Diskussion:Knud den Store
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Monarki, et forsøg på at koordinere oprettelsen af monarki-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Norge, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Norgerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
I skriver: Ulf Jarl indgår et forbund mod kong Knud. Men i 1026 besejrer Knud dem i et slag ved Helgeå, og samme år lader han Ulf myrde i Roskilde Domkirke.
Jeg siger:
Ulf Jarl var jarl i England længe efter Knuds død. Men hans enke bygende en stenkirke, Roskilde Domkirke, til minde for sin mand.
Knud var døbt Lambart, og brugte det navn.
kong Olaf af Norge ..... Norges konge Olav den Hellige.
Er disse to forskellige konger, eller er det den samme? Er det motiveret at vakle mellem stavningerne Olaf og Olav?
Sebastjan
Der er noget rod med de Knud-navne - Jeg tror nok at man både kalder Hardeknud og Knud den Store for den første ! - Jeg har ihvertfald ikke andre steder set Den Store kalden den anden
Jeg vil ikke lige lave rettelsen, da jeg ikke har helt tjek på hvordan og konsekvenser når man ændrer sidenavnet
vh Nico 30. nov 2003 kl. 16:51 (CET)
Kig på kongehusets hjemmeside http://www.kongehuset.dk/artikel.php?dogtag=kh_monark_kongeraekken
BrianHansen 30. nov 2003 kl. 17:48 (CET)
Gnupa kaldes også i en kilde for Knud, og han var vel opkaldt efter en Dansk/Engelsk konge, som var døbt knud men da man nok ikke har kendt navnet knud i Danmark har man oversat navnet til Gnupa. Da Gnupa var døbt, er det rimeligt at han har fået navnet Knud, senste ved dåben.
Hvis man tager en goggle-søgning på Knud den Store skifter det jævnt mellem den 1. og den 2. med en lille overvægt til den 1. - men i de fleste tilfælde uden at sætte tal på. I de bøger jeg lige nu har inden for rækkevidde er der heller ikke sat tal på men han er kun nævnt som Knud den Store. vh Nico 30. nov 2003 kl. 23:06 (CET)
Hej Haabet! Hvad blev der af "De fleste kender sikkert historien om kongen der satte sig i vandkanten og forbød bølgerne at skylle over hans fødder, men mange misforstår historien og tror at den skal illustrere kongens selvglæde eller ligefrem vanvid. I virkeligheden fortælles det (med eller uden historisk baggrund) at Knud den Store med denne demonstration ville vise sine smiskende hoffolk at kun én, nemlig Gud, er almægtig, og selv ikke den mægtigste konge kan kommandere over elementerne"? --Troels.jensen 25. jun 2005 kl. 00:53 (CEST)
Løse påstande?[rediger kildetekst]
Bruger:Haabet redigerede artiklen med beskrivelsen "fjerner løse påstande". I denne redigering blev sætningen " I 1018 sendte han ledingsflåden hjem til Danmark efter at have opkrævet den uigenkaldeligt sidste danegæld, en uhyrlig sum af £82.500" ændret til "I 1018 sendte han ledingsflåden hjem til Danmark efter at have opkrævet danegæld, en uhyrlig sum af £82.500." Hvad løst er der ved, at den sidste danegæld i England blev opkrævet i 1018?--Heelgrasper 27. jun 2005 kl. 00:17 (CEST)
- Danegæld betegner den regulære skat, der blev opkrævet under det danske styre i England for opretholdelsen af den danske hær i landet. Knud sender netop hæren hjem i 1018 ("Men derefter gav han ledingsflåden i året 1018 hjemlov" fra [1]). Det understøtter artiklens troværdighed før Haabets redigering. Ingen "løse påstande". --Troels.jensen 27. jun 2005 kl. 00:33 (CEST)
- Der var flere danske hære i England efter Knud den Store man ved ikke om nogen af disse fik betaling for at rejse hjem, selv om man har lov at formode at mindst en fik betaling for det. Jo korter og mere simpelt man skriver det, jo mindre forkert er det.
