Diskussion:Kaptajnløjtnant

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Hej 80.165.236.182, hvis du ikke har bidraget til Wikipedia, så se venligst bort fra denne meddelelse.

Med hensyn til dine US Navy-tilføjelser, skal du rykke en tand op:

• Kaptajnløjtnant er en OF-2 officer, svarende til Lieutenant i US Navy.

En Lieutenant har to ½" guldstriber, men svarer altså til en Kaptajnløjtnant med to ½" og en 1/4" guldstribe. Mvh Necessary Evil 4. maj 2006 kl. 19:07 (CEST)

En Lieutenant i US NAVY har to guldstriber og en Lieutenant Commander to og en halv, se: US NAVY Ranks. Vh DanNav 10. nov 2010, 09:14 (CET)

Okay, det kunne misforstås. [½"] betyder 'halvtommer' = 0,5 inch = 1,27 cm. Kaptajnløjtnants- og kommandørkaptajnsdistinktionen på ærmet indeholder en [¼"] ('kvarttomme' = 0,25 inch = 0,635 cm) guldstribe. Kun admiralsklassen har 2" ('totommers' = 2 inch = 5,08 cm) guldstriber på ærmet. --Med venlig hilsen Necessary Evil 10. nov 2010, 10:55 (CET)

Men! Det jeg mener er, at en lieutenant i DK og en lieutenant i US er det samme og dermed de følgende rang opefter. Altså bare fordi, man i US har valgt, at kalde officererne fra O-1 og opefter, behøver jo ikke, at betyde at de direkte kan sammenlignes med NATO OF-koderne.

I DK bliver man f.eks. ikke ensign som kadet, men er sergent indtil det sidste år, hvor man bliver løjtnant (sub lieutenant).

Jeg kan godt se, at man på denne Wiki side Link har valgt at sætte lighedstegn, men som officer i NATO sammenhænge er en lieutenant en lieutenant... :)

Bare et indspark! Vh. DanNav 10. nov 2010, 13:49 (CET)

En lieutenant i US er ikke en lieutenant i Danmark. Ifølge STANAG 2116, som er det NATO-dokument, der beskriver NATO's grader i forhold til hinanden, er en lieutenant en premierløjtnant (OF-1), mens en lieutenant i US Navy er OF-2 - altså hvad der svarer til en kaptajnløjtnant, som vi så kalder en lieutenant commander i det danske søværn. Du kan se graderne holdt op imod hinanden på en:Ranks and insignia of officers of NATO Navies. --Henrik (heb - tidligere hebster)

@ DanNav: Og med samme 'logik' er en Captain en Captain i NATO-sammenhænge. Men en Captain i US Navy er fx chef for et hangarskib (5000 mand) og en Captain i US Army er typisk chef for et kompagni (100-200 mand). Det er en voldsom forskel!

En Captain i US Navy svarer til oberst i NATO-hærene, en Commander i US Navy svarer til oberstløjtnant i NATO-hærene, en kommandør i Søværnet svarer til en Captain i US Navy og Royal Navy, en oberst i den danske hær svarer til en kommandør i Søværnet… Søværnet kalder deres orlogskaptajner (OF-3) Commanders på engelsk og giver dem samme guldstriber på som Royal Navys Commanders (OF-4). Det er klart at det er forvirrende, især med 28 medlemsstater i NATO. Derfor har NATO oprettet OF-x systemet. --Med venlig hilsen Necessary Evil 10. nov 2010, 18:21 (CET)

@ Heb: Så må jeg vel bøje mig... :) Har ikke lige adgang til STANAG 2116 her, men vælger at stole på en KL! ;)

@ Necessary Evil: Problemet er vel, at det nærmest kun er de nordiske lande, der har kommandørkaptajner, anden forklaring kan jeg ikke se!! :) --Vh.DanNav 10. nov 2010, 18:30 (CET)

Tilføjer lige, at jeg har været oppe og lure i STANAG 2116, og desværre ikke har ret! Men sjovt nok er det nærmest kun US og UK, der adskiller sig fra de fleste europæiske navies! --Vh.DanNav 10. nov 2010, 18:45 (CET)

