Diskussion:Syssel

referencer

Informationen om, hvilke herreder, der hørte til hvilke sysler, er hentet fra Historisk Atlas Danmark, København 1988 (jeg føjer den lige på som kilde, når jeg har kontrolleret de bibliografiske data), kort 11. Så vidt jeg kan se ud fra min indskanning af kortet og min sort-hvid kopi af signaturforklaringen er der en del herreder i Slesvig, der ikke hørte til et syssel. Ellers skulle alle jyske herreder gerne optræde. Mangler der nogen, så sig lige til.

Der er også et par slesvigske herreder, som tilsyneladende har to navne (formodentlig på forskellige tidspunkter, men kortet er ikke helt klart her). Det drejer sig om Slogs Herred (Lovtrup Herred) og Lundtoft Herred (Kliplev Herred). Har jeg valgt de "forkerte" navne, så kan vi lige så godt få det rettet.--Heelgrasper 20. maj 2005 kl. 21:51 (CEST)

Haabets redigering

Jeg fjernede Haabets redigering, fordi den forekom at falde i spekulationskategorien. Haabet, har du en kilde? --Palnatoke 19. jun 2005 kl. 08:42 (CEST)

Nu er andre spekulationer fjerentHaabet 19. jun 2005 kl. 09:11 (CEST)

Suk -Nico 19. jun 2005 kl. 23:51 (CEST)

Hele fire dage tog det, før Haabet gik i gang med en redigeringskrig. Imponerende... --Heelgrasper 19. jun 2005 kl. 23:59 (CEST)

Jeg har da ikke gentaget slættet tekst. Og kun gengivet hvad man umildebart kan udlede af Valtemars Jordeliste. Haabet 20. jun 2005 kl. 08:45 (CEST)

exit nationalromantiske spekulationer?

Det gamle navn for Hardsyssel betød Folket Hardernes syssel, og Vandfuld Herred betød Vendel-folkets Herred. Hvilket kan betyde at Vandfuld Herred og Vendsyssel var befolket med den samme etniske gruppe, da herreder og sysseler blev skabt. Men man ved ikke noget om hvornår disse etniske grupper forsvant."

Er dettet virkeligt bare nationalromantiske spekulationer? Må jeg bede om en uddybende4 forklaring?Haabet 20. jun 2005 kl. 22:47 (CEST)

Tidligere var det ganske populært at forbinde alskens navnestof i Danmark og omegn med navne fra skribenter i antikken og senantikken. Den praksis er man i høj grad gået væk fra, fordi disse forbindelser netop mere er nationalromantiske spekulationer end fornuftig etymologi. Med andre ord: Find en moderne kilde, der beskriver den etymologiske sammenhæng mellem områdenavnet og den påståede oprindelse. I en del tilfælde kan det faktisk godt lade sig gøre. --Palnatoke 21. jun 2005 kl. 06:07 (CEST)

Vendel er sansynligvis et gammel navn for Limfjorden. Imodsætning til ordbogerne så forbinder jeg ikke Harderne med Harudes. Og ikke Vendelerne med Vandalerne, selv om det sidste er en meget nærligende mullighed. Det var almindeligt at samme etniske navn fantes i flere steder. Det er din påstand at navne kun er nationalromantiske spekulationer ligesom med Thy og Himmersyssel Haabet 21. jun 2005 kl. 08:08 (CEST)

Eller sagt på en anden måde: Du har ingen kilder og er bekendt med kilder, der modsiger din påstand. Skal det virkelig forståes på den måde, at du bevidst har indsat fejlagtige oplysninger i artiklen?--Heelgrasper 21. jun 2005 kl. 15:51 (CEST)

~

Hvis du ikke kender kong Valdemars Jordbog, eller kender en enste ordbog, hvad har du så af kilder? Den enste kider som modsiger mig er dig! Og hvor er du utroværdig 212.130.49.211 21. jun 2005 kl. 17:56 (CEST)

Haabet (log venligst ind), du har lige sagt, at ordbøgerne er uenige i din tolkning. Nu påstår du, at jeg er utroværdig, fordi jeg tager dig på ordet og påpeger, at du kun har nævnt kilder, der er uenige med dig. Hvis alle kilder er enige med dig, undrer det mig virkelig, at du ikke kan nævne nogen af dem, men kun dem, der er uenige med dig (og ifølge dit udsagn nu forøvrigt slet ikke eksisterer). Kong Valdemars Jordebog kan jeg slet ikke se er relevant for dine argumenter her, og det kunne du tilsyneladende heller ikke selv, da du ikke har nævnt den før nu. Forklar venligst, hvad du mener Kong Valdemars Jordebog har at sige om Hardere og Vendelere.--Heelgrasper 21. jun 2005 kl. 18:06 (CEST)

Amrumsyssel?

Der er nogle, der mener, at der i den vestlige del af Sydslesvig og i Vadehavet har eksisteret et 15. syssel med navnet Amrumsyssel. Dette syssel skulle være blevet opløst efter at en stor del af det gik under i en stormflod. Romerne omtaler således et folk ved navn Amronerne, hvis land skulle være forsvundet i havet.

