Diskussion:Menneske

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Menneske
Dette er ikke et forum for generel diskussion om artiklens emne. Indsæt ny tekst under gammel tekst. Tryk her for at oprette et nyt indlæg. Husk at signere dine indlæg med fire tilder (`~~~~`). Nybegynder? Kom hurtigt i gang. Almindelige begynderfejl.	Vær høflig Antag god tro Ingen personlige angreb Vær god ved nybegyndere	Artikel-regler Ingen original forskning Hold et neutralt synspunkt Påviselighed

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Nyere diskussion[rediger kildetekst]

Jeg har tilføjet betragtninger om Moral og Religion som særkender for mennesket. Og så har jeg korrigeret diverse sproglige ubehjælpsomheder, Og slettet en enkelt dårlig vittighed. --Forget Me Dot 4. maj 2009, 12:07 (CEST)[svar]

Jeg har også redigeret lidt i afsnittet 'Kriterier på adskillelse mellem dyr og mennesker', med henblik på sproglig klarhed . Diskussionen nedenfor går ret langt tilbage . Kan den ikke arkiveres ??? Sechinsic 9. jun 2009, 17:03 (CEST)

Det er mere overskueligt at skelne mellem de bløde forskelle (reflektioner) og de hårde (viden) . Sechinsic 17. jun 2009, 00:45 (CEST)

Ældre diskussion[rediger kildetekst]

En af de ting man mener adskiller os fra dyrene er evnen til at have følelser

Har du aldrig hørt et dyr, som var ked af det?

Ved hvad det betyder at grisen har krølle på halen? At hunden lovre?

Hvem siger at et dyr kan være ked af det?

Hvem ved hvad en gris tænker når den har krølle på halen, eller hunden tænker når den logre?

Hvad mener du med at mennesket er et skadedyr?

Jeg tror du er nødt til at kigge lidt på skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt inden den her artikel udvikler sig til den rene farce!

-- Christian List 9. sep 2003 kl.20:00 (CEST)

Kære Christian - to sjæle - en tanke -> redigeringskonflikt. Jeg havde lige skrevet et langt lettere hidsigt indlæg med samme indhold. Nok bedst vi holder os til din tekst ;-)

Den med følelserne er en af mange teorier, andre kunne være menneskets evne til at tilvirke værktøj (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå), evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres om vi er de eneste der kan det), evnen til at have et talesprog (men f.eks. kan papegøjer faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt) osv. Indtil nu er alle teorierne så vidt jeg ved kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr der kan noget der ligner vores menneskelige egenskaber. Eneste kriterie, der holder, er vist, at vi kan alle tingene på en gang. --Malene 9. sep 2003 kl.20:04 (CEST)

Hvad er neutralt synspunkt, når mennesker skriver om mennesker så skriver de at de er den beste art, og hvis der var katte som skrev så blev det at det var kattene, som var de bedste. Haabet 9. sep 2003 kl.21:09 (CEST)~

Prøv lige at læse artiklen om at skrive fra et neutralt synspunkt lidt mere grundigt.

Der står netop at vi ikke skal beskrive hvad der er bedst/dårligst, vi skal forsøge at beskrive alle de forskellige synspunkter der findes om emnet, på en så retfærdig måde som vi nu kan.

I denne artikel kunne der for eksempel stå:

Biologer mener at mennesker er pattedyr der har udviklet sig fra aberne.

Religiøse mennesker mener at mennesker er skabt af gud.

Læg mærke til at jeg har præsenteret to forskellige holdninger til det samme spørgsmål, uden at tage stilling til hvilken der er bedst. Der er det der menes med at skrive fra et neutralt synspunkt!

Hvis du vil skrive at mennesket er et skadedyr, så ville det være retfærdigt også beskrive andre synspunkter, samt at beskrive hvem der mener hvad.