@ Necessary Evil: Om det her er en FKOBST eller ej, så skrives søværnet, hæren og flyvevåbnet altså med små! Bare fordi en fejl er udbredt, er det vel ikke korrekt? Ligesom at om bord, skrives i to ord og aldrig i ét (udover i ombordværende og lign.). Jeg har desværre ikke en nudansk ordbog, som jeg kan henvise til, da jeg er til søs, men nogen må kunne slå det efter? Min dansklærer på officersskolen, var ikke i tvivl! ;) Med hensyn til skibsnavne i versaler, så står det ikke i orlogsgasten, som jeg går ud fra, at din henvisning er til, men er blot god praksis, så der kan skelnes mellem personnavne og skibsnavne... Men den er jeg villig til at springe over! --Vh. DanNav 10. nov 2010, 19:36 (CET)

Du er ret ny på Wikipedia, så jeg vil lige fortælle dig nogen ting. "Ombord" i ét ord er en stavefejl og skal selvfølgelig altid rettes. Mange ord kan staves på flere måder og der har man på Wikipedia stemt om/diskuteret hvilken der foretrækkes. Holland/hollænder frem for Nederlandene/nederlænder, Egypten frem for Ægypten, gletsjer frem for gletscher osv. Med hensyn til skibsnavne, blev det diskuteret under Diskussion:Falster-klassen. Jeg erindrer ikke hvor Søværnet/søværnet-debatten var, men Søværnet er et proprium, ligesom fx Folketinget. Proprier skrives altid med stort begyndelsesbogstav. Problemet med din dansklærer er nok at retskrivningsordbogen angiver: "søværn sb., -et, søværn, bf. pl. -ene, i sms. søværns-, fx søværnskommando." Retskrivningsordbogen angiver også: "folketing sb., -et, folketing, bf. pl. -ene, i sms. folketings-, fx folketingsbeslutning." Så hvis søværnet skal staves med lille, skal finansministeriet og folketinget ligeledes staves med lille. Angående "hæren", så har den danske hær ikke fundet på et selvstændigt navn. Så "Hæren" med stort er den danske hær, og "hæren" med lille er en eller anden hær i bestemt form. Så i det andet tilfælde har din dansklærer ret. --Med venlig hilsen Necessary Evil 11. nov 2010, 01:55 (CET)

Nudansk Ordbog, 13. og 15. udgave fra Politiken (1989 og 1994) har kun de ubestemte former: flyvevåben, søværn, hær og forsvar, hvilket selvfølgelig er med småt. I Nudansk Ordbog 15. udgave står der: "forsvarschef - øverste chef for forsvaret (Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet)".

I Lademanns Leksikon, 30-bind, 1982-88, ISBN 87-15-06050-0 står der i bind 7: flyvevåben i ubestemt form, men i teksten står der: "..1950 oprettedes Flyvevåbnet (FLV)..". I bind 11; "Hæren, se Danmark" og i bind 28; "Søværnet".

Den Store Danske Encyklopædi fra Gyldendal, ISBN 87-7789-045-0, 1994-2001. I Bind 6 står der: flyvesand - flyvestation - Flyvevåbnet, med stort!

Så anskuet som en institution skal det med stort, men anskuet som en beskrivelse skal det med småt. --Med venlig hilsen Necessary Evil 11. nov 2010, 02:10 (CET)

@Necessary Evil . Selvom man er ny bruger kan man jo godt have ret...

Quote Retskrivningsordbogen §12. Store og små bogstaver i proprier. Stk. 7. Institutioner, firmaer mv. Sidste sætning Med lille skrives betegnelser som staten, regeringen, hæren, flyvevåb(e)net, kirken, folkekirken, folkeskolen, skattevæs(e)net, forsvaret. Unquote--Vh. DanNav 11. nov 2010, 15:05 (CET)

Kan i øvrigt lige tilføje et link til Dansk Sprognævn, der jo som bekendt udgiver retskrivningsordbogen: DSN.

