Diskussion:Langelinie

Artiklen handler om Langeliniekajen eller -molen, som ganske rigtig anlagdes i 1894. Men, som det også fremgår af det anførte link (og af artiklen selv), er Langelinie af langt ældre dato (det er ikke på grund af den lange kaj eller mole at det hedder Langelinie!). -- Sebastjan 9. aug. 2005 kl. 11:05 (CEST)

Det lyder rigtigt, men kunne du ikke give en pil mod løsningen af mysteriet, evt. skrive noget selv herom?--hansjorn 28. aug 2005 kl. 11:57 (CEST)

Flertydighed

Emnet er flertydigt. I Odense er der fx en vej med samme navn. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 9. aug 2005 kl. 11:11 (CEST)

Korrekt, der er skam også en vej i Vejle med det navn - og en skole - så vi må belave os på flertydighed. Langeliniepromenaden er måske mere entydigt, selvom Langeliniekajen måske også findes i andre havne? --hansjorn 28. aug 2005 kl. 11:57 (CEST)

Ups, Langelinieparken er ikke et godt valg, for det bruges bl.a. i Århus om private boliger - og det samme gælder vel i København. Her er brug for god, gedigen tænkning ... --hansjorn 28. aug 2005 kl. 14:52 (CEST)

Det oprindelige Langelinie hedder vel stadigvæk Langelinie selv om man for 100 år siden anlagde Langeliniekajen. Se evt. kortet hos krak.dk. -- Sebastjan 28. aug. 2005 kl 15:00 (CEST)

Grundloven?

"Først med Grundloven i 1848 blev der adgang for alle." - hvad har Grundloven med sagen at gøre? Når Grundloven først kom i 1849? Jeg har bortklippet "med Grundloven" og håber på en forklaring. --Palnatoke 28. aug 2005 kl. 16:25 (CEST)

En forklaring skal du få - især hvis jeg har skrevet et forkert årstal (min fejl). På: http://hjem.get2net.dk/OSJ_INDEX/hybenrose/havfruen/dk/langelinie1.htm (som der også henvises til i kilden) står der i et afsnit: Op i 1800 tallet blev Langelinie en yndet promenade for de kongelige herskaber og det "bedre" borgerskab. De promenerende betalte en passende afgift, - så var de sikrede mod indtrængen af den "almindelige" københavner. I frihedsåret 1848 blev adgangen fri, alle kunne promenere, - og Langelinie er således et virkeligt grundlovsmonument.

Så kan man naturligvis anfægte årstallet - du har ret - men det gør mig ikke tvivlrådig mht. kildens iøvrigt ellers saglige tone. Idet der forud for Grundlovens indførelse i 1849 nok har været en del diskussion herom, som måske har ført til en løssluppen gangart på Langelinie, hvem ved? --hansjorn 28. aug 2005 kl. 18:18 (CEST)

Tak for forklaringen. Årstallet er sikkert rigtigt og dit citat ser ud til at bekræfte at det var den almindelige frihedsbølge, der gav både grundlov og fri adgang. Som teksten stod, var det nærliggende at tro at en paragraf i grundloven medførte den fri adgang. --Palnatoke 28. aug 2005 kl. 19:47 (CEST)

Hvis man kigger i Villads Christensen: København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857, Kapitel VI. Det politiske gennembrud kan man se, at Langelinie nok blev åbnet med adgang for alle i foråret 1848, men også lukket igen 1. december samme år. Og sammenhængen ser ud til at være tættere med de generelle oprørstendenser i Europa det år end med den danske grundlov året efter.--Heelgrasper 28. aug 2005 kl. 19:49 (CEST)

Ikke fra Nyhavn

Langelinie-anlægget starter først ved Nordre Toldbod og er ca. 1,8 km langt til spidsen af molen. Mellem Toldboden og Nyhavn hedder kajområdet Larsens Plads. Hvis Langelinie startede ved Nyhavn, ville den være næsten 3 km. lang ... Dette er nu rettet. 11. Okt. 2011