-- Christian List 9. sep 2003 kl.21:37 (CEST)

Hej Haabet

Jeg har rettet din stavning i den øverste tekst - fint du har fået flere opfattelser med om hvad et menneske er. Men en lille bøn: Vil du ikke rette formuleringen "de værste skadedyr og snyltere", den virker meget provokerende på mig, men jeg tror godt jeg kan se hvad du mener. Kunne man ikke istedet skrive noget i retningen af:

"Ifølge Biologer er mennesket (latin: Homo sapiens) et pattedyr og en af de mest succesfulde arter jorden endnu har oplevet, kun visse insektarter, f.eks. myrer er lige så udbredt. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne, og at arten kan formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske kontinent."

Sætningen med myrer kan selvfølgelig udelades, det var bare for at gøre opmærksom på at vi faktisk konkurrerer med insekterne om at regere jorden, hvis man ser på antal individer, antal arter og tilpasningsevne (muligvis også udbredelse?) fører de faktisk :-)

Mvh --Malene 10. sep 2003 kl.09:04 (CEST)

Jeg har ikke tid da jeg er igang med noget andet, jeg har bare prøvet at udfylde et tomrum. ret det hvis du mener der er noget galt.

Har du ikke et billede af dyret?

Vi mangler også nogen undersider om dyrets adfærd m. m.

Ehmm nu sidder jeg her som kvinde og gravid i 8 måned...Ja undskyld men jeg bliver eddergodylme godt nok en smule stødt over rækkefølgen af oplysningerne i artiklen lige nu. Jeg er ikke imod sprogbrug og indhold, men er der ikke nogen der vil rykke lidt rundt i afsnittene, så biblens udtalelser om manden som herre og fødselssmerter som en straf bliver knapt så fremtrædende. Jeg skal nok selv holde fingrene væk, er vist lidt for hysterisk gravid til at indlade mig på rettelser af den slags lige nu og vil nødigt starte en krig om editering af artiklen ;-) - kunne biblens udlægning ikke komme i et religionsafsnit helt nede under hele den tekniske udredning fra biologerne og de mange teorier om definitionen på et menneske.

Jeg har mange billeder af mennesker, men jeg tvivler på de vil give mig tilladelse til at sætte dem på Wikipedia, som eksempel på menneskeracen...men jeg kan da godt spørge et par af dem - hvem ved måske er jeg heldig. --Malene 11. sep 2003 kl.18:03 (CEST)

Emnet kræver en underinddeling jeg må se at få styr på det.

Grunden til at det er så fremtredende med biblens udtalelser er at de er så entydige, så at afsnittet bliver så kort. så der ikke bliver så langt til næste underpunkt, Dels gik der kage i min redigering forgrund af en program fejl et sted. Haabet 11. sep 2003 kl.18:18 (CEST)~

Fint nok Haabet :-) Jeg overlader redigeringen til dig, så kaster jeg mig over sommerfuglene igen. Jeg skal nok holde øjnene åbne efter et foto hertil --Malene 11. sep 2003 kl.19:11 (CEST)

Meget bedre - tak Christian :-)

Haabet jeg slettede din sætning omkring fødselsvanskeligheder og indavl, eftersom vores knogleopbygnings tilpasning til at kunne gå oprejst var mere eller mindre på plads inden vi indvandrede til Europa. - håber det er ok, har indsat et afsnit om kompromiset mellem at gå og at føde istedet.

Jeg synes, at denne artikel fremstår underlig uvidenskablig i forhold til mange af de andre artikler i Wikipedia. Der er meget "man mener..." og "dog mener andre..." over hele artiklen. Desuden er den temmelig rodet og bærer præg af, at der er mange forfattere, som hver har deres lille input. Hvad er kravet med hensyn til videnskablig fremstilling på Wikipedia? Det kunne være rigtig godt, hvis der var én der kunne skrive artikeln om, så den blev mere brugbar. --HEriksen 14. apr 2004 kl. 17:13 (CEST)

Nu ville det måske være en ide om man opdelte artiklen i to, en religiøs og en videnskablig.

Det er rigtig at det videnskablige indhold er rodet, men der er bare mange uforenlige videnskabelige holdninger om emnet.

Haabet 14. apr 2004 kl. 17:21 (CEST)~~

Hej HEriksen

Hvis du kan ændre artiklen til noget du synes er bedre, synes jeg bare du skal gå igang med det.

