Diskussion:Universalieproblemet

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Filosofi Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.


Ømme punkter i oversættelsen[rediger kildetekst]

Da der er visse dunkle punkter i oversættelsen, er der her lavet en lille oversigt hvor man har mulighed for at levere forslag til forbedring.

Duns Scotus[rediger kildetekst]

Forslag til dansk formulering
(Tilføj kommentarer lidt nede)
Tysk: de:Universalienproblem#Zum_Begriff_der_Universalien
Universalier står for tre forhold:

a) for en anden-intention (måske: en "anden-bestemmelse", "i andet led", "bestemmelse nummer to"?) som er det prædicerbares tankemæssige forhold til det, hvorom det er prædicerbart. Det er dette forhold som ordet universale betegner konkret og universalitet betegner abstrakt.
Yderligere står universale for det som bliver benævnt ud fra denne anden-bestemmelse, altså for en første-bestemmelse hvor bestemmelse nummer to anvendes om eller på den første bestemmelse. På denne måde kan det nu stå for noget dobbelt, nemlig:
b) dels for den indirekte og
c) dels for den direkte anvendelse af denne anden-bestemmelse. I det første tilfælde nævner man naturen 'i og for sig' for universale, da den ikke i sig selv er individueret, og der derfor ikke er noget modsætningsfyldt i at mange ting bliver udsagt om den. I det andet tilfælde er universale blot det som er også er, aktuelt og ubestemt, således at et enkelt begreb kan udsiges fra eller om hver enkeltting, og det er universalet i ordets egentlige betydning.

Universalien steht für dreierlei:

a) für eine Zweitintention, die eine gedankliche Beziehung des Prädizierbaren zu dem ist, wovon es prädizierbar ist. Es ist diese Beziehung, die das Wort Universale konkret und Universalität abstrakt bezeichnet.
Ferner steht Universale für das, was von jener Zweitintention her benannt wird, also für irgendeine Erstintention, da Zweitintentionen auf Erstintentionen angewandt werden. So nun kann es für etwas Doppeltes stehen:
b) für den indirekten und
c) für den direkten Anwendungsfall dieser Zweitintention. Auf die erste Weise nennt man die Natur an und für sich Universale, da sie nicht von sich her individuiert ist und es ihr dabei nicht widerstreitet, von vielen ausgesagt zu werden. Auf die zweite Weise ist Universale nur das, was auch aktuell und unbestimmt ist, so dass ein einzelner Begriff von jedem Einzelding aussagbar ist, und das ist das Universale im eigentlichen Sinn des Wortes.

Her placeres kommentarer til Duns Scotus-oversættelsen[rediger kildetekst]

Mit forslag er følgende, der ligger ret tæt op ad ovenstående:

Universalier anvendes i tre betydninger:
a) om en anden-intention (eller "anden-bestemmelse") som er det prædicerbares tankemæssige forhold til det, hvorom det er prædicerbart. Det er dette forhold, som ordet "universal" betegner konkret, og som "universalitet" betegner abstrakt.
Yderligere står "universalt" for det, som bliver benævnt ud fra denne anden-intention, altså for en eller anden første-intention, for hvilken intention nummer to anvendes om første-intentionen. Herved kan det nu stå for noget dobbelt, nemlig:
b) dels for den indirekte og
c) dels for den direkte anvendelse af denne anden-intention. I det første tilfælde kalder man naturen 'i og for sig' for universel, da den ikke i sig selv er individualiseret, og det derfor ikke er i modstrid med den, at mange ting bliver udtrykt om den. I det andet tilfælde er det "universale" kun det, som også er aktuelt og ubestemt, således at et enkelt begreb kan udtrykkes om enhver enkeltting, og det er det universale i ordets egentlige betydning.--Sir48 (Thyge) 30. jan 2008, 20:25 (CET)


Fichte[rediger kildetekst]

