Diskussion:Matador (brætspil)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spil og Lege Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Spil og Lege, et forsøg på at koordinere oprettelsen af spil- og legerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Jeg har sammenskrevet Matador (brætspil) og Monopoly. Jeg finder det derfor naturligt, at flytte diskussionen her over. --tsh 10. okt 2005 kl. 17:57 (CEST)

Flyttet fra Monopoly-diskussion d. 10.10.05[rediger kildetekst]

Er matador og monopoly ikke så nært beslægtede at indholdet her burde flyttes til matador? Dét synes jeg. Forskellen på de to varianter kunne så evt. beskrives på matador. --JeppeSN 5. okt 2005 kl. 11:58 (CEST)

Jeg er uenig. Matador og Monopoly er forskellige spil. --Palnatoke 5. okt 2005 kl. 12:33 (CEST)
Kun fordi det er varemærker. Havde detværet et terning- eller kortspil, havde vi næppe været i tvivl om, at det indlysende var at betragte det som to nært beslægtede varianter af det samme spil, der selvfølgelig skulle omtales i samme artikel. --tsh 5. okt 2005 kl. 12:46 (CEST)
Hvor forskellige er de to spil egentlig? Jeg har også mistanke om at der er tale om to varemærker for essentielt det samme spil. Vi har jo heller ikke mange særskilte artikler om ludo bare fordi der er varianter af reglerne og brættets præcise udformning. --JeppeSN 5. okt 2005 kl. 16:11 (CEST)
Jeg har spillet begge både matador og monopoly (den engelske version), og den største forskel er, at brættet er rundt i matador. --Maitch 5. okt 2005 kl. 16:19 (CEST)
I så fald fastholder jeg mit synspunkt om at artiklerne skal sammenskrives. Der er jo intet problem i at beskrive at spillet har to navne, to producenter, to udformninger eller hvad véd jeg, på én side. --JeppeSN 5. okt 2005 kl. 16:38 (CEST)
Jeg har også spillet begge dele, og den eneste reelle forskel, så vidt jeg husker, er at Matador kun har Prøv Lykken-kort, mens Monopoly har både Prøv Lykken og noget der hedder Community Chest. Men Matadors Prøv Lykken indeholder kort, der svarer til begge kategorier i Monoploy. Øvrige forskelle er kosmetiske. --tsh 5. okt 2005 kl. 18:05 (CEST)

Jeg har en temmelig kraftig fornemmelse af, at Matador oprindeligt var den danske udgave af Monopoly, der som stort set alt andet i den anledning fik et navn, som danskerne kunne udtale. Spørgsmålet er, om det i dag er så forskellige spil, at det er bedst at holde dem i to artikler. Uanset hvad, så var det nok en god idé med en grundig behandling af forskellene. Der er vist en forbløffende grundig behandling af emnet (på engelsk) her.--Heelgrasper 5. okt 2005 kl. 18:34 (CEST)

Så vidt jeg har forstået (kilden er min far, så det er ikke 100%), så skulle den danske udgave være stjålet fra Monopoly inden de nåede at sætte sig på det danske marked. Det er derfor der er tale om enkelte afvigelser. Det kunne være interessant hvis der var nogen som kunne skrive en faktuel korrekt artikel, som behandlede forholdet mellem disse to. --Maitch 5. okt 2005 kl. 18:44 (CEST)
Det ser ud til, at historien er korrekt (jf. [1]). --Maitch 5. okt 2005 kl. 18:55 (CEST)
Ja, og Monopoly er også bare en kopi af et endnu ældre spil ved navn The Landlord's Game [[2]]. Noget lignende har vi med Ludo, der også findes i forskellige varianter i forskellige lande. Det handler nok især om ophavsret. Loven om ophavsret er ikke særlig god til at beskytte noget så uhåndgribeligt som en spil-ide. Derfor kan det lade sig gøre, at slippe for licensgebyrerne, hvis man bare laver nogle overfladiske ændringer - og den metode var ret populær før i tiden. --Lars Helbo 5. okt 2005 kl. 19:39 (CEST)




Diskussionen ser ud som den er indstillet. Palnatoke er så vidt jeg kan læse det, den eneste der mener, at der er tale om to forskellige spil, der kræver to forskellige artikler. Han har dog ikke uddybet sit synspunkt. Jeg tager derfor nu hancen og forsøger at producere en sammenskrevet version.--tsh 10. okt 2005 kl. 17:36 (CEST)