Måske skal artikel deles, som Haabet skriver, i f.eks.: religiøs, videnskabelig og måske teosofisk/antropologisk/psykologisk.

Der har været mange diskussioner om artiklens indhold, så det du ser er et kompromis.

mvh Glenn 14. apr 2004 kl. 17:34 (CEST)

Har flyttet udkommenteret tekst fra selve artiklen hertil, så nogen kan omskrive og luge grundigt ud. Mvh Malene Thyssen 8. apr 2005 kl. 12:39 (CEST)

Fødselssmerter[rediger kildetekst]

Det menes at fødselssmerter gør, at moderen holder mere af barnet. Man aner ikke, om andre dyr med lang drægtighed føler smerte, da de færreste pattedyr siger noget når de føler smerte, da det tiltrækker rovdyr, hvor menneskeskrig bare tiltrækker andre menneskes beskyttelse.

Er mennesker tættere på encellede organismer end høns?[rediger kildetekst]

Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer.

Er der en logisk forklaring på ovenstående, eller er der en fejl i artiklen?

-- Bruger:Wegge 14. apr 2005 kl. 21:51 (CEST)

Er logikken mon ikke den, at procenten beregnes ud fra ud fra henholdsvis hønsenes og de encelledes arvemasse, men ikke ud fra menneskets? I så fald kan mennesket godt samtidig have hele 80% fælles med de encelledes (begrænsede, men yderst genbrugelige) arvemateriale, men kun 60% fælles med langt mere specialicerede organismer som ærteplanter og høns.

--Sten Porse 14. apr 2005 kl. 22:38 (CEST)

Det lyder plausibelt. Har du (eller andre) den fornødne viden til at forklare det? -- Bruger:Wegge 14. apr 2005 kl. 22:42 (CEST)

---

I indledningen står der at myrer er "næsten lige så udbredte". Jeg kender ikke tallet, men ved at der findes mange flere myrer end mennesker (der burde heller ikke være udbråbstegn i artiklerne!)!

Enig! Den engelske Wikipedia oplyser, at myrer på alle kontinenter, og at myrer udgør op til 15% af hele regnskovens biomasse! Jeg ved ikke, hvor mange myrer det er, men det er helt sikkert helt vildt mange!

Skæg og snot for sig?[rediger kildetekst]

Denne artikel betragter mennesket ud fra en primært biologisk synsvinkel, men med enkelte filosofiske og religiøse indslag. Var det ikke bedre, hvis vi skilte tingene ad og lavede én artikel om mennesket set fra en biologisk synsvinkel (altså som et dyr), f.eks. under titlen Menneske (biologi) eller Homo Sapiens, og en anden artikel om mennesket set ud fra humanistiske, filosofiske og religiøse synsvinkler, f.eks. under titlen Menneske (filosofi)?--Nikolaj 30. okt 2006 kl. 14:48 (CET)

Jeg foretrækker det biologiske menneske som primærbetydning på Menneske, men støtter i øvrigt at der oprettes underafdelinger med f.eks. en artikel om mennesket i filosofi-sammenhæng. --Lhademmor 30. okt 2006 kl. 15:32 (CET)

Enig. Mvh Malene Thyssen 30. okt 2006 kl. 16:08 (CET)

Støtter også, en adskillelse af den biologiske og den filosofiske indgang til mennesket - men ikke ubetinget den biologiske som primærbetydning. Vil foreslå en Menneske (flertydig), så kan brugeren selv bestemme -- apw 30. okt 2006 kl. 16:13 (CET)

Enig med apw, var lige ved at skrive det samme.--Nikolaj 30. okt 2006 kl. 16:14 (CET)

Problemet med flertydige sider er at der efterfølgende skal laves en masse linkfixes og jeg synes at "mennesket" vel primært må henvise til væsenet. Men det er min mening. --Lhademmor 30. okt 2006 kl. 16:51 (CET)

