Diskussion:Julemiddag

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Peters Jul (1866) var længe normgivende, også for julemiddagen:

Med Risengrød begynder vi, —
husk paa, der er en Mandel i! —
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Ryg et Flag skal staa,
og den har smaa Manchetter paa
og Grankrans om sin Mave.

[1]

Ligeledes:

Juleaften, o hvor er Du sød,
Saa skal alle Folk ha'e Risengrød,

[2]

Det er mit indtryk at Risengrøden nu er afløst af Risalamande. Jeg har gjort mig nogle tanker om hvad der kan være baggrund herfor. I de seneste 50 år har kostvanerne i Danmark ændret sig ikke så lidt. Tidligere, og ikke mindst under 2. verdenskrig (da der var vareknaphed), indledtes middagsmåltidet med "formad" som skulle stille den værste sult inden man tog fat på hovedretten. Formaden kunne være suppe el.lign. (kærnemælkssuppe, sødsuppe, øllebrød) eller grød (byggrynsvandgrød, melgrød, osv.). Juleaften var ingen undtagelse, kun serveredes den mere festlige risengrød (ikke risvandgrød, men kogt med mælk).

Eksempler fra litteraturen: Madam Rar serverer "Sagosuppe og Frikadeller" (Aprilsnarrene, 1826). Hos Levins begynder fredagsmiddagen med "Kødbollesuppe" (Indenfor Murene, 1912).

Min formodning er at "formad" nu er passé, og at risalamanden (som dessert!) har taget dens plads (med mandelgaven!).

Hvor meget af ovenstående bør evt. nævnes i artiklen?

Sebastjan 09. dec. 2005 kl. 10:50 (CET)

Jeg synes helt klar dine betragtninger skal med i artiklen, jeg prøver lige at indpasse det. Dine eksempler fra litteraturen - er det julemiddage eller bare eksempler på "formad". Mvh Malene Thyssen 9. dec 2005 kl. 11:31 (CET)
Hej Malene, - tak for prompte og positiv reaktion. Jeg erkender at jeg var lidt uklar: de to litteratureksempler drejer sig ikke om julemiddage, kun om daglige middage. -- Sebastjan 09. dec. 2005 kl. 11:55 (CET)
Ok - God jul Sebastjan :-) --Malene Thyssen 9. dec 2005 kl. 11:56 (CET)
Jeg har ikke været siden onsdag, så derfor ser jeg først jeres reaktioner nu. Det er en væsenlig iagttagelse, at suppe/grød var formad, der havde den vigtige funktion at mætte (vi kaldte det "fyldefoder" (udtalt: fyl-fo'r) i min barndom), før man fik hovedretten serveret. Det vil være fint at ændre det første afsnit, så risengrød kommer ind i stedet for risalamande og vel at mærke som formad.
Mvh. --Sten Porse 9. dec 2005 kl. 12:04 (CET)
Bare rolig Sten, du er helt med - jeg skrev den sidste kommentar 8 minutter før du reagerede, så det er da en meget god reaktinostid. Også god jul til dig Sten :-) Mvh Malene Thyssen 9. dec 2005 kl. 12:40 (CET)

En beskrivelse mere af julemiddagen i "gamle dage"[rediger kildetekst]

Da jeg havde fulgt lidt med her før jul, slog det mig juleaften, at Sikken voldsom trængsel og alarm også beskriver julemiddagen:

Juleaften, o hvor er du sød,
så skal alle folk ha' risengrød,
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bag'ren sendt.

Her kan man jo så også observere en anden pudsighed set fra nutiden: at man ofte (i det mindste blandt borgeskabet i byen) sendte gåsen til den lokal bager for at blive stegt i ovnen dér. I øvrigt er det egentlig en herlig sang mht. til ældre juletraditioner, som ikke alle er bevaret til i dag (også en af de få sange, hvor der rimes på lur). --Heelgrasper 2. jan 2006 kl. 02:04 (CET)

Havde jeg været mere vågen lige nu, havde jeg selfølgelig observeret, at Sebastjan for længst har henvist hertil...--Heelgrasper 2. jan 2006 kl. 02:05 (CET)