Diskussion:Harald Blåtand
Indholdsfortegnelse |
[redigér] (2005) Layout
Teksten er meget svær at læse nedenunder citaterne fra Adam af Bremen. Der er vist tale om en tabel uden ramme. Skal dette laves om ? --Anjoe 30. apr 2005 kl. 21:31 (CEST)
- For mig at se ville teksten på det sted fungere lige så godt som flydende prosa. Det virker mere naturligt for mig at have formuleringer i stil med "den og den kilde siger sådan og sådan, mens den og den kilde siger sådan." Tabellen med Adam af Bremen citater burde nok også have et par overskrifter ("Adam af Bremen" og "Kommentar" eller "Vurdering), så det bliver helt klart, hvad der er hvad. Artiklen kunne nok også have gavn af en egentlig gennemgang. Fx er det ikke helt fikst, at den taler om fire trelleborge, når artiklen om samme nævner seks.--Heelgrasper 30. apr 2005 kl. 22:48 (CEST)
[redigér] Forkert link
Linket til Gunhild kan umuligt henvise til den korrekte person. Hvis nogen kender flere detaljer om hende så ret venligst til. Valentin 24. jul 2007, 21:44 (CEST)
- Som det ses er Gunhild nævnt hos Adam af Bremen (også nævnt på sv-wiki) - nærmere kommer jeg det ikke nu. Jeg retter lige linket. --Arne (Amjaabc) 23. mar 2008, 22:01 (CET)
Det ville vaere rart hvis nogen kunne skrive noget omkring tilnavnet Blåtand. Jeg hørte emnet omtalt i radioen for nylug, men fik ikke fat i historien.
Ifølge danskhistorie.dk betyder navnet solbrændt. Tand betyder teint. Dette var historien i radioen 18. aug 2009, 16:40 18. aug 2009, 16:42 (CEST)
[redigér] Redigering
Teksten får en grundig redigering. Første del er gjort. Mere følger. Noter er tilføjet.--Rmir2 7. sep 2009, 21:28 (CEST)
[redigér] Det er omvendt
- "Der kan derfor ikke være tvivl om, at på dette tidspunkt - hvor Gorm var konge i Jelling - fandtes et lille særrige i Hedeby med et svensk dynasti, først underkuet af den tyske hersker, siden fordrevet helt fra magten."
Udfra artikelteksten kan der være tvivl om hvorvidt der fandtes et lille svensk særrige i Hedeby, eller om denne Chnuba (fra Widukind) monstro er den samme som Chnob (fra Adam af Bremen) . Citatet fra Adam af Bremen omhandler ikke det man tror det skal omhandle, nemlig Hedeby, Chnob og Gurd, og det er lidt forvirrende . Sechinsic 23. jul 2010, 11:07 (CEST)
Denne tekst ser meget interessant og spændende ud: "Under krypten i Vor Frue Kirke i Århus, ligger Danmarks første domkirke i sten, der opførtes under Harald Blåtand (ca. 950), og denne er ofte benævnt som Treenighedskirken." Der er helt sikkert noget galt her. Jan Eskildsen87.57.193.59
- Du har ret - Vor Frue Kirke i Århus er opført omkring 1060; Afsnittet er nu fjernet. - Nico 25. jan 2011, 18:22 (CET)
Man nævner ganske vist (fællesbetegnelsen) Poppo, men ikke hvem han var. med henvisning til bl.a. kapitlet om Danmark af Michael Gelting i bogen Berend, Nora: Christianization and the Rise of Christian Monarchy, kan jeg oplyse, at det var munken Folkmar, der var hos ærkebiskop Bruno af Køln, og som senere blev ærkebiskop i perioden. 965-969 (-død). Det er også omtalt i Lexicon des Mittelalters, bind VII, spalte 101. Jan Eskildsen87.57.193.66 17. maj 2011, 13:14 (CEST)
[redigér] POV
Adam er helt ekstrem positiv overfor Harald Blåtand. Og tilsvarende negativ overfor Gorm og Svend.Dysse 6. aug 2011, 17:15 (CEST)
Kommentar Jeg mener ikke at der er grund for et (POV)-skabelon. Som du beskriver det her er det beskrevet om en periode hvor de nordiske område blev kristne. Det er måske fra den synspunkt beskrevet?--Med venlig hilsen, RodeJong på
9. aug 2011, 07:53 (CEST)
- Adam kæmper for at redde Ærkebisdømmet fra nedlæggelse. Alle kristne forbindelser til England og Köln nedgøres og forties. Han fordrejer alle ældre kilder se Harald Blåtands død af Niels LundDysse 9. aug 2011, 18:05 (CEST)
Hvis du læser artiklen rigtigt, vil du se, at Adam af Bremens fremstilling gentagne gange konfronteres med andre kilder, fx Saxo, runestensindskrifter m.m. Naturligvis kan du sige, at Adam gengav sin opfattelse af kongen og begivenhederne. Men det er som bekendt historikernes opgave at vurdere enhver kilde kritisk. Af samme grund er flere historikeres og arkæologers vurderinger inddragne i artiklen, fx Aksel E. Christensen, Erik Molkte, Sven Rosborn og Harald Andersen. Det er således især sidstnævntes fremstilling, der er lagt til grund for fremstillingen af Haralds død, mens Rosborns vurdering er lagt til grund for fremstillingen og vurderingen af begivenhedsforløbet for Haralds vigtigste gerninger og baggrunden herfor. Helhedsvurderingen af Harald er ikke udelt positiv: han blev afsat som følge af at han havde kvajet sig (for nu at sige det på jævnt dansk). Efter min vurdering er det tillige den, der til dato passer bedst på de fremstillinger og kendsgerninger, vi kender. venlig hilsen --Rmir2 9. aug 2011, 18:41 (CEST)
- PS: Niels lund er efter min opfattelse en useriøs historiker (se fx [1] og [2] samt denne glimrende kommentar om Haralds død: [3] "Nar Niels Lund herpa betvivler samtlige Adams oplysninger om Haralds endeligt, får han det vanskeligere. Han finder det ikke sandsynligt, at Harald flygtede til det hedenske Jumne, det havde været rimeligere at flygte til de kristne abodriter. Og heller ikke sandsynligt, at hans mænd kunne lade ham begrave i Roskilde, når Sven beherskede landet. Lunds analyse er her fyldt med sandsynlighedsbetragtninger, hypotetiske antagelser og fornuftsræsonnementer. De ter da muligt, han har ret, men han fremskaffer ikke noget bevis imod Adams oplysninger."). Når man bedriver historisk forskning på et så ringe grundlag, kan vi ikke forsvare at tage det alvorligt. (skrev Rmir2 (disk. • bidrag) 9. aug 2011, 18:50. Husk at signére dine indlæg.)