- Samtlige opslagsværker kalder danegælden i 1018 for den sidste, og kun du kalder det en løs påstand.--Heelgrasper 27. jun 2005 kl. 00:58 (CEST)
- Haabet, jeg er ikke ekspert på dette område - ikke noget, der ligner, men jeg vil dog mene, at man i artiklen mener den omtalte regulære skat til opretholdelsen af hæren - ikke bare en "enkeltmandsbetaling". Idet Knud trækker hæren tilbage i 1018 må inddrivningen af danegælden, i den nævnte betydning, altså ophøre. Om så nogle er blevet tilbage og - som du siger - er blevet betalt for at forlade England har det altså stadig ikke noget at gøre med den af Knud inddrevne skat. Desuden, vil jeg nok mene, at du var den sidste, der burde kalde linket fra mit forrige indlæg for useriøst, idet at du selv blankt afviser min kilde ved blot at "hænge mærkater" på det uden nogen reel bevisføring. Jeg synes det trækker op, og lader derfor jer, der ved noget om emnet, fortsætte diskussionen. --Troels.jensen 27. jun 2005 kl. 01:04 (CEST)
- Fakta er: Soldaterne fik deres betaling når de afmønstrede. Denne betaling var danegæld eller danegælden blev brugt til at betale soldaterne. Du kan selv vælge, for betydningen er uklar. Men hvis man skal være seriøs må man lade betydningen stå åben. Der var flere togter til England efter Knud den Store, og en eller fleres disse blev sikkert betalt for at rejse hjem igen. Foruden at Knud den store havde en stående hær, hvor soldaterne fik løn når de afmønstered. Knud den stores hær var den største hær som i længst tid var i England, derfor måtte han betale den største samlede danegæld. Jeg har ikke lyst til at skændes om to tillægsord mere.
- Ret dem hvis du gider! Haabet 27. jun 2005 kl. 11:45 (CEST)
- Her er bud på, hvor danegælden blev af (3 artikler):
https://www.academia.edu/34514065/Danegæld_part_1_-_mønternes_diversifikation_perioden_979-1016_The_diversification_of_the_coins_in_the_period_979-1016_ 188.181.190.95 9. aug 2018, 09:16 (CEST)Jan E
Omvendt[rediger kildetekst]
I min udgave af Saxo springer han netop Harald den 2. over. Skulle det ikke have været ment omvendt? Dramaticus 10. apr 2009, 16:00 (CEST)
Mangler[rediger kildetekst]
Artiklen trænger til en kærlig hånd, da en del vigtige forhold ikke er omtalt. Vil forsøge at råde bod på dette i juleferien – ved at skrive her på diskussionen. Jan Eskildsen 87.57.196.95 24. dec 2009, 12:25 (CET)
Dette er det rene vrøvl: "Ulf Jarl var jarl i England længe efter Knuds død. Men hans enke bygende en stenkirke, Roskilde Domkirke, til minde for sin mand." Ulf Jarl var gift med Knud den Stores søster, Estrid. Han blev dræbt af Knud efter de voldsomme stidigheder ved Helgeå i 1026. Hvis han ikke var blevet betragtet som en halvforræderisk fyr af Knud, havde eftertiden kendt Ulf og Estrids søn under navnet Sven Ulfsen, men han har som bekendt aldrig været kendt som andet end Sven Estridsen. Jan Eskildsen87.57.196.95 24. dec 2009, 12:29 (CET)
Knud den Store var ikke datter af Sigrid Storråde, men af Svietoslawa, der var datter af Mieszko I af Polen og dermed bror til Boleslav I Chrobry. Af samme grund fik Knud det kristne navn Lambert, da han blev døbt, det samme hed en del af medlemmerne af hans polske familie. Jan Eskildsen 87.57.199.84 21. feb 2014, 16:12 (CET) • Angående Knud den Store og navnet Lambert – Adam af Bremen skrev dette i Den Hammaburgiske Kirkes Historie: Chnut filius Suein regis abiecto nomine gentilitatis in baptismo Lambertus nomen accepit. ( = Efter at have aflagt sit hedenske navn, modtog Knud, søn af kong Sven, navnet Lambert i dåben) – og Unde scipto est in Libro fraternitatis nostrae: "Lambrecht rex Danorum et Imma regina et Chnut filius eorum devote se commendaverunt orationibus fratrum Bremensium." ( = Dermed er det skrevet i vores broderskabs bog: "Lambert, danskernes konge og dronning Emma og deres søn Hartha(Cnut) har andægtigt hengivet sig til de bremensiske brødres bønner".
