Diskussion:Sprogvidenskab

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Diskussion:Sprogforskning)
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Nu har vi da vist to sider om samme emne, både sprogforskning og lingvistik. De bør nok samles til en? -- Christian List 16. dec 2003 kl. 21:40 (CET)

Ja, jeg er enig. Spørgsmålet er så bare, hvad artiklen skal hedde. I den angelsaksiske og romanske verden hedder det lingvistik (eller hvad der svarer dertil!), men i den tyske og nordiske verden hedder eller hed det sprogforskning. Så det vil være godt med en beslutning, for jeg har en længere artikel på vej om emnet, og jeg valgte kun titlen "Sprogforskning", fordi den var "meget efterspurgt" -- MOsepors

Jeg stemmer for "Sprogforskning" med "Lingvistik" som en artikel der er omdirigeret dertil. Mvh Malene 16. dec 2003 kl. 23:26 (CET)
Fint, lad os bare kalde det sprogforskning. Det er hermed gjort. -- Christian List 17. dec 2003 kl. 00:18 (CET)
For at blande mig :-)) Filologi Jone 17. dec 2003 kl. 00:32 (CET)Jon

Jeg synes, at artiklen bør hedde "Sprogvidenskab". Det er mere generel end "sprogforskning", som det også dækker over. Derudover er det det ord, som bruges i andre encyklopædier og på universitetet (hvor ordet er ligestillet med "lingvistik"). Hvis ingen har noget imod det vil jeg derfor omdirigere "Sprogforskning" til "Sprogvidenskab".--Khpd 7. jul 2008, 17:01 (CEST)


Et sprog er ikke kun et sprog, når det er standardiseret

Jeg kan ikke gennemskue hvad der menes. (Efter ordlyden skulle det betyde at et sprog ved at standardiseres bliver til andet og mere end et sprog.)

Det henstilles til rette vedkommende at give en klarere formulering.

Sebastjan 17. dec 2003 kl. 09:15 (CET)


I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at et sprog ikke kun er et sprog, når det er ophøjet til sproglig standard for en bestemt gruppe mennesker eller en nation.

Nu fatter jeg hvad der menes. Men formuleringen er ikke rigtig god (kun er fejlplaceret). Her er mit forslag:

I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at et sprog kan eksistere uden at være ophøjet til sproglig standard for en bestemt gruppe mennesker eller en nation.

Sebastjan 18. dec 2003 kl. 09:35 (CET)

Pluralis af 'lyd'[rediger kildetekst]

Ifølge Nudansk Ordbog hedder 'lyd' i flertal 'lyd', der der tales om sproglyd. Denne kommentar var indsat (i kortere version) i selve artiklen, men hører nærmere hjemme her. --Arne (Amjaabc) 3. dec 2007, 22:05 (CET)

Retskrivningsordbogen er ikke helt så kræsen: "lyd sb., -en, -e (om sproglyd også pl. lyd, bf. pl. -ene)." --Palnatoke 3. dec 2007, 22:19 (CET)

Uenighed og "kun beskrivende"[rediger kildetekst]

Er lingvister virkelig meget mere uenige om alting end forskere inden for alle mulige andre områder? Jeg synes artiklen lægger meget vægt på uenigheder, fx "Sprogforskere er også uenige om, hvor bred en gruppe af sprogbrugere de skal studere", "Folk, der er optaget af beskrivende eller regulerende indsatser bliver ofte alvorligt uenige om, hvordan og hvorfor man skal studere sprog", "I et vist omfang anser sprogforskere fra den ene lejr den anden for at være mindre interessant og i sidste ende mindre kompetente eller videnskabelige" og "Folk kan for eksempel være uenige om, hvor vigtig historisk brug og etymologi er for en "sand forståelse" af et ord". Jeg er egentlig enig i alle fire pointer, men jeg synes det er ærgerligt at det kommer til at fremstå som om vi lingvister ikke laver andet end at slå hinanden i hovedet. Kan det eventuelt formuleres anderledes? Nogen ideer?

