Diskussion:Kølemiddel

Koden for til aflæsning af kølemidlet er ifølge Eigil Nielsens "Noget om køleteknik" angivet forkert. I denne bog er det angivet at koden følger forskriften C + 1, H - 1 og F for henholdsvis det første, andet og tredje tal i kølemidlets navn. (Skrev 77.233.250.28 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Du kan selv rette oplysninger i artiklen, men nu har jeg for nemhedens skyld gjort det for dig. Imidlertid savner jeg en forklaring på hvad sammenhængen er mellem R125, den kemiske formel og koden. Hvorfor og hvordan bliver det første til det andet og tredje? --|EPO| ^COM: 2. nov 2012, 13:21 (CET)

Denne formel er kun gældende for CFC og HCFC kølemidlerne. Jeg er ikke bekendt med R125, så dette er nok et dårligt eksempel... Blandingskølemidler som opfører sig som var de ét (azeotrope) betegnes med R5xx, R angiver blot at det er et kølemiddel (refrigerant). Blandingskølemidler som opfører sig selvstændigt alt efter hvilke typer der blandet sammen (zeotrope) betegnes med R4xx. De brandbare kølemidler passer ind i "koden", da det her udelukkende er antallet kulstof og brintatomernes antal som bestemmer navnet.

De uorganiske kølemidler betegnes alle med R7xx, de efterfølgende tal angiver stoffets molmasse - derfor kommer ammoniak (NH3) til at hedde R717.

COP og EER

I artiklen, i afsnittet "Virkningsgrader", angives EER som varmepumpens effektivitet og COP som køleapparatets effektivitet. Ifølge mange andre artikler, blandt andet "COP, SCOP, EER og SEER", Teknologisk Institut forholder dette sig lige omvendt. 193.163.235.203 21. jun. 2023, 14:46 (CEST)