræsenteret i Folketinget. ("Noget lignende gælder i øvrigt også for det tyske mindretal i Sønderjylland. Det er godt nok ikke formelt fritaget for den danske 2 %-spærregrænse. Men den danske valglov er udformet på en sådan måde, at ”Slesvigsk Parti” med ca. 12.000 stemmer har mulighed for at være repræsenteret i Folketinget.") [1] Hvis jeg husker rigtigt betyder det i praksis at Sønderjylland har 1 kredsmandat mere end befolkningstallet ellers ville berettige til. Slesvigsk Parti var ganske længe repræsenteret i Folketinget: 1920-43 og 1953-64. 1973-79 blev Jes Schmidt fra mindretallet også valgt, men det var på CD's liste. (Store Danske Encyklopædi: Slesvigsk Parti). Partiets stemmetal til Folketingsvalg står på http://www.graenseforeningen.dk/artikel/4045 Valentin 4. dec 2007, 00:50 (CET)

Vad är København-Bonn-erklæringerne som SSW nämner på sin hemsida? Innehåller de något om minoriteternas parlamentariska representation?-Jörgen B 15. dec 2007, 01:37 (CET)

København-Bonn-erklæringerne er to juridisk selvstændige erklæringer afgivet samtidig af hhv. Danmark og det tidligere Vesttyskland angående diverse rettigheder for de to mindretal. Danmark ønskede ikke at indgå en egentlig mindretalstraktat, og derfor er der formelt set ikke tale om en traktat, men om to unilaterale erklæringer. Du kan finde flere oplysninger om dem på hjemmesiderne for Grænseforeningen [2], Udenrigsministeriet [3] og det tidligere Indenrigsministerium [4]. Et af kernepunkterne i traktaterne er desuden at værtsnationen ikke må afkræve medlemmerne af mindretallet nogen form for "bevis" for at de faktisk tilhører det. Det er således et rent sindelagsspørgsmål om man tilhører mindretallet eller ej, og værtslandet kan ikke kræve f.eks. en sprogprøve. Valentin 16. dec 2007, 00:07 (CET)