Du har ret i, at der bliver et (sagt med underdrivelse) ordentligt arbejde med at lave linkfixes. Jeg ser bare ikke rigtig anden mulighed. Du siger, at "mennesket" primært må henvise til "væsenet" – men hvad mener du med væsenet? Hvad er det væsentlige? Det synes jeg ikke, vi kan dømme om. Det ville være POV at lade enten den biologisk-naturvidenskabelige eller den humanistisk-filosofiske/religiøse vinkel på mennesket være primærbetydning.--Nikolaj 31. okt 2006 kl. 19:22 (CET)

Kan man ikke flytte alt det religiøse vås fra menneske-artiklen og over i artikler om de pågældende religoner? Eller henvis til en eller anden artikel om "intelligent design" hvor religiøse fundamentalister kan bringe alle de komiske og udokumenterede påstande, de har lyst til. Hvis disse stærkt troende personer i artikler om mennesket skal kunne skrive alle mulige religiøse pladder-påstande om menneskets oprindelse, så skal der vel også i artikler om enhver religiøs retning være plads til for ateister tydeligt at fremhæve det synspunkt, at al religion er skabt af mennesker? 83.88.74.147 6. jul 2007, 17:00 (CEST)

Skellet mellem dyr og menneske[rediger kildetekst]

--Fmand 16. dec 2006 kl. 17:08 (CET) Jeg vil foreslå at der inddrages lidt mere fra den spændende (populær)videnskabelige litteratur som findes til belysning af spørgsmålet. Jeg kunne bidrage med lidt fra den danske Peter K. A. Jensen's bog "Menneskets oprindelse og udvikling", palæoantropologen Richard Leakey's bog "Menneskeslægtens oprindelse" m.fl.

Jeg vil endvidere støtte forslaget om, at de religiøse forestillinger om menneskets oprindelse udskilles i et særligt afsnit, og at det til gengæld bliver mere beskrivende og ikke gør 1. mosebog til "det religiøse synspunkt". Jeg havde ikke fået min signatur med. Undskyld. --Fmand 16. dec 2006 kl. 17:08 (CET)

Menneskets oprindelse og udvikling stammer fra fjern fortid: 2001. skets oprindelse udskilles i et særligt afsnit, og at det til gengæld bliver mere beskrivende og ikke gør 1. mosebog til "det religiøse synspunkt".

Menneskeslægtens oprindelse Leakey, Richard E. (1995). 1995 Totalt forældet.

Hans Jensen 2. mar 2007 kl. 20:12 (CET)

Kommentar til Hans Jensen Forældelse af viden beror ikke på årstallet men på om der er tilkommet konkret ny viden. Jeg indrømmer gerne, at Leakeys bog ikke er en opdateret fremstilling, men den er god til at komme i kontakt med de principielle problemstillinger, der stadig diskuteres blandt palæoantropologer om udviklingsprocessen hen mod det nuværende menneske. På dette område kommer der hele tiden nye fund, men så vidt jeg har fulgt med, er der ingen siden 2000, der rykker ved hovedbilledet af udviklingsvejen til det moderne menneske. En række fund af dværg-former (Homo Georgicus/Erectus og Homo floresiensis) synes således at være lokale variationer, som ikke repræsenterer egentlige for-former til det moderne menneske. Har du nogle konkrete eksempler, som er væsentlige og bør indgå i fremstillingen? --Fmand 2. mar 2007 kl. 20:47 (CET)

Om denne artikkel:
Det er ikke alle dyr som er lige udviklet, da det ikke alle som er lige kompliceret. Fuglene er meget højt udviklet, da de udviklet flyvning. Mange snylter er højtudviklet da de har en kompliceret adfærd. Mennesket er højt udviklet da vi kan samarbejde. Mennesket kan ikke klare sig længe uden vand, modsat næsten alle dyr. Om menneskets udvikling se Diskussion:Menneskets_udvikling–--Hans Jensen 2. mar 2007 kl. 21:24 (CET)

Synes det er en aller anelse uhedigt at der under dette emne oplyses om kristendom fremfor religion... Dette antyder noget så uheldigt som at du forbinder "menneske" primært med den hvide race (som også er den der er skiltret på billedet)....... Ikke så heldigt (Skrev 80.167.168.196 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Diverse kommentarer til artiklen og forslag til rettelser og præciseringer[rediger kildetekst]

