Diskussion:IC4-sagen

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Artiklen IC4-sagen er en fremragende artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende fremragende som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Artiklen IC4-sagen har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 45, 2012.

 

Huskeliste for IC4-sagen: rediger · historik · overvåg · opdater

Opret huskeliste

Bane Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jernbaner, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jernbanerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
FA FA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse FA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Afledt artikel[rediger kildetekst]

Denne artikel er afledt af artiklen om IC4, således at der både er en artikel om IC4-toget og en om IC4-sagen. Giv mig gerne et tip, såfremt der er en smartere måde at dele artikler på. Så vidt jeg kan se, kan flyt-funktionen kun bruges, såfremt hele artiklen - og ikke dele af den - skal flyttes.

--Bruger:Morten Haagensen 10. juli 2012, 18:50 (CEST)

En politisk varm kartoffel[rediger kildetekst]

Dette afsnit parkeres indtil videre på diskussionssiden. Kan muligvis benyttes i en tilpasset version i et indledende afsnit under 'Læren af IC4'. Teksten bør dog nuanceres, da den fremstår en anelse polariserende mellem SR og VK-regeringerne. --Bruger:Morten Haagensen 13. juli 2012, 00:08 (CEST)

Som følge af de omfattende leveringsvanskeligheder, togenes dårlige driftsstabilitet og den kendsgerning, at IC4 er langt fra at have erstattet IC3 i fjerntrafikken, er IC4 blevet en politisk varm kartoffel.
SR-regeringen er kritiseret for at sætte elektrificeringen af den danske jernbane i bero i midten af 1990'erne, hvilket kunne have forhindret, at DSB skulle købe dieseltog i stedet for elektriske tog. I september 1999 skrev daværende trafikminister Sonja Mikkelsen således en kronik, hvor hun prioriterede elektrificeringen af jernbanenettet højt. Men et par måneder senere efter forhandlinger med SF og Enhedslisten besluttede daværende finansminister Mogens Lykketoft, at elektrificeringen skulle sættes i bero. Heller ikke under VK-regeringen i 2001-2011 var der imidlertid den store fremdrift at spore i projektet.

Den britiske rigsrevision, leveringstiden for andre togtyper, hyldevarer mv.[rediger kildetekst]

Nedenstående afsnit stammer oprindelig fra en af de tidlige versioner af artiklen om IC4 (dvs. toget), hvor flere skribenter har forsøgt at forklare årsagen til IC4's leveringsvanskeligheder. Det kan dog være svært at forstå sammenhængen - meningen fremstår i hvert fald ikke helt klar, jf. kommentar fra CarinaT ifm. at 'IC4-sagen' var kandidat til god artikel. Afsnittet kan overvejes indarbejdet i artiklens afsnit om 'Læren af IC4-sagen', når/hvis dette udbygges. --Morten Haagensen (diskussion) 14. feb 2013, 21:19 (CET)

I forbindelse med orienteringen af trafikpolitikerne henviste DSB til en rapport fra den britiske rigsrevision, hvor det nævnes, at flere andre landes togoperatører også har problemer med forsinket levering. DSB nævnte dog ikke, at rapporten begrunder disse forsinkelser med privatiseringen og fragmenteringen af de britiske jernbaner. Derimod er der ofte tale om, at tog leveres to år efter en kontrakt er underskrevet.[1] Men to år er kun for eksisterende modeller. Fx bestilte DSB i 2008 dieseltog af eksisterende modeller fra Bombardier med levering efter et år.[2] Udfordringen er tilsyneladende, at højteknologiske højhastighedsdieseltog som IC4 ikke findes som hyldevare på de europæiske togfabrikker.

Referencer[rediger kildetekst]

  1. ^ ing.dk, 27. maj 2008 – Andre lande køber tog på to år
  2. ^ http://bombardier.com/en/transportation/media-centre/press-releases/details?docID=0901260d80055a4a. Bombardier Transportation Wins an Order from Railpool for Delivery of 45 Double-deck Coaches to DSB in Denmark