Her savner jeg i høj grad, at "nogle" bliver nærmere identificeret og at "romerne" bliver erstattet med nogle konkrete navne. Og så kan selvfølgelig også undre sig over, at det ikke blot kunne dreje sig om øen Amrum.--Heelgrasper 18. sep 2005 kl. 18:14 (CEST)

Romerne omtaler således et folk ved navn Ambronerne, hvis land skulle være forsvundet i havet.

Forklaringen er at nogen har omtalt landet hvorfra romerne købte rav fra, som ravlandet amberium og udfra dette navn har man gættet på at landet var navngivet efter et folkeslag, og ikke efter ravet. Ravlandet var vist nok det nordlige Polen! Haabet 23. okt 2005 kl. 22:33 (CEST)

Sjællandske sysler

Kun Jylland var inddelt i sysler, og der var i alt 14 - står der i artiklen. I Trap's Danmark nævnes også sjællandske sysler - Jeg er indtil videre stødt på Sjællands Medelsyssel og Sjællands Vestersyssel - Er der nogen der har noget samlet materiale om de sjællandske sysler ? -- Nico 18. dec 2005 kl. 18:12 (CET)

Med det forbehold, at nyere forskning kan have gjort resultaterne ugyldige, så findes der en afhandling af A.D. Jørgensen fra 1871: "Om Sysselindelingen på Sjælland". Jeg har ikke læst den, men man skulle tro, at der findes lidt i den.--Heelgrasper 18. dec 2005 kl. 18:44 (CET) Tilføjelsse: I Wikipedia:Landsbybrønden/Syssel nævnes der lidt litteratur, bl.a. Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, der nok kunne være værd at kigge i.--Heelgrasper 18. dec 2005 kl. 18:47 (CET)

Sysselinddelingen i Jylland var BÅDE verdslig og kirkelig. Syslerne på Øerne var KUN en kirkelig inddeling.

Sysselprovsterne optrådte lidt for selvstændigt efter bispernes mening. Derfor blev deres beføjelser efterhånden overført til herredsprovsterne, som bisperne nemmere kunne styre. Sysselprovsterne blev reduceret til at være regnskabsprovster (afskaffet i 1500-tallet). Roskilde bispedømme var opdelt i tre sysselprovstier (Øster, Medel og Vester).

Det kun i Jylland, at syslerne havde folkelig og politisk betydning. Sallingboen 8. jan 2006 kl. 14:08 (CET)

Er det kildefast så vi kan flette det ind i artiklen ? - Har du også en liste over hvilke herreder der hører til hvilke sysler, ville det også lette så vi ikke skal aller herreder igennem. --vh. Nico 8. jan 2006 kl. 14:15 (CET)

Østersyssel: Strø, Lynge, Jørlunde, Sokkelund (Stynis), Smørum, Lille, Tune og Sømme herreder.

Medelsyssel: Horns, Volborg, Ramsø, Bjærverskov, Stevns, Ringsted, Tybjerg og Alsted herreder.

Vestersyssel: Flakkebjerg, Slagelse, Løve, Ars, Skippinge, Ods, Tuse og Merløse herreder.

Søndersyssel (lidt usikker): Hammer, Fakse og Baarse herreder samt Falster (dengang kun eet herred) og de 4 herreder på Lolland.

For ovenstående taler, at hvert (sjællandsk) syssel bestod af præscist 8 herreder. Imod taler, at Søndersyssel lå i to bispedømmer. (Falster og Lolland under Odense, Sydsjælland under Roskilde). Da sysselprovsterne optrådte meget selvstændigt i forhold til biskopperne, kan provstiet godt have ligget i to bispedømmer. (I Vestjylland er der i dag pastorater, der delt mellem Ribe og Viborg stifter). Eksistensen af Søndersyssel er forudsat i forbindelse med plovtallene i Konge Valdemars Jordebog. (Se: A.D. Jørgensen fra 1871: "Om Sysselindelingen på Sjælland"). Kilde: Svend Aakjær i Danmark før og nu, Øerne, bind II, Sjælland, side 47. Alfred B. Hassings Forlag. København 1955. Sallingboen 8. jan 2006 kl. 15:14 (CET)

I A.D. Jørgensens afhandling er inddelingen følgende:

Vestersyssel: Flakkebjerg, Slagelse, Løve, Ars, Tuse, Skippinge, Ods. Østersyssel: Strø, Lynge, Jørlunde (Ølstykke), Smørum, Støvnæs (Sokkelund), Lille, Tune, Sømme, Ramsø, Bjæverskov, Stevns, Fakse. Medelsyssel: Hammer, Baarse, Tybjerg, Ringsted, Alsted, Merløse, Voldborg, Horns.

Søndersyssel anses som et fantasiprodukt.--Thomas Thorsen 14. jun 2006 kl. 10:39 (CEST)