Kommentarer udbedes:

mennesket er (...) én af de mest succesfulde arter. Hvad menes der helt præcist med succesfulde? Hvis jeg læser lidt indenad kommer jeg frem til geografisk udbredte, men hvorfor lige det kriterium? Hvorfor ikke mest specialiserede, overlevelsedygtige, flest individer etc. Går ud fra at der ligger en eller anden evolutionsteoretisk overvejelse bag, men den er i givet fald uklar, og kan let lede tankerne hen på en antropocentrisme, der i virkeligheden er i skrap kontrast til evolutionsteoriens grund idéer.
'Det særlige ved mennesket er, at det har en højtudviklet kultur. Den bestemte form er misvisende imho. Mennesket er særligt af flere grunde. Endnu mere bemærkelsesværdigt bliver dette udsagn, da artiklen lister mange forskellige mulige forskelle. Og aller mest bemærkelsesværdigt er det vel at højtudviklet kultur ikke er med på listen!!
Hvis man placerer nogle spædbørn på en ubeboet ø, og lader nogle rudimentær robotter passe dem, så vil det næppe gå dem godt. De vil mangle en kultur til at styre deres adfærd i og et sprog til at tænke med. Mærkeligt hypotetisk eksempel, der ikke bliver bedre af, at man er nødt til at indføre begrebet rudimentær for at det holder. Bliver yderligere problematisk af følgende udsagn, som må siges at være noget af en påstand, med mindre man ekskluderer højere pattedyr: Stort set alle andre dyreunger ville kunne klare sig, bare de fik mad nok.
Endelig er den religiøse (kristne!) defintion af menneske med i artiklen to gange.

Ellers en god artikel synes jeg.

--Crimse 25. aug 2007, 01:07 (CEST)

Enig i at sætningen: "Det særlige ved mennesket er at det har en højtudviklet kultur", er problematisk bla.a. for den udelukker naturfolk ( som per. definition vel ikke har nogen kultur ( de har kunst, magi, myter osv., men kultur opstår vel først med landbruget? )) fra at have del i det særlige ved mennesket? Måske skulle det rettes til: Noget af det særlige ved mennesket er at det har muligheden for at udvikle kultur. --KG 13. dec 2007, 10:19 (CET)

Lidt spekulation på kriterier for skellet mellem dyr og menneske ( Som jeg her efterlyser hjælp til evt. at finde kilder til ): Vi er den eneste art ( her på kloden ) der kan ( og af og til gør det ( også blandt naturfolk ) ) sætte sig ( delvist ) ud over de Darwinistiske mekanismer der råder for den naturlige udviklingshistorie f.eks. det at hjælpe andre mennesker, som man evt. ikke er nærtbeslægtede ( i stamme ) med, også selvom det ikke er helt uden omkostninger for en selv.--KG 16. dec 2007, 01:36 (CET)

H.M. kan ikke lige dy mig: Da jeg havde tilføjet teksten om: Medlidenhed og Nietzsche som kriterie på skellet mellem dyr og menneske, opdagede jeg - da jeg kiggede under: Seneste ændringer, at den tekst (tilfældigvis?) viste sig at være på 666 byte!! Dyrets tal. Det var ikke bevidst tilsiget fra min side.--KG 16. dec 2007, 03:13 (CET)

Artiklens afgrænsning er vel at den skal omhandle mennesket som kun et dyr ( men nok et særligt dyr ), men: Det er i sagens natur umuligt at overholde den afgrænsning ( dermed også sagt noget mere om det særlige ved mennesket ) og følgende punkter kan/bør måske også tilføjes i en eller anden form: 1) Darwin ( her citeret efter min hukommelse ): Vi er allerede nået meget langt og måske har vi en højere bestemmelse ( det kunne være: Kærligheden, Darwin der sigtede til? ). 2) Vi har evnen og viljen til at gøre oprør ( har ikke lige nogen konkrete kilder til det punkt, men det er jo velkendte historiske erfaringer ). 3) Mennesket digter mennesket ( bla.a. at vi definerer og fabulerer om vort eget væsen og dets særligheder ) Denne artikel er selv et bevis for at det er så. Men kan det indpasses i artiklen? eller bør der evt. oprettes en parallelartikel om mennesket set fra Humaniora's synspunkter--KG 16. dec 2007, 14:29 (CET)?