Forslag til dansk formulering
(Tilføj kommentarer lidt nede)
Tysk: de:Universalienproblem#Kant und der deutsche Idealismus
I den tyske idealisme fordrede allerede Fichte ophævelsen af modsætningen mellem det almene og det særlige der opstår ved fastlæggelsen af jeg'et. Det enkelte som a posteriori således som det behandles i videnskaberne, sættes og begrundes gennem det almenes a priori. Begrebet er derfor for Fichte ikke det almene, men det indskrænkende, det bestemmende ved anskuelsen./?eller: ... men det indskrænkende er det bestemmende ved anskuelsen./ Im deutschen Idealismus forderte bereits Fichte die Aufhebung des Gegensatzes von Allgemeinem und Besonderem, der durch Setzungen des Ichs entsteht. Das Einzelne als a posteriori, wie es in den Wissenschaften behandelt wird, ist durch das a priori des Allgemeinen gesetzt und begründet. Der Begriff ist daher für Fichte nicht das Allgemeine, sondern das Einschränkende, das Bestimmende der Anschauung.

Her placeres kommentarer til Fichte-oversættelsen[rediger kildetekst]

Mit forslag er:

I den tyske idealisme fordrede allerede Fichte ophævelse af den modsætning mellem det almene og det særlige, der opstår ved fastlæggelsen af jeg'et. Det enkelte som a posteriori, således som det behandles i videnskaberne, fastlægges og begrundes gennem det almenes a priori. For Fichte er det derfor ikke forestillingen om det almene, men om det indskrænkende, der er det bestemmende for anskuelsen. --Sir48 (Thyge) 30. jan 2008, 18:39 (CET)

Tak for forslaget. Ja, det flyder lettere, og hvis vi nu er i bedre overensstemmelse med Fichte, vil jeg udskifte i artiklen. -- Mvh PHansen 30. jan 2008, 19:24 (CET)

Husserl[rediger kildetekst]

Forslag til dansk formulering
(Tilføj kommentarer lidt nede)
Tysk: de:Universalienproblem#Edmund Husserl
"At de almene forestillinger er vokset genetisk ud af de individuelt anskuede forestillinger bliver almindeligt antaget. Men når bevidstheden altid lader sig opflamme af det almene ved den individuelle anskuelse, danner klarhed og evidens deraf, så er den ikke af den grund udsprunget af den enkelte anskuelse. Hvordan er vi altså kommet dertil at udgå fra den individuelle anskuelse, og, i stedet for det tilsynekommende enkeltstående at mene noget andet, noget alment der udmønter sig i noget enkeltstående, og dog ikke reelt er indeholdt deri?" "Dass die allgemeinen Vorstellungen aus den individuell-anschaulichen genetisch erwachsen sind, wird allgemein angenommen. Wenn sich aber das Bewusstsein des Allgemeinen an der individuellen Anschauung immer wieder entzündet, aus ihr Klarheit und Evidenz schöpft, so ist es darum nicht aus dem einzelnen Anschauen entsprungen. Wie sind wir also dazu gekommen, über die individuelle Anschauung hinauszugehen und, statt der erscheinenden Einzelheit, etwas anderes zu meinen, ein Allgemeines, das sich in ihr vereinzelt und doch nicht reell in ihr enthalten ist?"

Her placeres kommentarer til Husserl-oversættelsen[rediger kildetekst]

Der er en lille forståelsesfejl i ovennævnte omkring ordet "über", der her betyder "videre" eller "udover". Med lidt samtidig sproglig tilpasning vil jeg foreslå følgende:

Det antages i almindelighed, at de almene forestillinger er fremvokset genetisk fra de individuelt anskuede. Men når bevidstheden altid lader sig opflamme af det almene ved den individuelle anskuelse og deraf uddrager klarhed og evidens, så er den ikke af den grund udsprunget af den enkelte anskuelse. Hvordan er vi derfor kommet dertil, at vi kan gå videre end den individuelle anskuelse, så vi i stedet for den manifesterede enkelthed kan mene noget andet, noget alment, der forener sig med den, og som den dog ikke reelt indeholder. --Sir48 (Thyge) 30. jan 2008, 18:18 (CET)

Tak igen. Det er hård kost for den stakkels bevidsthed, men det her ser bedre ud. -- Mvh PHansen 30. jan 2008, 19:51 (CET)

Peirce[rediger kildetekst]

Hvis nogen kan finde den engelske original, ville det være fint.

