Diskussion:Forstad

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Definition af begrebet forstad[rediger kildetekst]

Findes der købstæder i dag? Hvis ikke, er denne artikel forældet. --Palnatoke 26. jul 2010, 10:10 (CEST)

Jeg har nu præciseret den historiske sammenhæng.--Rmir2 26. jul 2010, 13:09 (CEST)
Når der defineres hvad en forstad er er det vigtigt at huske følgende sætning fra artiklen: "Forstad betegner en by eller kvarter, der udgør en del af en købstads samlede byområde men ligger uden for dennes administrative grænser". Det betyder at der skal være et administrativt skel før at forstadsbegrebet kan benyttes, i praksis kan forstadsbegrebet derfor kun benyttes i en anden kommune end den hvor selve købstaden ligger. Det er dog stadig et krav at forstaden er fysisk sammenvokset med købstaden. Det betyder at forstadsbegrebet i Danmark i praksis kun benyttes omkring/i København, med enkelte andre undtagelser der ud over. I forbindelse med at der gennem årerne er blevet færre kommuner, er der derfor blevet færre forstæder. --Patchfinder 26. jul 2010, 17:43 (CEST)

Det var netop det, jeg præciserede. Strengt taget kan forstadsbegrebet fortsat have berettigelse, selv om dets betydning er mindsket meget som følge af kommunalreformerne.--Rmir2 26. jul 2010, 18:15 (CEST)

Den Danske Ordbog har opdateret sin definition: "bymæssig enhed med (nyere) boligområder i udkanten af en større by". Måske vi skulle følge trop. --Palnatoke (diskussion) 6. jul 2013, 09:37 (CEST)
Den korrekte definition (som både statistikere og bebyggelsesgeografer fortsat bruger) findes i Statistiske Meddelelser (diverse udgaver med offentliggørelse af resultaterne fra folketællingerne). Statistikerne har alle dage brugt begrebet for at angive det bebyggelsesområder, der lå uden for købstadskommunens grænser, men som var en del af den samlede bebyggelse, hvor købstaden udgjorde kernen. Denne definition er klar og entydig, selv om forstæder fra tid til anden er blevet slået sammen med (indlemmet i) købstadskommunen. Den oprindelige betydning, bebyggelser uden for købstadens fæstningsanlæg, har næppe relevans længere, og det er udtryk for sprogglidning og ensidighed i opfattelsen, når begrebet anvendes mere "bredt". venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 6. jul 2013, 10:32 (CEST)
Det er en noget upræcis betegnelse, hvad er en bymæssig enhed?, hvad er nyere? hvad er udkanten? og hvad er en større by?. Jeg synes at den definition rejser flere spørgsmål end den besvarer. Den er dog meget i tråd med, hvad mange mange alm. mennesker opfatter som en forstad, men i stedet bør vi forklare i artiklen, at der kan være forskellige opfattelser. --Patchfinder (diskussion) 6. jul 2013, 20:07 (CEST)
Jeg har dags dato ændret vores definition, så den stemmer overens med Den Danske Ordbog, som også var den kilde, der blev henvist til. Jeg har desuden tilføjet eksempler på at begrebet kan forstås anderledes i visse andre lande. --Patchfinder (diskussion) 25. sep 2014, 19:48 (CEST)
Patchfinder tror du ikke også at vi bør opdater Forstæder i Danmark? Udklip af den første linje "En forstad i Danmark betegner en bydel, der udgør en del af en købstads samlede byområde men ligger uden for købstadens administrative grænser". Mvh --Søren1997 (diskussion // Projekter // bidrag) 26. sep 2014, 18:17 (CEST)
Patchfinder kan slippe af sted med sin "definition" så længe, jeg ikke har en mere autoritær engelsk definition (det har vist sig sværere at finde end autoritær definition end jeg havde forestillet mig. Selv den faglige litteratur undlader en definition). For Danmarks vedkommende er definitionen derimod klar, og samtlige folketællingers tekstdel er refereret i artiklen med hensyn til begrebets indhold og afgrænsning. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. sep 2014, 18:51 (CEST)
"Siden kommunalreformen i 1970 har de danske købstæder ingen særlig status.""Ved kommunalreformen i 1970 ophævedes sondringen mellem købstadskommuner og landkommuner. Således har ingen af de 81 købstæder i dag nogen særstilling, og betegnelsen købstad er nu kun en historisk titel." Dermed er der ingen forskel på om det er en købstad eller en hvis anden større by der er tale om. Alle byer har samme status :). Mvh --Søren1997 (diskussion // Projekter // bidrag) 26. sep 2014, 20:31 (CEST)
@Søren1997 det er klart at Rmir2s kilder ikke tager hensyn til ændringerne i 1970 og derfor ikke som ene kilder er brugbare herefter. I første omgang må vi blive enige om den mest passende definition af forstad, når den er klar, kan vi udbrede den til andre artikler, der også omhandler forstader og det bliver en hel del nemmere at få styr på de overordnede retninglinjer, som Hubertus arbejder på. --Patchfinder (diskussion) 28. sep 2014, 13:51 (CEST)
Det er klart, at Patchfinder ikke har nogen faglig reference til sin begrebsforståelse men henviser til en ikke-kildebelagt påstand på engelsk wikipedia. Derfor må definitionen forblive uændret indtil, at en sådan fagligt begrundet alternativ foreligger. Det truer hele dansk wikipedias faglige troværdighed, hvis vi lader "lommefilosofiske" begrebsdefinitioner brede sig på wikipedia. Og som du, Søren, rigtigt har påpeget: købstæder mistede deres særstilling i 1970, og forstæder - hvis definition var afledt heraf - forsvandt ved samme lejlighed. Efter 1970 tales kun om "forstadskommuner", ikke om forstæder. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 28. sep 2014, 14:39 (CEST)