Lidt uheldigt...[rediger kildetekst]

Jeg synes faktisk, det er en lidt uheldig gennemgang af mennesket, der er her.

Jeg ved godt, wikipedia er en åben og fri database, men der liger altså et socialt ansvar i, at det, man skriver her, er virkelig velbegrundet og ikke bygger halvt om halv på forskellige fagområders teorier og forskning, og så common knowledge.

Når studerende skal skrive opgaver er wikipedia en super side, selvfølgelig med det forbehold, at det er alle, der kan skrive her, men det nytter ikke noget, hvis informationerne herinde bliver udvandet så meget, at man som bruger, faktisk ikke kan vide sig sikker på, hvorvidt, det der står overhovedet er korrekt.

Nogle kommentare 1: "én af de mest succesfulde dyrearter, jorden endnu har oplevet - her forudsætter succes, at der er et mål - hvad er målet? Intelligens, antal individer i en art, levesteder i alle klimaer? Det er meget tæt på at være religiøst, at skrive succes - det lyder som om, mennesket selv har et medansvar for denne udvikling? kunne det ikke blot være en konsekvens af, hvordan organisk liv fungerer, uden noget som helst fremadrettet mål, men bare reagere i det miljø, det eksistre i?

2: om spædbørn på øde ø med robotter "Stort set alle andre dyreunger ville kunne klare sig, bare de fik mad nok." hvilke dyr vil IKKE kunne klare sig? Hvilke kan? Hvad mener du med næppe gå godt - ville spædbørnene overhovedet overleve? Der er faktiktisk forskning, der viser, at hvordan andre dyrearter, der ligeledes er sociale og lever i flok, bliver meget afvigende, hvis de vokser op på ligende vis af, hvad ud beskriver.

3: Adskille mennesker fra dyrene. Hvem prøver at adskille mennesker fra dyrene? Mennesker ER et dyr, det ville være absurd at prøve at adskille det, derfra...men der er mange, der forsøger at finde forklaringer på, hvad det er så artsspecifikt for mennesket, som vi ikke ser hos andre dyrearter.

4: Mennesket er ikke den eneste art, der danner kultur, så det er ikke særligt i sig selv. Det interessante er, hvad kulturen har gjort for mennesket, hvad der har bidraget til kulturen og hvad der skyldes i ændringer og forskelle.

5: Andre dyr kan ikke 'også' have følelser. Andre dyr HAR også følelser - pattedyr i hvert fald da. Hvad tror du frygt er? Glæde? Hengivenhed? Ubehag? Selvfølgelig har andre dyr følelser..hvem siger andet?

6: Praktiserer af medlidenhed. Hvad mener du? Alturisme - at ofre sig selv (uden egoistisk motiv) - for det første, så er vi IKKE den eneste art, der gør dette. For det andet, så er alturisme bestemt ikke i uoverensstemmelse med evolutionsteori. Fx giver Dawkins et bud med teorien om 'selfish gene' (ikke at jeg nødvendigvis er enig). Hvorfor skulle evolutionen handle om overlevelse for individet? hvis det var sådan, så er det da fuldstændig hen i vejret, at vi som art er så afhængig af artsfæller for egen eksistens.

7: Kropsudsmykning. mange dyr bruger fysiske atributter af kropsudsmykning - de har dem (oftest) medfødt, hvor vi med kulturen er i stand til at skabe dem efter fødslen i stedet, så det kan tilpasses det miljø, vi lever i. Jeg kan ikke se den kæmpe forskel på det fra andre dyr, i betragtning, at mennesket netop er i stand til at udvikle sig primært efter fødslen i stedet for før - som andre dyr, hvilket du referere til mht. den lange barndom. Det er netop det, der er så specielt ved mennesket...det er ikke bare hjernen, der udvikler sig, men hele tilpasningen til det aktuelle miljø, mennesket fødes ind i - vi har ikke en masse medførdt halløj, der er tilpasset et specifikt miljø - vi er en formbar gelémasse i skikkelse af en baby, der kan tilpasses efter fødslen til både regnskovens helårigefrodighed og skandnaviens årtidsskiften. Og DET er skisme smart!