Forslag til dansk formulering
(Tilføj kommentarer lidt nede)
Tysk: de:Universalienproblem#Charles Peirce
"Det er absurd at antage at en vilkårlig ansamling af let skelnelige individer, som det jo gælder for alle ansamlinger af overtællelige (ikke-tællelige) mægtigheder, kan have en lige så stor mægtighed som den ansamling af mulige ansamlinger af deres individuelle elementer (?) --

"Dermed er kontinuet – i hvilken dimension det nu også er et kontinuum – alt hvad der er muligt. Men det almene eller det universale for den sædvanlige logik omfatter ligeledes alt muligt, af hvilken bestemt slags det måtte være. Og således er kontinuet det der fremstår som det sande universale i det relatives logik."
Peirce anså det for en særlig disposition ved den menneskelige ånd at kunne tænke i form af et kontinuum, som for eksempel med begrebet tid. Ideer er ikke selvstændige, men kontinuerlige systemer og er samtidig fragmenter af et stort kontinuerligt system. "Almengørelse, udarbejdelsen (ty. das Ausgießen) af kontinuerlige systemer i tanke, følelse og i handling er livets sande mål."
Virkelighed betyder da for Peirce, "at der findes noget i tingenes væren, som udtrykker slutningsdannelsens proces – dette at verden lever og har sin væren – i begivenhedernes logik". For ifølge Peirce kan den mekanistiske filosof, der antager en grundlæggende nominalisme, heller ikke unddrage sig en sådan forestilling.

„Es ist absurd anzunehmen, dass eine beliebige Ansammlung wohlunterschiedener Individuen, wie es ja alle Ansammlungen von überabzählbaren Mächtigkeiten sind, eine ebenso große Mächtigkeit haben kann wie die der Ansammlung der möglichen Ansammlungen ihrer individuellen Elemente“. „Damit ist das Kontinuum, in welcher Dimension es auch kontinuierlich sein mag, alles was möglich ist. Aber das Allgemeine oder Universale der gewöhnlichen Logik umfasst ebenfalls alles Mögliche, zu welcher bestimmten Art es auch gehören mag. Und so ist das Kontinuum das, was sich in der Logik der Relative als wahre Universale erweist".

Peirce hielt es für eine besondere Disposition des menschlichen Geistes, in der Form eines Kontinuums zu denken, wie beispielsweise im Fall des Begriffs der Zeit. Ideen sind nicht selbständig, sondern kontinuierliche Systeme und zugleich Fragmente eines großen kontinuierlichen Systems. „Verallgemeinerung, das Ausgießen von kontinuierlichen Systemen im Denken, im Fühlen und im Tun ist der wahre Zweck des Lebens.“
Wirklichkeit bedeutete damit für Peirce, „dass es etwas im Sein der Dinge gibt, das dem Prozess des Schlussfolgerns, dass die Welt lebt und sich bewegt und ihr Sein hat, in der Logik der Ereignisse entspricht.“ Einer solchen Vorstellung kann sich für Peirce auch der „mechanistische Philosoph“, der einen grundlegenden Nominalismus vertritt, nicht entziehen.

Her placeres kommentarer til Charles Peirce-oversættelsen[rediger kildetekst]

Ikke-tællelige mængder og mængden af alle mængder lyder som noget fra Georg Cantor og Bertrand Russell :-). Derudover betyder Schlußvolgern "konklusion" eller "følgeslutning", og med en smule samtidig sprogrettelse vil jeg foreslå følgende.

