Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Atletik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af atletik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Artiklen Højdespring (atletik) er blevet afvist som lovende artikel. Artiklen er altså blevet vurderet til ikke at være klar til at blive forbedret til god artikel inden for en overskuelig fremtid. Hvis du er uenig i dette, kan du efter reglerne foreskrevet i udvælgelsesproceduren for lovende artikler enten gennominere eller indberette en klage.
Jeg har valgt at afslå nomineringen til 'lovende artikel' primært grundet manglen på angivelse af kildemateriale til stort set hele artiklens indhold (hvor kan læseren få verificeret de specifikke detaljer og påstande?). Sekundært savner jeg en uddybning af reglerne tilknyttet brugen af rekvisitterne såsom nedspringsområdet (tidligere sandbunke, nu høje nedspringsmåtter), overliggerens materialetype, underlaget, springsko (maksimal sål-tykkelse, hvorfor brugen af pigge?, maksimalt antal pigge?, størrelse på pigge) m.m. Kan vinden spille en rolle og kan springet blive annulleret pga. kraftig medvind? Hvilkne bestemmelser refereres der til i afsnittet "Banen og overligger" (IOC, DAF, IAAF, nordisk, europæisk eller andre)?
Historieafsnittet ligner mere en gennemgang af de forskellige springteknikker end et reelt historieafsnit. På intet tidspunkt nævnes det, hvornår diciplinen blev optaget på det olympiske program (kvinderne kom først med i 1928), at højdespring ikke var en del af antikkens olympiske lege, men stammer fra kelterne og eksempelvis hvornår de første konkurrencer i højdespring blev organiseret (i England i 1840). Hvordan reglerne har udviklet sig igennem tiden (tidligere dikterede reglerne, at fødderne skulle over overliggeren som det første). Hvordan rekorderne i højdespring for henholdsvis mænd og kvinder har udviklet sig igennem tiderne (1,83 meter i 1876, nu 2,45 meter). Afsnittene med de danske rekorder burde vel erstattes med en mere generel oversigt over nationale rekorder. Måske et par ord om, hvordan springerens egen kropshøjde, vægt, springkraft (måske/måske ikke) spiller en rolle i præstationsevnen. Savner en henvisning i indledningen til mangekampskonkurrencer/femkamp/tikamp/handicap OL, hvor højdespring ligeledes indgår. — Froztbyte 6. mar 2011, 05:46 (CET)
Tak for god og konstruktiv begrundelse. Så er der da noget at arbejde videre på. Mvh. Arne (Amjaabc) 6. mar 2011, 13:22 (CET)
Huskeliste for Højdespring (atletik):