8: Bottom line - mennesket er jo ikke frugtbart konstant. Vi har som du skriver en menstruationscyklus, men det er jo altså meningen, at vi skal blive gravide ved ægløsning, og så er den cyklus jo sat ud af drift. Efter fødslen går menstruationscyklusen ikke i gang lige med det samme - det er forskelligt, hvornår, men de fleste går der mindst 6-12 måneder (smart, der hvor man ammer babyen mest!) - og når den så går i gang igen, så er det jo altså meningen endnu engang, at der skal ske en befrugtning. Derfor kan jeg ikke se, at denne menstruationscyklus er andet end en konsekvens af menneskets ide om ikke at bruge hele livet på at få børn.

Prøv at finde den røde tråd gennem mennesket - på alle punkter! Find tråden mellem biologi, miljø, kultur, psyke etc. så bliver mennesket en temmelig interessant størrelse.

Og få nogle henvisninger på din tekst, og pas på alle de forudantagelser og der i sig selv indeholder forudantagelser.(Skrev Hanja (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Wikipedia er, som navnet antyder, en wiki. Så jeg vil da opfordre dig til selv at rette i artiklen hvis du kan gøre den bedre :-) --Lhademmor 2. dec 2008, 23:35 (CET)

Problemet er, at mennesket er virkelig kompliceret område. Det er svært at komme hele vejen rundt, som det fortjener, hvis man vil lave et opslag, der handler om mennesket. Det er jo ikke ligefrem et teoretisk begreb, man kan forklare og fortælle historien bag. Det er en dyreart, der forskningsmæssigt er primærinteressen i fx humanbiologi, kognitionsvidenskab - inkl forskellige tilgange inden for kognitionspsykologien, psykologi, neurologi, medicin, antropologi, sociologi, historie mv.

Opslaget lægger op til sådan en all-round info, men den er virkelig ikke ret visende - og hvis jeg skulle rette i det, så ville det ikke blive andet en små rettelser af direkte fejl, men det vil stadig være et meget begrænset billed at MENNESKET - da jeg naturligvis ikke selv vil være i stand til at give en fyldestgørelse af mennesket all-round, som det fortjener - vi er jo alle lidt fagspecifikke på den ene eller anden måde.

Derfor er jeg i tvivl om, hvordan jeg skulle rette i det, så det ville blive godt nok.

Derudover, så synes jeg det er en anelse over min grænse at gå ind og rette i en anden tekst, også selvom det er publiceret her. Så inden da, ville det være rart, om forfatteren, ville komme ind med nogle kommentare til diskussion (Skrev Hanja (diskussion • bidrag) 3. dec 2008, 15:17. Husk at signere dine indlæg.)

Som nævnt ovenfor er dette en wiki. Dvs. at der ER IKKE nogen "forfatter". Artiklen er stykket sammen af en masse forskellige brugere uafhængigt af hinanden. Og du er derfor mere end velkommen til at gå ind og rykke rundt og omformulere og slette og gøre ved. --Lhademmor 3. dec 2008, 16:07 (CET)

Spor af mennesker for millioner af år siden.[rediger kildetekst]

Hej, når man læser om mennesket her, står der, at det opstod for ca. 500.000 år siden og udviklede en form for stavnsbundet samfund for ca. 12000 år siden. Men der findes spor efter mennesker som er mange tusinder, millioner og endda milliarder af år ældre!

F.eks. Klerksdorp Sfærerne, små metalkugler med graveringer på, som er fundet i Ottosdal i Sydafrika under mineudgravning efter kul og diamant i jordlag, som er 3,8 milliarder år gamle. Der er fundet hundredevis af dem og de er fundet i klippengrunden.

I år 2000 ved Paluxyfloden i Texas fandt amatørarkeolog Alvis Delket et forstenet fodspor fra en dinosaur OG et menneske oven i hinanden. Fundet er blevet undersøgt af eksperter og mindst 100.000.000 år gammelt. Det er udstillet på Creation Museum i Glenrose i Texas. Der er siden fundet flere lignende fodspor.