"Det er absurd at antage, at en vilkårlig mængde af let skelnelige individer – hvilket jo gælder for alle samlinger af ikke-tællelige mængder, – "kan have lige så stor mægtighed som mængden af alle mulige mængder af dens individuelle elementer". Dermed er kontinuet, uanset i hvilken dimension det nu også er et kontinuum, alt hvad der er muligt. Men for den sædvanlige logik omfatter det almene eller det universale ligeledes alt det mulige, af hvilken bestemt slags det end måtte være. Og således er kontinuet det, der fremstår som det sande universale i det relatives logik."
Peirce anså det for en særlig disposition ved den menneskelige ånd at kunne tænke i form af et kontinuum, som det for eksempel er tilfældet med begrebet tid. Ideer er ikke selvstændige, men kontinuerlige systemer, og er samtidig fragmenter af et stort kontinuerligt system. Almengørelse, udtrykkelse af kontinuerlige systemer i tænkning, følelser og handlinger er livets sande mål.
Virkelighed betyder da for Peirce, "at der findes noget i tingenes væren, som i følgeslutningens proces – dette at verden lever og har sin væren – svarer til begivenhedernes logik". Ifølge Peirce kan den mekanistiske filosof, der antager en grundlæggende nominalisme, heller ikke unddrage sig en sådan forestilling. --Sir48 (Thyge) 30. jan 2008, 19:54 (CET)

Samlet tak til Sir48 (Thyge) for de indkomne forslag og forbedringer; med sådanne emner skal der kun lidt til at få det hele galt i halsen.
Det betyder jo ikke at der ikke kan være flere problemer med andre dele af oversættelsen, men disse fire var dem jeg syntes var de mest dunkle. -- Mvh PHansen 30. jan 2008, 21:07 (CET)

Løgstrups "singulære universale"[rediger kildetekst]

Det ville også være godt hvis nogen kunne tilføje et afsnit om K.E. Løgstrups såkaldte singulære universale som han knyttede til sine berømte "suveræne livsytringer".

I denne artikel betragtes det universelle (universalet) og det almene (almenbegrebet) nærmest som synonymer. Imidlertid skal Løgstrup have benyttet en skelnen mellem det universelle og det almene, som også burde have et afsnit i denne artikel, hvis nogen er i stand til at tilføje det på et tidspunkt; der ligger måske andda allerede små skriveøvelser og venter i skrivebordsskufferne, da dette jo har været på banen siden 1970'erne.

Synspunktet ser ud til at være at det almene er hvad der kan siges eller prædiceres om alle, mens det universelle er det der i alle er det samme; altså at universalet er det der ontologisk er det samme, men universelt udbredt i singulære entiteter ( formuleringer her fra Brønnum, se henvisninger i afsnittet i artiklen: Universalieproblemet#Litteratur ) -- Mvh PHansen 26. jan 2008, 13:35 (CET)

Sammenskrivning[rediger kildetekst]

Vi har allerede en artikel ved navn Striden om almenbegreberne, dísse to må da skrives sammen. --Ktp72 30. jan 2008, 16:39 (CET)

