Diskussion:Orla Hyllested

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Aarhus, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Aarhus-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Palnatoke spørger i sin kommentar til en tilretning

hvordan kunne han blive opstillet mod sin vilje?

Opstilning til byråd mv. er et borgerhverv, og kræver derfor ikke accept fra den opstillede person. Såfremt vedkommende bliver valgt mod sin vilje, vil det formodenligt være muligt for vedkommende at søge om at kunne træde tilbage, men vedkommende ville stadigvæk være opstillet og valgt.

Jeg tror næppe der er to episoder hvor en politker er opstillet mod sin vilje, så det er nok Hyllested som benyttes som case story for jura studerende når de hører om dette. --Kristjan Wager 2. apr 2006 kl. 22:38 (CEST)

Hvor fremgår det at opstilling er borgerligt ombud? --Palnatoke 2. apr 2006 kl. 23:14 (CEST)

Det må en jurist svare på - jeg ved blot det er tilfældet. Hvilket eksemplet Orla Hyllested jo også påviser. --Kristjan Wager 3. apr 2006 kl. 06:24 (CEST)

Hvis altså det er korrekt, at han blev opstillet mod sin vilje - det kan man jo trods alt altid komme og sige bagefter. På den anden side passer det godt sammen med hvad jeg ellers har hørt fra ældre (århusianske, socialdemokratiske) familiemedlemmer. Der må være (eller have været) et hul i opstillingsreglerne. --Palnatoke 3. apr 2006 kl. 09:01 (CEST)

Med mindre der er to mennesker som er blevet opstillet mod sin vilje, kan jeg fortælle at jeg først hørte om ham fra en jurist som referede en tidl. juraprofessor. Denne benyttede netop ham som et eksempel på at man skal passe på ikke at fortolke for snævert uden al viden. Netop Hyllested (eller den tilsvarende person) blev benyttet som eksempel fordi en af opstillerne prøvede at få ham fjernet fra valglokalet for at føre valgkampagne i det. Juristerne afviste dog dette, da de fandt ud af at det der foregik var at Hyllested(?) orienterede vælgerne om at han ikke selv havde stillet op, og at de derfor ikke burde stemme på ham (ved hjælp af bannere mv.).

Dette kunne godt nok fortolkes som valgkampagne, men juristerne valgte dog i stedet at betragte det som en meget relevant oplysningskampagne.

Dette er i hvert fald sådanne jeg har fået det gengivet.

Jeg vil for øvrigt påpeje at det kan være helt bevist at man har ladet det være muligt at opstille andre, og det derfor ikke kan betragtes som et hul. --Kristjan Wager 3. apr 2006 kl. 21:01 (CEST)

Det kan naturligvis være bevidst, men det er svært at tro at et byråd bestående af modvillige medlemmer vil være særlig effektivt. --Palnatoke 4. apr 2006 kl. 01:38 (CEST)

Hvis der nu havde været tale om opstilling på en liste, ville det kunne misbruges skammeligt - hvad skulle så forhindre mig i at opstille to-tre kendte øverst på listen og dernæst mig selv? Dels er der den (ganske realistiske) mulighed, at de får stemmer nok til mere end ét mandat, og at jeg så kom ind, dels ville jeg være førstesuppleant, når/hvis de ikke ønskede at sidde i byrådet og trådte ud af den ene eller anden årsag. Problemet er naturligvis mindre, når man blot opstiller folk som løsgængere, men de vil jo stadig risikere at stjæle stemmer fra partier, de ikke ønsker at stjæle stemmer fra - og så bliver man jo nødt til at indgå valgforbund (kan man det mellem lister og løsgængere?). --Palnatoke 4. apr 2006 kl. 12:32 (CEST)