Diskussion:Grafologi

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folketro Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketro, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketro-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Er denne artikel ikke lidt løsrevet fra titlen?? Jeg kan ikke lige finde et passende sted at putte teksten hen, Nogen forslag?? -- Jørgen 9. jan 2005 kl. 00:33 (CET)

Jeg ville have foreslået grafologi, men et opslag om det i Lademanns påpeger konkret forskellen : Betegnelsen bruges undertiden ukorrekt om den beslægtede videnskab skriftekspertise... - (fremhævelsen er min). Iøvrigt er artiklen ikke oversat! vh. - Nico 9. jan 2005 kl. 00:52 (CET)
Hov det var en hurtig flytning ; Bemærk : Betegnelsen bruges undertiden ukorrekt... Der mentes altså at grafologi er ukorrekt! Skriftekspertise må være det rigige ord, selv om det lyder underligt som navn. - eller hvad? Nico 9. jan 2005 kl. 01:04 (CET)
Ja det var en hurtig flyting, da fagmand var helt hen i vejret. Skriftekspertise kan jeg ikke finde ret mange steder på inmtrernettet, men Grafologi er almindeligt brugt.Haabet 9. jan 2005 kl. 20:08 (CET)
Ja, Nico, titlen er ganske afgjort ukorrekt. --Troels Nybo 9. jan 2005 kl. 22:07 (CET)

Måske skulle vi lave en stub om Kriminalteknik, og lægge Skriftekspertise som et afsnit der. - og en artikel om grafologi: læren om sammenhængen mellem den enkeltes håndskrift og personlighed. ? - vh. Nico 9. jan 2005 kl. 22:56 (CET)

Neutralitet[rediger kildetekst]

Fik ikke noteret dette under historik: udover at tilføje emnet til kat. pseudvidenskab, har jeg omarbejdet artiklens indledning (se engelsk wiki om emnet), så der informeres om den udbredte skepsis overfor grafologien. --Abc 15. apr 2006 kl. 17:51 (CEST)

--

En neutral artikel bør ikke fremsætte alment anfægtede påstande som facts

Grafologiens videnskabelige gyldighed er stærkt omdebatteret (se afsnit "Ordet grafologi alment - kilder ønskes"), og jeg foreslår følgende justeringer i ordlyd (version af 7.maj-06):
  • "Grafologi kan også vise hævdes også at kunne vise, hvordan skriften ændrer sig i takt med personens udvikling gennem modning, kriser og aldring."
  • Ud fra håndskriftens struktur kan man blandt andet mener grafologer blandt andet at kunne aflæse personens karakteregenskaber, målsætning, stræben, selvvurdering, forhold til omverden og sindstilstand. Også visse sygdomme kan hævdes at kunne aflæses i skriften.

Abc 8. maj 2006 kl. 03:10 (CEST)

--

Ændring: (16. maj) – artiklen er justeret i et forsøg på en mere helstøbt neutral fremstilling. Indledning er ændret, så den efterlyste distinktion ml. grafologi og skiftekspertise (se ovenfor) er inkorporeret, og afsnittet "kritik af grafologi" er udbygget (jf. diskussion vedr. kilder herunder), med baggrund i bl.a. den engelske wiki artikel, og nogle formuleringerne er gjort mere neutrale, som foreslået herover.
Jeg opfordrer til at man på diskussionsiden her fremover begrunder større ændringer i artiklen. --Abc 16. maj 2006 kl. 14:35 (CEST)

Unversitetsfag?[rediger kildetekst]

Artiklen anfører at grafologi kan studeres som universitetsfag i Tyskland og USA - det kunne jeg godt tænke mig en kilde på.. er der nogen, der kan oplyse, hvilke universiteter, det drejer sig om? --Abc 15. apr 2006 kl. 21:28 (CEST)

Det kan du bl.a. læse om på Dansk Grafologisk Selskabs hjemmeside, hvor de bl.a. skriver "Ude omkring i verden, f.eks. i Tyskland og USA er grafologi et universitetsfag, og den professionelle grafolog, både her og i udlandet, arbejder på videnskabeligt gennemførte observationer og eksperimenter". Det omtales også i flere fagbøger om faget. --Kulu 7. maj 2006 kl. 00:42 (CEST)
Tak for linket. Det fremgår desværre ingen steder på hjemmesiden, hvilke universiteter, der er tale om. Heller ikke den tyske og engelske artikel omtaler grafologi som universitets-fag, snarere tværtimod. Men jeg kan selv bidrage med info om spørgsmålet: en søgning på google viser, at man rent faktisk kan tage kurser i grafologi på enkelte universiteter (se f.eks. oversigt : her). Jeg har justeret formuleringen en smule i uddannelsesafsnittet. Abc 8. maj 2006 kl. 03:10 (CEST)

Ordet grafologi alment - kilder ønskes[rediger kildetekst]

Ordet grafologi er almen brugt, uanset hvad man så mener om metoden. Bl.a. skriver DSDE "grafologi, læren om bestemmelse af menneskets karakter på grundlag af dets håndskrift. Grafologi bygger på den iagttagelse, at menneskelig kommunikation også består af kropslige udtryk, og at den mest nuancerede form for gestik er håndens bevægelser....Den grafologiske tolkning bygger på et omfattende empirisk materiale, og i løbet af 1900-t. er grafologi systematisk blevet bearbejdet ud fra psykoanalytiske teorier..."

I Wiki-artiklen står der: "Den etablerede akademiske psykologi anser ikke grafologi for en gyldig metode til at opnå viden om personlighedsegenskaber.". kilder til denne påstand ønskes. --Kulu 7. maj 2006 kl. 00:57 (CEST)

Svar:
Du er selvfølgelig på det rene med, at ovenstående udsagn ikke gælder skriftanalyse i almen form (skriftgenkendelse, m.v.), men grafologi i den specifikke betydning som læren om sammenhænge mellem personlighed og håndskrift, som jo er det artiklen handler om.

Gads psykologi leksikon (2004) kan antages at være repræsentativ for akademisk psykologi herhjemme – de 78 bidragsyder er alle undervisere og forskere på danske universiteter. Om grafologi skrives der:
"Grafologi er læren om håndskriftens psykologiske betydning og teorien om, hvordan man ved studiet af en persons håndskrift kan lære noget om denne persons psykiske egenskaber. Trods en del grundige og systematiske videnskabelige undersøgelser på området, er det dog ikke lykkedes at finde nogle generelle sammenhænge mellem aspekter af en håndskrift og den skrivendes personlighed." (min fremhævelse).
Det er ikke kun en dansk holdning. Jeg vil venligt henlede opmærksomheden på de tyske og engelske wiki artikler, som begge vægter den kritiske vinkel betydeligt højere end den danske wiki artikel. Her kan du finde kilder på de undersøgelser, der ligger til grund for den negative vurdering af metodens gyldighed (validitet). Jeg finder det væsentligt, at også den danske artikel informerer om den udbredte skepsis overfor grafologi. --Abc 8. maj 2006 kl. 03:10 (CEST)