Navnet Lambert blev brugt af familier, som var tilhængere af kulten omkring St. Lambert af Liége, også kaldet Landebertus, Sint-Lambrechts m.v. Mens vi ikke umiddelbart ved noget om Knuds forbindelse til Liège, efterlod en samtidig mand med et lignende navn som vores helgen, nemlig Lantbert af Liége, efterladt spor i sin hagiografi om Heribert, Miraculi Heiberti, som han skrev ca. 1060 under et ophold i klostret Deutz, der lå på den anden side af Rhinen, over for Køln. Et kapitel omhandler en krøbling, der havde haft et syn om, at han skulle besøge St. Heriberts skrin, og efter at være kommet dertil med skib, blev han mirakuløst helbredt. Teksten fortsætter så: Chnut rex anglorum huitcmirando spectaculo intererat, et fidele sit, quod ob hoc Dominus eum direxerat, ut Heribertus praedicaritur etiam per reges, qui in diebus suis placens Deo et inventus iustus fideliter observavit regis sui Dei leges. Rex ipse in venerationem sancti humiliter conversus, regia dona ingentia et honorifica transmisit ipsi reversus. ( = Knud, den engelske konge, var til stede ved denne fantastiske (el. forbløffende) forestilling, og lad det blive regnet for sandt, at Herren havde instrueret ham ved denne lejlighed, så Heribert måske også kunne blive proklameret af konger, han, som i sine egne dage, for at behage Gud og fundet retfærdig, trofast overholdt Guds, hans konges love. Kongen selv, der ydmygt havde vendt sig i veneration for helgenen, sendte ham uhyre og ærefulde kongelige gaver ved hans tilbagevenden). Adkillige efterkommere af Mieszko I fik også navnet Lambert. Dette var mit sidste forsøg. Jan E. 93.165.9.53 5. jul 2017, 11:34 (CEST)
- På engelsk Wikipedia har de angivet, at Knuds mor er usikker med følgende kommentar:
- "Cnut's mother is the subject of historical debate. Some sources identify as her Gunnhilda, others say she is apocryphal or that there is insufficient evidence to name her. According to Medieval chroniclers Thietmar of Merseburg and Adam of Bremen, Cnut was the son of a Polish princess who was the daughter of Mieszko I of Poland and sister of Boleslaw I, her name may have been "Świętosława" (see: Sigrid Storråda): this has been linked to Cnut's use of Polish troops in England and Cnut's sister's Anglicized Slavic name Santslaue. Encomiast, Encomium Emmae, ii. 2, pg. 18; Thietmar, Chronicon, vii. 39, pgs. 446–447; Trow, Cnut, p. 40. The Oxford DNB article on Cnut says her name is unknown. M. K. Lawson, Cnut, Oxford Dictionary of National Biography, 2005"
- På den baggrund har du (Jan) vel både ret og ikke ret om dette punkt.
- Engelsk Wikipedia nævner også, at han fik navnet Lambert ved sin død (og har en kilde til det), så du har da ret i, at der er nogle problemer ved artiklen. Jeg kan ikke regne ud, om du har forsøgt at skrive i selve artiklen (svært, når du ikke er logget ind), men overordnet set ville jeg da anbefale dig at rette i artiklen om nogle af de punkter, du beklager dig over. Det vil dog hjælpe ganske gevaldigt, hvis du kan komme med kilder til dine informationer. Og artiklen kan i øvrigt helt generelt godt bruge nogle pålidelige kilder. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 5. jul 2017, 14:09 (CEST)
Til Amjaabc - "pålidelige kilder"? jeg citerer Adam af Bremen, som ikke havde nogen interesse i at digte om dette forhold. Thietmar af Merseburg, som engelsk wikipedia henviser til, er også tæt på tidsmæssigt – de henviser samtidig til forældede informationer fra sagastoffet, hvilket i denne forbindelse burde glemmes. Her er i øvrigt endnu en (nyere) kilde, hvor der henvises til samme tekst: Michael Hare: Cnut and Lotharingia. Two notes. In: Lapidge Michael: Anglo-Saxon England, bind 29. Cambridge University Press, 2000. Dem første note har overskriften "Cnut's Baptismal Name" (sat med versaler) og fortæller desuden om anvendelsen af navnet Lambert i den polske familie og baggrunden derfor. Brugen af "dåbsnavn" som et ekstra navn var almindeligt i herskerfamilier, når de konverterede i perioden fra 10. til 12. århundrede, fortæller Hare, der også viser et stamtræ for familien. 188.181.190.95 9. aug 2018, 09:05 (CEST)Jan E.