Jeg synes det ville være mere interessant om der kom en forbi der kunne uddybe forskellen mellem universale og almenbegreb som nævnt ovenfor; til det passer denne artikel jo fint med den titel den allerede har. Jeg ser ikke noget problem i at have de to artikler. -- Mvh PHansen 30. jan 2008, 17:20 (CET)
IMO bør den ene artikel være Striden om almenbegreberne el. et synonym, mens den anden er universale eller nomimal - hvor begrebet forklares uddybende. IMHO finder man ikke en entydig skelnen mellem universale og almenbegreb, det ene er blot en dansk oversættelse. --Ktp72 30. jan 2008, 21:09 (CET)
Nu tænker jeg i hele filosofihistorien, hvad enkelt filosoffer har haft af spidsfindige forskelle er en helt anden sag. --Ktp72 30. jan 2008, 21:10 (CET)
Jeg ser som sagt ikke noget problem i at beholde de to artikler; den anden gør en pointe ud af striden, mens den her i sit anlæg fra tyskernes side ser ud til at være mere tænkt som en oversigt. Så det opnår vi nok ikke konsensus om. -- Mvh PHansen 30. jan 2008, 21:36 (CET)
Så unige er vi nok heller ikke - som jeg tolker dit svar, så vil du gerne have én artikel der omhandler selve begrebet universal/almenbegreb/nominal (ord der IMHO bruges synonymt set over hele filosofihistorien) og én om striden. Vores/dit problem bliver i så fald blot at skille de to ting ad og skabe to meget fyldige artikler. mvh. --Ktp72 30. jan 2008, 21:46 (CET)
Det er vel ikke forventeligt at jeg efter en længere periode med mange ledsageartikler og brydsomme passager i oversættelsen – som jeg glædeligt her på siden har fået hjælp med – ikke lige bryder ud i jubel ved et forslag om straks at gå i gang med at dissekere artiklen. Der står ganske vist:
Hvis du ikke ønsker at din tekst skal udsættes for nådesløse redigeringer og at den kan blive kopieret efter forgodtbefindende, så skal du ikke placere den her.
Men ville det ikke snarere være underligt om jeg skulle synes det lige var det der manglede nu?
Den anden artikel annoncerer sig via titlen som læggende vægt på striden – og det er vel middelalderen der tænkes på – mens denne her tyske ser ud til at være tænkt mere som en oversigt : "en slags oversigt fra Platon til Wittgenstein" som jeg skrev i beskrivelsesfeltet ved oprettelsen. I den ånd er jeg gået til værket og ser som sagt ikke noget problem. -- Mvh PHansen 31. jan 2008, 12:17 (CET)
Klart nok, min kritik der, som den den slags jo altid altid, ser mere nådesløs ud på skrift gåt blot på at et af de alternative navne du selv nævner i første linje allerede har en artikel; IMHO betyder tilstedeværelsen af to artikler med så nært beslægtede emner blot, at der bliver kommer til at opstå forvirring - hvis der er divergerende oplysninger, hvad er så korrekt osv? Jeg mener derfor at de to artikler derfor bør afstemmes på en eller anden måde - jeg startede blot den første artikel om emnet, og føler derfor en form for ansvar for den.
Jeg synes du har udført et flot arbejde, omkring emnet, og forstår fuldt ud hvis du føler dig fornærmet over at jeg sådan lige pludselig kommer ind fra højre og kritisere din kæmpe indsats sønder og sammen - det var dog ikke min mening at gøre det, indholdet af artiklen har jeg intet at udsætte på. Jeg har et par gange selv skrevet noget godt og originalt selv, hvorefter jeg opdager at der allerede findes en artikel om nærmerst det samme - vha. lidt hokus pokus med hovedartikel-uddybende har jeg dog fået løst den type problemer.
En løsningsmodel kan derfor være at Striden om almenbegreberne/Universaliestriden bliver en uddybende artikel om emnet i middelalderen, mens denne artikel omhandler det set over hele filosofi-historien. Det betyder dog at teksten vedr. middelalder her bør flyttes til Striden om almenbegreberne, så måske skal omdøbes til Universalieproblemet i middelalderen, og teksten omkring antikken skal skrives sammen med denne, eller måske flyttes til en ny uddybende Universalieproblemet i antikken? --Ktp72 31. jan 2008, 13:54 (CET)
Jeg synes, der gøres godt arbejde med et vanskeligt emne, og også, at der er ideer i ovenstående, som virker brugbare. Men det kan måske være en fordel at udsætte gennemførelsen, til artiklen(-erne) har fundet en lidt mere endelig form. --Sir48 (Thyge) 31. jan 2008, 14:10 (CET)
IMO synes det netop bør gøres inden ártiklerne har fundet en endelig form, for at forhindre overlap og dobbeltarbejde. Min tekst i Striden om almenbegreberne er blot en hurtigt nedklampet stub, mens PHansen har lavet en meget flot oversættelse, som han, hvis jeg læser korrekt mellem linjerne, har lagt mange følelser i. Problemet har IMO blot været at dette kæmpe arbejde er blevet gjort parallelt med en allerede eksisterende artikel med meget overlappende indhold. Jeg regner ikke med at bruge tid på dette emne i en overskuelig fremtid, men hvis jeg direkte bliver spurgt kan det være jeg vil være behjælpelig med mindre ting; jeg vil dog være offline de næste 11 dage. --Ktp72 31. jan 2008, 14:59 (CET)
Det er sandt, at de to er meget beslægtede. Jeg vil egentlig mene, at en sammenskrivning kan være en god idé, og det lader ikke til, at arbejdet ville være alt for stort, da "striden om almenbegreberne" ikke er en så lang artikel. Jeg har i andre artikler linket til denne og der linkede jeg til begge artikler (striden om almenbegreberne og universalieproblemet) da de er så beslægtede, at folk der ønsker indsigt næsten er nødt til at komme forbi dem begge. Men striden må selvsagt høre sammen med problemet. Det er svært at adskille striden om et emne fra problemet om samme. Jeg tror snildt man meget nemt kunne lave en enkelt artikel der var fuldkomment uddybende. Og arbejdet ville ikke være så stort, men til gengæld det hele værd. Og forresten, fantastisk arbejde! --VictorEremita 19. jul 2008, 14:40 (CEST)