I øvrigt kan tilføjes, at en dansklærer på officersskolerne er universitetsuddannet (hvilket selvfølgeligt ikke altid giver dem ret), men hans argumenter i undervisningen var altid underbyggede. Jeg kan da godt se, at en lægmand kunne misforstå opslaget i Retskrivningsordbogen, men her på Wikipedia holder vi os vel også til Dansk Sprognævn?--Vh. DanNav 11. nov 2010, 15:34 (CET)

Det jeg mente med en ny bruger, var at de afstemninger/diskussioner der havde været om skibsnavne, Holland osv. var ukendte for nye brugere, ikke at nye brugere ikke kan have ret.

Dansklærere på officersskolerne følger åbenbart én tolkning af retskrivningsordbogen, og sætter røde streger over andre tolkninger. §12 skriver at navne på offentlige institutioner skrives med stort, og Søværnet er en offentlig institution. Forsvaret har valgt at kalde deres luftmilitære gren for noget med "-våbnet" og ikke "-våbenet". Valgfriheden i eksemplet "flyvevåb(e)net" viser helt klart at der tænkes på noget, der kan være flere af (appellativer). Så en sætning som "..mens Flyvevåbnet i Sverige havde.." ville have en forkert brug af majuskler, da denne institution hedder Flygvapnet. Her skulle man kunne bruge "flyvevåb(e)net". Nudanske ordbøger og leksika har brugt den samme retskrivningsordbog som din dansklærer, med et andet resultat. Din dansklærer har åbenbart stirret sig blind på sidste sætning. I øvrigt burde det danske ord "maskinkanon" afstedkomme røde streger fra ovennævnte lærer, da ordet ikke findes i retskrivningsordbogen[1]. Gjorde det det?

BTW forstår jeg ikke din rettelse [2] fra 'Hærens Officersskoler' til 'Hærens- Officersskoler'. Det hedder mig bekendt ikke "Hjorts-, Løkkes- og Thor Pedersens Finansministerier. Sætningen burde være "…Hærens, Søværnets eller Flyvevåbnets officersskoler…" fordi 'officersskoler' er appellativer - men det sidste var ikke din rettelse!

--Med venlig hilsen Necessary Evil 11. nov 2010, 17:49 (CET)

Nu synes jeg du blander min dansklærer ind i mange ting, som vi ikke har talt om, men fair nok! JEG citerede § 12, som siger at et antal offentlige institutioner staves med lille og du er åbenbart ikke enig med § 12 og DSN. I den sidste sætning står jo også hæren, og ikke hær, som du tidligere bruger som argument! Min rettelse med bindestreg var udelukkende pga. opremsningen - i stedet for at skrive Hærens Officersskole, Flyvevåbnets Officersskole og Søværnets Officersskole, kan man ved tilføjelse af en bindestreg udelade ordet i opremsningen. Du er da velkommen til at skrive noget andet, da det jo kan være forkert at gøre sådan... --Vh. DanNav 11. nov 2010, 18:54 (CET)

I opremsninger kan man erstatte fællesstavelser i ord med bindestreger, fx "Søværnets taktik-, våben-, teknik-, havari- og dykkerkurser". Hvis man udelader fællesord i opremsninger behøver man mig bekendt ikke bindestreger - men jeg vil da gerne kende reglen.

§12 skriver "flyvevåb(e)net" og denne valgfrihed viser at det må dreje sig om andet end Flyvevåbnet, som har været stavet med to 'E'-er siden oprettelsen i oktober 1950. Ellers vil en sådan sløset stavning skade troværdigheden for Dansk Sprognævn. Mine eksempler i de nutidsdanske ordbøger og leksika tyder på at §12 ikke tolkes så entydigt som din dansklærer. --Med venlig hilsen Necessary Evil 12. nov 2010, 00:51 (CET)

Du kan have ret i det med opremsningen, jeg er ikke 100-meter mester i den regel... Ang. § 12 bliver vi tydeligvis ikke enige! --Vh. DanNav 12. nov 2010, 10:56 (CET)