Diskussion:Sprogforskning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Nu har vi da vist to sider om samme emne, både sprogforskning og lingvistik. De bør nok samles til en? -- Christian List 16. dec 2003 kl. 21:40 (CET)

Ja, jeg er enig. Spørgsmålet er så bare, hvad artiklen skal hedde. I den angelsaksiske og romanske verden hedder det lingvistik (eller hvad der svarer dertil!), men i den tyske og nordiske verden hedder eller hed det sprogforskning. Så det vil være godt med en beslutning, for jeg har en længere artikel på vej om emnet, og jeg valgte kun titlen "Sprogforskning", fordi den var "meget efterspurgt" -- MOsepors

Jeg stemmer for "Sprogforskning" med "Lingvistik" som en artikel der er omdirigeret dertil. Mvh Malene 16. dec 2003 kl. 23:26 (CET)
Fint, lad os bare kalde det sprogforskning. Det er hermed gjort. -- Christian List 17. dec 2003 kl. 00:18 (CET)
For at blande mig :-)) Filologi Jone 17. dec 2003 kl. 00:32 (CET)Jon

Jeg synes, at artiklen bør hedde "Sprogvidenskab". Det er mere generel end "sprogforskning", som det også dækker over. Derudover er det det ord, som bruges i andre encyklopædier og på universitetet (hvor ordet er ligestillet med "lingvistik"). Hvis ingen har noget imod det vil jeg derfor omdirigere "Sprogforskning" til "Sprogvidenskab".--Khpd 7. jul 2008, 17:01 (CEST)


Et sprog er ikke kun et sprog, når det er standardiseret

Jeg kan ikke gennemskue hvad der menes. (Efter ordlyden skulle det betyde at et sprog ved at standardiseres bliver til andet og mere end et sprog.)

Det henstilles til rette vedkommende at give en klarere formulering.

Sebastjan 17. dec 2003 kl. 09:15 (CET)


I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at et sprog ikke kun er et sprog, når det er ophøjet til sproglig standard for en bestemt gruppe mennesker eller en nation.

Nu fatter jeg hvad der menes. Men formuleringen er ikke rigtig god (kun er fejlplaceret). Her er mit forslag:

I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at et sprog kan eksistere uden at være ophøjet til sproglig standard for en bestemt gruppe mennesker eller en nation.

Sebastjan 18. dec 2003 kl. 09:35 (CET)

[redigér] Pluralis af 'lyd'

Ifølge Nudansk Ordbog hedder 'lyd' i flertal 'lyd', der der tales om sproglyd. Denne kommentar var indsat (i kortere version) i selve artiklen, men hører nærmere hjemme her. --Arne (Amjaabc) 3. dec 2007, 22:05 (CET)

Retskrivningsordbogen er ikke helt så kræsen: "lyd sb., -en, -e (om sproglyd også pl. lyd, bf. pl. -ene)." --Palnatoke 3. dec 2007, 22:19 (CET)

[redigér] Uenighed og "kun beskrivende"

Er lingvister virkelig meget mere uenige om alting end forskere inden for alle mulige andre områder? Jeg synes artiklen lægger meget vægt på uenigheder, fx "Sprogforskere er også uenige om, hvor bred en gruppe af sprogbrugere de skal studere", "Folk, der er optaget af beskrivende eller regulerende indsatser bliver ofte alvorligt uenige om, hvordan og hvorfor man skal studere sprog", "I et vist omfang anser sprogforskere fra den ene lejr den anden for at være mindre interessant og i sidste ende mindre kompetente eller videnskabelige" og "Folk kan for eksempel være uenige om, hvor vigtig historisk brug og etymologi er for en "sand forståelse" af et ord". Jeg er egentlig enig i alle fire pointer, men jeg synes det er ærgerligt at det kommer til at fremstå som om vi lingvister ikke laver andet end at slå hinanden i hovedet. Kan det eventuelt formuleres anderledes? Nogen ideer?

En anden ting: I afsnittet "Beskrivelse og forskrift" står at "Det meste af det arbejde, der udføres nu om dage under navnet "sprogvidenskab", er rent beskrivende." Hvad menes der egentlig med det? Der er jo masser af tværfaglige discipliner inden for lingvistik, som i høj grad laver forskning til direkte anvendelse. F.eks. retslingvistik (speaker/author identification mm), samtaleanalyse (læge-patient-kommunikation mm) og udvikling af testbatterier til test af dysleksi og test af børns sproglige udvikling.--Flyingliza 17. maj 2009, 13:14 (CEST)

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér