Diskussion:Oplysningstiden
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Guldalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af guldalder-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
 LA
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| LA
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
|
Artiklen Oplysningstiden er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først. |
 |
Artiklen Oplysningstiden har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 7, 2010. |
 Huskeliste for Oplysningstiden:
|
rediger · historik · overvåg · opdater |
|---|---|
Måske skal perioden rettes til: syttenhundredetallet (oprindeligt: fra 1680-1780), men som nu : fra 1750-1850 er vist at lægge det for langt frem - eller hva' ?
- vh. Nico 1. feb 2005 kl. 17:16 (CET)
- På europæisk plan sluttede oplysningstiden med udgangen af 1700-tallet (SDE har 1690-1780), men det kan da godt være at Danmark var lidt bagud. ;-) --Palnatoke 1. feb 2005 kl. 17:29 (CET)
Nu bør man ikke efterspørge kilder her, men kender nogen noget til nogle forklaringer på noget påfaldene:
1) Oplysningtiden piblede frem, næsten enhver, også præster, burde kunne sige sig selv at de revolutioner næppe kunne stoppes, end næppe bremses meget, så hvorfor ulejligede modstanderne sig så egentlig med at forsøge at gøre modstand mod oplysningtiden.
2) Der burde måske nævnes, at med og i, og især sideløbene med, de borgerlige revolutioner, også den gang var mange socialistiske, måske endog communistiske revolutioner.
3) Hvorfor ulejligede nogle sig med så meget at risikere heltedøden, ( bortset fra Gallilei, som jo fornuftigt sagde: Ve det land der har brug for helte ) når der var så meget gang i det, og de var så mange at de alligevel ville vinde over feudalen? 192.66.115.23 28. jun 2012, 09:23 (CEST)