Ende på overflytning[rediger kildetekst]

God udgang på det. Nu fremgår det vældig tydeligt at man kan vælge mellem to produkter i Danmark, men at det i essensen er samme spil. --JeppeSN 10. okt 2005 kl. 19:23 (CEST)


Monopoly og Matador er 2 forskellige spil - men det er korrekt at det primært er varemærker der adskiller dem. Der er dog 3 forskelle som nemt kan påpeges:

1) Matador foregår på en rund plade, mens Monopoly foregår på en fir-kantet. 2) I reglerne er der kun små forskelle - den væsentligste er nok at man i Monopoly kan modtage penge når man sidder i fængsel, det kan man ikke i Matador. Dette har specielt betydning til sidst i spillet, da man i Monopoly kan sidde i "helle" i fængslet. 3) Endelig er der forskellen i brikkerne. I Matador er det plastic biler, mens det i Monopoly er det metal brikker med forskellige figurer. Dette er en del af spillets sjæl, og i USA er det næsten et dating spørgsmål på linie med stjernetegn hvilken Monopoly brik man spiller med. Dette hænger også sammen med at hvor Matador primært opfattes som et børne spil i DK, er det i andre et lande et spil man også spiller på college osv. da det kan spilles vældig strategisk. Der har dog også været afholdt VM i Monopoly senest i 2004 i Tokyo, hvor en spanier vandt.

Historien er kort at en dansker så Monopoly i USA kort efter det var udgivet, og tog det med til Danmark og udgav det under navnet Matador. Hasbro der ejer rettighederne til Monopoly fik først udgivet en dansk udgave i 1968, men på dette tidspunkt var Matador temmelig fast etableret, så Monopoly har aldrig været så succesfuldt i Danmark, som i andre lande. For mere info se www.hasbro.dk Michael Vanting, Senior Brand Manager Hasbro Nordic


Billedadvarsel[rediger kildetekst]

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Polarlys slettede Image:German_Monopoly_board_in_the_middle_of_a_game.jpg: deleted, see [[Commons:Deletion requests/Image:German Monopoly board in the middle of a game.jpg|reason]];

-- CommonsTicker 28. feb 2008, 03:13 (CET)


Opsplitningsforslag[rediger kildetekst]

Hej, jeg har støvet en del viden frem om Matadors historie og arbejder derfor på en større artikel. Jeg tvivler på at der vil være plads på en side, så jeg ønsker derfor at genoptage diskussionen og foreslår hermed at splitte Matador og Monopoly fra hinanden igen. Hvis ikke jeg har fået noget svar inden en månedstid betragter jeg foreslaget som godkendt.--Alexvillaro 7. juli 2014 kl 11:55 (CEST)

Mht. fremgangsmåde vil jeg foreslå en af to: Udbyg den nuværende artikel til det punkt, hvor den bliver så skæv at det er bedre at splitte noget ud, eller skriv en ny artikel i en sandkasse og tag derefter diskussionen. Mht. endemål kan jeg se argumenter for både én, to, tre og fire artikler: Grundkonceptet, Landlord's Game, Monopoly og Matador kan have en artikel hver eller de kan grupperes på forskellig vis, alt efter materialemængde. Og her går jeg så naivt ud fra at ingen andre Monopoly-derivater er notable. --Palnatoke (diskussion) 8. jul 2014, 00:40 (CEST)
Enig, min pointe er bare at der er kæmpe forskel på spillenes historie. Hele historien om Curt Drechsler kan sagtens komme til at fylde! --Alexvillaro 7. juli 2014 kl 11:55 (CEST)
Jeg tror jeg venter lidt med at skrive meget, men jeg har påbegyndt et nyt afsnit under historie hvor man kan fylde på om C. Drechsler. Hvis den kommer til at fylde for meget kan det altid splittes op til sin egen side, men tror du har ret i at det ikke bliver nødvendigt foreløbig. --Alexvillaro 29. august 2014 kl 11:49 (CEST)

Afsnittene "Regler i Matador" og "Forberedelser" ser ud til at være 1 til 1 sakset fra regelsættet, som følger med spillet. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 26. dec 2019, 19:38 (CET)