En anden ting: I afsnittet "Beskrivelse og forskrift" står at "Det meste af det arbejde, der udføres nu om dage under navnet "sprogvidenskab", er rent beskrivende." Hvad menes der egentlig med det? Der er jo masser af tværfaglige discipliner inden for lingvistik, som i høj grad laver forskning til direkte anvendelse. F.eks. retslingvistik (speaker/author identification mm), samtaleanalyse (læge-patient-kommunikation mm) og udvikling af testbatterier til test af dysleksi og test af børns sproglige udvikling.--Flyingliza 17. maj 2009, 13:14 (CEST)[svar]

eksterne links, kilder og litteratur[rediger kildetekst]

Jeg har føjet et par eksterne links til - om lingvistik studierne i Århus og København. Der var et afsnit "Kilder" som jeg har omdøbt til litteratur, idet artiklen formelt set ikke har nogen kilder. Det får den først når der også er referencer. Sechinsic (diskussion) 5. sep 2015, 10:13 (CEST)

Sammenskrivning[rediger kildetekst]

Delvist ufokuseret er jeg stødt på den her artikel om sprogvidenskab. I artiklen er der et par lister der linker til en række artikel-stubbe. Læseteknisk synes jeg det ville være en forbedring at indarbejde disse 'artikler' i herværende artikel. Link-lister er også et meget diskutabelt emne i sig selv. Egentlig er det jo en regressiv måde at skrive artikel-tekster på; en parallel til fordums annaler der listede fænomener og kongerækker uden nogen dramatisk tråd. Men det er jo så let at kritisere, og det bliver helt pinligt når jeg må indrømme jeg ikke engang selv er særlig stedkendt i lingvistik - på overfladen er det meget interessant, men der er også en vældig masse fagsprog og korrekthed forbundet med emnet, selvfølgeligvis. Nåja, historien skal jo starte et sted..

At jeg specielt også tænker på sammenskrivning, og ikke bare at indarbejde de mange artikelstubbe, er motiveret af en ordenssans. Havde det nu været 'rigtige' artikler (og det kan også være der gemmer sig en enkelt eller to af den slags i de to lister), så er praksis jo at man henviser til dem med {{uddybende}}. Den model går ikke her. Resultatet er jo så en dublering af tekst og det er ligeså diskutabelt et emne som link lister. Som sagt, hovedmotivet, eller det primære argument, er forbedringen af artiklens læseværdighed.

Sammenskrivningen er ret så omfattende:

  • (A) dels Fonetik Fonologi Morfologi Syntaks Semantik Pragmatik
  • (B) dels Datalingvistik Dialektologi Diskursanalyse Fraseologi Fonetik Fonologi Forensisk lingvistik Historisk lingvistik Interaktionel lingvistik Leksikografi og leksikologi- beskrivelser og studier af sprogs ordforråd Lektiologi Literacy Lingvistisk antropologi Morfologi Neurolingvistik Oversættelsesteori Psykolingvistik Pragmatik Retslingvistik Semantik Skriftsystemer Sociolingvistik Sprogtilegnelse Sprogtypologi Stilistik Syntaks

Der er et par dubletter, og listerne skal nok også kigges igennem for at vurdere de listede termers redelige relevans.

Ligesådan er den betydningsytrende del af artiklen også værd at kigge efter, eksempelvis

Sprogstudiet kan opdeles på to måder, enten efter det niveau, man undersøger, eller efter disciplin.

Sproget kan bl.a. undersøges på flg. niveauer:

  • Fonetik – studiet af de forskellige lyde, som bruges i sproget

(osv)

Såvidt jeg kan bedømme indeholder listen nogle del-terminologier, og det er nok ikke den mest indlysende formulering at sådanne terminologier "opdeler" sprogvidenskaben. Men det står der jo heller ikke. Artiklen mener at sprogstudiet kan opdeles efter niveau eller disciplin. Her er læseren så helt og aldeles på Herrens mark - jeg er ihvertfald.

Jeg vil se hvad jeg lige kan få tid til, og hvor meget af emnet jeg kan overskue. Indtil videre retter jeg lige de dublerede links i artiklens to lister. Sechinsic (diskussion) 5. sep 2015, 12:52 (CEST)

Jeg ville foreslå at flytte denne artikel enten til "sprogvidenskab" eller "lingvistik". Det en "sprogforsker" laver hedder altså ikke "sprogforskning".Maunus (diskussion) 6. sep 2015, 12:48 (CEST)

Jeg fortrækker selv at kalde artiklen "lingvistik", da det nu engang er det videnskabelige ord. Så jeg støtter dig i at ændre navnet.SDavidJacobsen (diskussion) 16. sep 2015, 21:34 (CEST)