Diskussion:Kansler

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Middelalderen Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

For i det mindste Danmark gælder, at cancellarius betegnede den embedsmand, der stod i spidsen for det kongelige kancelli. Med tiden (nok under Valdemar Atterdag) fik man en justitiarius, der varetog dele af kongens dømmende myndighed (særligt ved kongens retterting), og fik den danske titel rigets kansler eller rigskansler, mens cancellarius blev kaldt kongens kansler. Der kunne derfor argumenteres for, at artiklen her skulle hedde kongens kansler, da det er sådan, man oversatte det latinske cancellarius - i det mindste siden Valdemar Atterdags tid. På den anden side bruges begrebet kansler også og det har nogle internationale paralleler, der retfærdiggør den nuværende titel.

Spørgsmålet er, hvvordan vi lige får den danske dobbelthed ind her? Embederne kongens kansler og rigskansler kan godt klare selvstændige artikler, så måske skal der bare være lidt i artiklen om, at man i Danmark har haft de to embeder og så links til artikler om dem?--Heelgrasper 29. maj 2005 kl. 22:24 (CEST)

Jeg vil foreslå at behandle alle de forskellige former for kanslere i denne artikel, samt at lave omdirigeringer fra de andre kanslertitler hertil. Først når artiklen bliver meget stor (større end 32 KByte), synes jeg at vi skal begynde at tænke på at dele den op. Det vil give det bedste overblik, undgå gentagelser, og give et praktisk sted at sammenligne de forskellige kansleres funktioner. Byrial 29. maj 2005 kl. 22:33 (CEST)
Gjort. Så må andre vurdere, om det er for voldsomt til en enkelt artikel.--Heelgrasper 30. maj 2005 kl. 04:47 (CEST)

Artiklens kategori blev ændret fra Titler til Regenters titler. Det kan man nok forsvare i forhold til Tyskland og Østrig (selvom jeg godt aldrig har set dem omtalt som regenter), men i forhold til fx de danske embeder er kategorien Titler efter min bedste overbevisning mere passende end Regenters titler.--Heelgrasper 10. jul 2005 kl. 14:07 (CEST)

Det er korrekt. Vi tilføjer bare titel-kategorien oveni regent-kategorien. Måske jeg også har været lidt for ensidig mht. nogle af de andre katrets jeg har lavet idag.--Anjoe (Anders) 10. jul 2005 kl. 14:37 (CEST)