Diskussion:Krybbespil

Tableau-opstillingen viser som regel den stald i Bethlehem, hvor Jesus blev født. Med i opstillingen er som regel hyrder fra de nærtliggende marker, engle, de tre vise konger, Josef, jomfru Maria og Jesusbarnet.

Jeg føler lige trang til at bemærke, at krybbespil i høj grad afspejler en række relativt sene traditioner, heraf nogle kunstneriske, snarere end den bibelske beretning, som teksten her måske godt kunne forlede en til at tro. De vise mænd fremstilles således ganske rigtigt ofte som tre konger, selvom der ikke i Matthæusevangeliet nævnes noget om deres antal, eller at de skulle være konger. Antallet er afledt af, at de bragte guld, røgelse og myrra til det nyfødte barn, og man har så ment, at det var rimeligt, at tre gaver kom fra tre personer. Ofte knyttes der yderligere traditionelt stof til ved at fx en af dem er mørkhudet. Heller ikke stalden nævnes i de bibelske tekster, men i Luk 2,7 lægges barnet i en krybbe, hvilket har foranlediget, at man har ment, at så måtte der også være en stald. Det behøver ikke nødvendigvist tolkes sådan, hvilket fx bemærkes her (ca. midt i artiklen).

Alt det her skal en artikel om krybbespil selvfølgelig ikke komme ind på, men der kunne måske godt indskydes en lille bemærkning om, at en sådan normalt fremstiller scenen traditionelt, dvs. i overensstemmelse med traditionen for, hvordan sådan noget skal se ud, snarere end søger at gengive begivenheden som skildret i de bibelske tekster. Så kan man altid behandle traditionsudviklingen for de enkelte elementer andetsteds.--Heelgrasper 21. dec 2005 kl. 02:21 (CET)

Jeg er ikke uenig i Heelgraspers bemærkninger. Men på et andet punkt er jeg betænkelig: Er det dansk sprogbrug at kalde en opstilling af figurer (ofte i mindre end naturlig størrelse) for et krybbespil? Søgning i Google tyder på at ordet hovedsagelig bruges om en scenisk fremstilling med børn som deltagere - i skole eller kirke. Jeg ville have ventet - i overensstemmelse med brugen på andre sprog - at artiklen skulle hedde Julekrybbe. Herved forstås traditionelt ikke blot "fodertruget" men hele sceneriet som artiklen beskriver. Se også ODS (som ikke kender krybbespil).

En anden bemærkning: I katolske lande har julekrybben længe spillet en lignende rolle som juletræet i Danmark. Træet breder sig nu i katolske områder; gør noget lignende sig gældende med krybben i Danmark? -- Sebastjan 21. dec. 2005 kl. 09:15 (CET)

Jeg tror, Sebastjan har ret i betragtningerne omkring krybbespil og julekrybbe. Og der er vist en tendens til, at julekrybber bliver mere udbredte i Danmark. Der var et par artikler i Kristeligt Dagblad om det sidste år, men man skal betale for at kunne læse dem. Lidt af det samme stof kan dog findes i denne artikel fra Indre Missions Tidende sidste år. --Heelgrasper 21. dec 2005 kl. 15:49 (CET)

Efter læsning af ovenstående sites og nye google-søgninger er jeg enig i, at den logiske indgang vil være at lade krybbespil beskrive skuespillet, mens ordet julekrybbe må beskrive tableau-opstillingen. Jeg indfører denne opdeling. Ordet (jule)krybbespil benyttes dog af og til også til at beskrive tableauopstillingen. Spørgsmålet er så, om man vil anse denne brug for sproglig sjusk - eller en sproglig udvikling. Tilføj endeligt yderligere beskrivelse. --Ernst Poulsen 22. dec 2005 kl. 00:42 (CET)

Duplicate article?

Sorry, my written Danish is insufficient, so I try in English. It appears to me that, artcles Julekrybbe and Krybbespil seem to refer to pretty much the same thing, if I understand them well enough. That seems to be suggested by interwiki links from various languages, too, which go to either of them - from articles that intwiki link each other. Greetings. --Purodha Blissenbach 17. dec 2007, 01:06 (CET)