På samme måde kan man ikke forklare, hvordan mennekset for mange tusinde år siden, 14000 eller flere, byggede nydeligt udførte bygninger af sten, som vejer hundredevis af tons og som er skåret ud af granit i bjerge, som ligger flere kilometer væk - som man ser i Puma Punku.

Der er mange andre dokumenterede fund, der viser, at mennesket er meget ældre, end vi troede.

Hvorfor er det ikke nævnt her? Det kaster måske ikke et klart lys over menneskets historie, men det modbeviser da i det mindste det, som vi troede, vi vidste. Lad os nu indrømme, at "jorden ikke er flad", og se i øjnene, at der mange ubesvarede spørgsmål, men også megen viden, som ikke bliver ordentligt belyst! (Skrev Einherjen (diskussion • bidrag) 14. mar 2012, 00:43‎. Husk at signere dine indlæg.)

De er nok derfor der er en {{Eftersyn}}, i toppen af artiklen hvis du ikke har set den? Trade (diskussion) 14. mar 2012, 13:10 (CET)

1. Som Trade prøver på at sige, viser Eftersyn-skabelon at det gerne ses at folk med viden omkring emnet laver et eftersyn på artiklen, for at få opdateret den. 2. Dit eksempel fra Texas i 2000 er altså udstillet på et museum kaldet "Creation Museum" og uden at kende det, så lyder det som om at museet beskæftiger sig med kreationismen, hvilket ikke har noget videnskabeligt grundlag og derfor ikke kan bruges som en brugbar kilde. 3. For 3,8 milliarder år siden, var der ikke ret meget liv på jorden endnu. Samtidig påpeger geologer at kuglerne er lavet af naturen (jeg tillader mig igen at spørge om det måske er kreationister der har fremført påstanden om at det er intelligente væsner der har lavet dem?). 4. Det menes at det nuværende menneske har udviklet sig fra to forskellige arter for cirka 2,3-2,4 millioner år siden, mens det menes at det nuværende menneske migrede ud af Afrika for 50.000-100.000 år siden. mvh Tøndemageren 14. mar 2012, 13:29 (CET)

Der er en glimrende artikel om Creation Museum på engelsk Wikipedia. Creation Museum hylder teorien om kreationisme, hvilket står dem frit for, men det må konstateres, at kreationisme ikke er en generelt anerkendt videnskab. Der kan naturligvis i artiklerne på Wikipedia medtages oplysninger om alternative fortolkninger af historien og naturvidenskaben, men det er en balancegang, og er der tale om synspunkter eller tolkninger, der generelt anses for uvidenskabelige eller notorisk ukorrekte, bør omtalen - om nogen overhovedet - være forholdsvis kort. Oplysningerne om, at der har levet mennesker på jorden i 3,8 milliarder af år, hører måske bedre hjemme i artiklerne om kreationisme og intelligent design m.fl., end i en artikel om mennesket. Men det kan selvfølgelig anføres, at mange troende personer ikke anerkender den generelt accepterede udviklingslære, og som Creationist Museum i stedet mener at universet kun er 5-6000 år gammelt, eller at mennesker har været på jorden i 3,8 mia. år. Pugilist (diskussion) 14. mar 2012, 15:25 (CET)

Det påståede "fund ved Paluxyfloden i Texas" af et forstenet fodspor fra en dinosaur OG et menneske oven i hinanden er modbevist/forklaret her. --Sir48 (Thyge) (diskussion) 6. nov 2012, 00:45 (CET)

Kønsmodning[rediger kildetekst]

Jeg har sat "kilde mangler" på påstanden "Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode, inden de bliver voksne". Se f.eks. spækhuggeren, som kønsmodner omkring 15 år. --Sir48 (Thyge) (diskussion) 5. nov 2012, 21:13 (CET)

Kønsorganer[rediger kildetekst]

Det bør nævnes at: Blandt primater har mennesker de største kønsorganer, i fht. kropstørrelse, og absolut.80.198.101.100 20. dec 2012, 17:32 (CET)