- Saxo bygger vidre på Adam. Det er ikke forkert at bruge Adam, det forkerte er at lade ham stå uden et videnskabeligt forbehold. Så læseren så selv må vælge.Dysse 10. aug 2011, 11:04 (CEST)
- Er det her ikke bare en gang trolling?. Den engelske artikel om fænomenet er temmelig præcis i beskrivelsen af de enkelte elementer. Pugilist 9. aug 2011, 22:54 (CEST)
- Det som er så ubegribeligt ved artiklen er at hvorfor den meget tendemløse og fantasifulde Adam er en bedre kilde end nogen anden kilde. I det mindste burde man tage et forbehold, nogen steder. Jeg kan godt se at artiklen mister noget spænding ved det, men dette er et leksikon. Dysse 10. aug 2011, 10:24 (CEST)
- Jeg tror, at de personer, der tidligere har bidraget til artiklen er klar over, at Wikipedia er en encyklopædi. Der er ikke noget der hindrer dig i at udbygge artiklen med oplysninger om, hvad andre kilder og andre historikere bidrager med til den nutidige forståelse af Harald Blåtand. Argumenterne for POV er ikke overvældende, og da der ikke er konsensus for skabelonen, har jeg fjernet den. Pugilist 10. aug 2011, 11:29 (CEST)
- Er det her ikke bare en gang trolling?. Den engelske artikel om fænomenet er temmelig præcis i beskrivelsen af de enkelte elementer. Pugilist 9. aug 2011, 22:54 (CEST)
- Saxo bygger vidre på Adam. Det er ikke forkert at bruge Adam, det forkerte er at lade ham stå uden et videnskabeligt forbehold. Så læseren så selv må vælge.Dysse 10. aug 2011, 11:04 (CEST)
Jeg vil anbefale i det mindste at studere de artikler, der er angivet, fx Bent Østergaards udmærkede vurdering: "Trods visse svagheder må Adam af Bremens værk - støttet af runestenene fra Hedeby og Jelling - opfattes som en af de bedste og sikreste kilder til Danmarks politiske historie for det tidsrum, hvor Adam har kunnet støtte sig på oplysninger fra Sven Estridsen." Som det er dokumenteret i artiklen, kan Adam - stort set hver gang han konfronteres med hvad vi ellers ved om tiden - bekræftes med hensyn til de faktiske forhold. Naturligvis er Adams fremstilling i sine vurderinger af skurke og helte et partsindlæg, men det fratager ham ikke udsagskraft. Adams hovedkilde er ingen ringere end Sven Estridsen. Man kan dele hans vurderinger eller ej - men man kan ikke fratage ham hans værdi som kilde til tidens historie.--Rmir2 10. aug 2011, 11:36 (CEST)
-
-
-
- Adam har ikke talt med Sven Estridsen det er bare den stil Adam skriver på. I de tilfælde hvor vi har andre eller ældre kilder, så må vi da foretrække dem frem for Adam. Eksempel: Adam nævner at Harald var konge af England. Dette kendes ikke fra andre kilder. Men det skyldes at (Adams skurk) Svend var konge af England og så må helten Harald også være konge af England.Dysse 10. aug 2011, 13:34 (CEST)
-
-
Lad os tage ovenstående udsagn op til prøvelse:
- Adam oplyser selv, at Sven er hans kilde (fx Anden Bog, afsnit 26, jvf Allan A. Lunds udgave s. 99)
- Hvor har Adam skrevet, at Harald var konge over England? Han skriver, at England var under danernes herredømme, men da Harald sendte sin søn Hiring til landet for at undertvinge den, blev han dræbt (Anden Bog, afsnit 25; Lund s. 98)
- Hvor i artiklen står med henvisning til Adam, at Harald var konge over England?
Der er oprigtigt talt ikke grund for yderligere diskussion. --Rmir2 10. aug 2011, 16:22 (CEST)