Denne oversættelse fra den tyske beskrivelse af universaliestriden er på mange måder interessant, men det er vigtigt at gøre sig klart, at der hersker forskellige udlægninger af striden, hvad der bør lægges vægt på, og hvordan man definerer de forskellige begreber. Når man taler middelalder er der således afgørende forskel på, hvordan en mere katolsk og en mere nordeuropæiske forsker udlægger begivenhederne. Endvidere spiller det stor rolle, om der er tale om en teolog, en historiker eller en filosof.

Forfatterne til artiklen fra tysk hævder fx, at platons realisme ofte omtales som begrebsrealisme. Det er så vidt jeg er orienteret ikke rigtigt. Det er Aristoteles' og Aquinas, der kan betegnes som begrebsrealister pga. deres "universalia in rebus".

I det hele taget savner jeg noget stringens i den tyske udgaves brug af begreberne, hvilket er et typisk problem omkring middelalderfremstillinger, da forfattere sjældent har læst alle kilderne selv. Selvom man kommer med nogle imponerende fremstillinger af enkelttænkere, synes det som om sammenhængen mellem - og overblikket over - begreberne er mangelfuld. Problemet er jo også, at de enkelte forfattere - i dag såvel som den gang - definerer begreberne forskelligt (realisme, begrebsrealisme, konceptualisme, nominalisme osv.); man bliver på en eller anden måde nød til at få klargjort de overordnede definitioner tydeligere, hvis man skal fastholde præget af en leksikonartikel - det mener jeg, at den oprindeligt danske artikel bedre formår ("striden om almenbegreberne"). Jeg har desværre ikke tid til at uddybe mere nu, men lad mig høre nogle kommentarer.--Jens Christian von Holck, Lektor i religion og samfundsfag samt spilinstruktion ved Avedøre Gymnasium 28. jul 2008, 21:16 (CEST)(Skrev Jens Christian von Holck (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Billedadvarsel[rediger kildetekst]

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Ejdzej slettede Image:Bertrand_Russell_(1872-1970).jpg: [[Commons:Deletion requests/Images of Rbkinar]];

-- CommonsTicker 14. mar 2008, 15:13 (CET)