Diskussion:Heterosexisme

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Filosofi Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.


Hvis vi nu antager at nogen ønsker at læse en artikel om dette emne - hvor sandsynligt er det så lige at de søger efter "heterosexisme"? --Palnatoke 1. aug 2005 kl. 14:52 (CEST)

Det kan klares med en grundig wikificering og gennemarbejdelse af henvisninger. Med al respekt for de berørte er der ikke mange hits på Google på de anførte nøgleord - heterosexisme, heterocentrisme og heteronormativisme, faktisk kun det første giver nogle ganske få, og med næsten samme, smalle kildekreds. Det ser ud til at det er ord, der først er på vej ind i sproget. --Jørgen 1. aug 2005 kl. 15:48 (CEST)
Man kunne godt få den tanke, at det er undersættelse af det engelske heterosexism, ligesom sexism (i formen sexisme) er gledet ind i det danske sprog uden egentlig at give sprogligt mening. Sex betyder på dansk kønsligt samvær og hvad der i øvrigt har med kønslivet at gøre, men har ikke sidebetydningen køn som på engelsk. Sexisme burde derfor hedde kønisme eller lignende på dansk (jf. fx kønsdiskrimination), men det engelske udtryk blev blot overtaget.
Problemet er her praktisk taget det samme. Ordet må på engelsk være dannet af heterosexuality eller heterosexuel og endelsen -ism, hvorfor den tilsvarende orddannelse på dansk skulle være af heteroseksualitet eller heteroseksuel og endelsen -isme. Det bliver ikke særligt kønt (heteroseksualisme, heteroseksisme eller lignende) og man mister den umiddelbare ortografiske forbindelse til sexisme.
Sprogligt er udtrykket egentlig også på engelsk noget rod. I ord som racism og sexism er meningen, at det er tankesystemer, hvor man sætter skel mellem mennesker baseret på henholdsvis race og sex, og betragter nogle racer eller et køn som mindreværdig(e). Orddannelsen burde derfor her på engelsk ske med sexual orientation som det centrale begreb, altså sexual orientationism eller lignende.
Alt i alt er der nok ikke så meget at gøre ved det, men engang imellem griber sprogpedanten mig:) Formodentlig vil det engelske udtryk stille og roligt vinde indpas på dansk og komme til at optræde i RO.--Heelgrasper 1. aug 2005 kl. 16:42 (CEST)

Er artiklen ikke noget farvet af POV? --Troels Nybo 1. aug 2005 kl. 18:40 (CEST)

Måske. Eller måske beskriver artiklen de faktiske forhold. Den engelske artikel er mindre postulerende, så kanske man skulle lade sig inspirere derfra. --Palnatoke 1. aug 2005 kl. 18:54 (CEST)
Man kunne evt. tilføje, at det er en teori, efterfølgende kan man så tilføje en kritik af begrebet og hvorvidt det faktisk er eksisterende. -- Randale 1. aug 2005 kl. 19:33 (CEST)
Så vidt jeg kan skønne, beskriver artiklen virkelig de faktiske forhold temmelig præcist. For mig at se ligger problemet i den holdning, som udtrykkes i ordvalget.
Som jeg læser artiklen, tager den ikke afsæt i virkeligheden, men i et ideal, som den med sit ordvalg lader være underforstået. Et ideal, som nogen har valgt. Derefter vurderer den virkeligheden ud fra det valgte ideal, og heterosexisme bestå tilsyneladende i at handle i modstrid med dette ideal. --Troels Nybo 1. aug 2005 kl. 19:38 (CEST)
Artiklen kunne måske godt bruge en sproglig redigering. Jeg har selv nogle forslag, men hvis du mener den har brug for en gennemgribende ændring, ville jeg gerne se den. Måske ville det bringe forståelsen mellem os nærmere eller fjerne misforståelser? Jeg er nemlig ikke sikker på jeg forstår hvad du mener -- Randale 1. aug 2005 kl. 20:31 (CEST)

Navngivning[rediger kildetekst]

Hvad med at flyttet den til "heterocentrisme", så den bliver en smule af-anglificeret? Jeg mener, det er hvad det meste af siden handler om. TherasTaneel (diskussion) 14. okt 2013, 20:33 (CEST)