Diskussion:Plantesociologi

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Botanik Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Botanik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af botanikrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Synusi, tesela, catena?[rediger kildetekst]

(Tagger Bruger:Sten der har indsat afsnittet)

Der henvises til 3 rødlinkede begreber. Ingen af dem kan nemt findes vha google. Jeg gætter ud fra sproglig lighed med en:Tessellation på, at "tesela" betyder det samme, soḿ i artiklen plantesamfund kaldes mosaik(-samfund). Catena findes på engelsk, men det lader ikke til at det er noget som planterne "danner" - men et aspekt af deres ydre miljø. Det er dog åbenlyst relateret til (en bestemt form for) zonationssamfund". Slutteligen er der "synusi", der hedder synusia på engelsk, og betegner ifølge en kilde "Plants with similar stature and life-form". En anden kilde, fra 1936, mener at det er synonymt med "vegetationslag". Begge betydninger relateret til "etagesamfund".

Det grundlæggende spørgsmål er: Hvad vil vi gerne kommunikere her? Jeg er i tvivl om hensigten med disse fire uforklarede fremmedord. Kan vi ikke bare kalde dem plantesamfund, og så evt give en opdeling, med forklaring? Nis Jørgensen (diskussion) 24. jul 2019, 16:42 (CEST)

Hej Nis,
Når jeg bruger Google Scolar får jeg 401.000 hits på ordet "catena", jeg får 2.660 hits på ordet "tesela", og jeg får sammenlagt 1.770 hits på ordene "synusies" (fr.), "synusiae" (en) og "synusias" (es). Det er nu ikke så vigtigt, for artiklerne er meget vanskelige og næsten udelukkende vist med korte abstracts.
Derimod fandt jeg en artikel af François Gillet og Philippe Julve med titlen The integrated synusial approach to vegetation classification and analysis. Den er en pdf-fil på engelsk og den udkom i 2018. Her fremgår det, hvad de tre "røde" links betyder[1].
Jeg har samlet hans definitioner til eventuelt senere brug.
Men som svar på dit slutspørgsmål kan jeg kun sige: Jo da, selvfølgelig! Lad os vente med de svære fagbetegnelser til senere.Mvh.--Sten Porse (diskussion) 1. aug 2019, 21:01 (CEST)
  1. ^ Francois Gillet og Philippe Julve: ’’The integrated synusial approach to vegetation classification and analysis’’ i ’’Phytocoenologia’’, 2018