Diskussion:Pytheas fra Massalia

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Grækenland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Grækenland-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering:

Ingen overskrift

Kan man lade arkæologer skrive historien? Det emne er jævnligt blevet debatteret, og man får nemt en fornemmelse af, hvordan fronterne kan trækkes op, når man læser, hvad fagfolk selv skriver om emnet. Der findes ingen virkelighed uden for teksten har nogen historikere ment, og så har nogle arkæologer naturligvis ment, at der ikke findes nogen virkelighed uden for tingen. Sammenstillingen er hentet fra en artikel af arkæologen Søren Skriver Tillisch om grækeren Pytheas, som arkæolog Jørgen Jensen ikke troede på i sin bog "Rav - Nordens Guld" fra 1982, og som han ikke værdiger et ord i sit værk "Danmarks Oldtid", fordi han ikke tror på de gamle skriftlige kilder, og så fordi der ikke kan fremvises arkæologisk materiale til støtte for de ældgamle beretninger om den rejse, som Pytheas foretog i det 4. århundrede f.Kr. Statuer af Pytheas kan ses flere steder i Marseilles, hvorfra han begyndte sin rejse, der via floderne i det sydligste Frankrig førte ham nordpå til bl.a. England og ravøen Abalus ved Jyllands vestkyst, og til Hålogaland i Norge eller det sydlige Island. Undervejs tog han flere breddegrader og hans optegnelser blev brugt af Eratosthenes, der var den første, der skød nogenlunde rigtigt med hensyn til jordens omkreds. Blandt begrundelsen for, at historikeren Strabon (64 f.Kr-24 e.Kr.) afviste Pytheas historie som forkert, kan nævnes hans fortælling om hvordan nordboerne tærskede deres korn i store huse, levede af kvægdrift og blandede en alkoholisk drik af byg og frugt. Arkæologien har siden bekræftet, at husdyrhold var udbredt i Jylland og Norge, at der i Jylland blev dyrket hirse, og den alkoholiske drik lyder unægtelig som mjød. Desuden var det den græsk-romerske opfattelse, at der ikke kunne leve mennesker i det, som dengang kaldtes "den kolde zone". Græske sagn fortæller dog om hyperboræerne, "de der lever på den anden side af nordenvinden", at der også boede mennesker langt nordpå, hvor lysguden Apollo tilbragte tre måneder om året. På baggrund af en antik historikers afvisning, afviser en dansk arkæolog historien 2000 år efter, at Pytheas skulle have foretaget rejsen, mens arkæologer i andre lande mener det modsatte. Emner til en Litteraturliste:

Tillisch, Søren Skriver: Pytheas fra Massalia - en nordlandsfarer. I 1066 - Tidsskrift for Historie, nr. 2-3, 2004, s. 22-30.

Cunliffe, Barry: The Extraordinary Voyage of Pytheas the Greek. 2001. (i denne bog er en omfattende litteraturliste).

Jensen, Jørgen: Rav - Nordens Guld. Gyldendal. 2000.

87.57.199.56 26. dec 2008, 19:25 (CET)Jan Eskildsen