Doktorgrad
 |
Danske forhold Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |
Doktorgraden er den højeste akademiske grad.
Forudsætningen for en doktorgrad er indleveringen af en disputats, der kan antages til forsvar af et bedømmelsesudvalg. Når forsvaret, disputationen, er overstået, træder bedømmelsesudvalget sammen og vurderer, om doktorgraden er opnået.
Med en doktorgrad følger retten til en doktorring og tidligere til jus docendi, retten til at undervise ved den undervisningsinstitution, der har tildelt doktorgraden. Denne ret er ophævet mange steder.
Den, der har erhvervet en doktorgrad i teologi, har ret til at bære kjole af silke med fløjl på forstykker og vinger samt hue af fløjl.
Langt hovedparten af doktorafhandlingerne erhverves inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde, hvor et betydeligt antal læger bliver dr.med. som en del af hospitalskarrieren. Inden for de øvrige videnskabelige hovedområder erhverves doktorgrader oftere af universitetsansatte lektorer med henblik på en universitetskarriere som professor.
I en række lande er doktorgraden og ph.d.-graden ikke adskilt og anvendes synonymt. I Danmark afløste ph.d.-graden den tidligere benyttede licentiatgrad, som var stadiet mellem embedseksamen og doktorgrad.
I Sverige er en doktorexamen en grad imellem en dansk ph.d. og en dansk doktorgrad. Doktorgrader (ph.d.er) opnået i andre lande giver ret til at bruge titlen dr. foran sit navn.
Indholdsfortegnelse |
De danske doktorgrader [redigér]
| Fagområde | Titel | Noter |
|---|---|---|
| Teologi | doctor theologiæ (dr.theol.) | Har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479. Uddeles ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. |
| Jura | doctor juris (dr.jur.) | Har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479. Uddeles ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. |
| Medicin | doctor medicinæ (dr.med.) | Har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479. Uddeles ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. |
| Filosofi | doctor philosophiæ (dr.phil.) | Tildeles af historiske årsager for disputatser inden for alle humanistiske fag samt psykologi. Indtil 1977 uddeltes den af både Det Humanistiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvorefter dr.scient. blev indført). Indført 1824. Uddeles ved alle universiteter. |
| Økonomi (tidligere Statsvidenskab) | doctor politices (dr.polit.) | Indført 1902. Uddeles ved Københavns Universitet. |
| Statskundskab | doctor scientiarum politicarum (dr.scient.pol.) | Indført 1972. Uddeles ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet. |
| Økonomi | doctor oeconomices (dr.oecon.) | Indført 1940. Uddeles ved Aarhus Universitet. |
| Erhvervsøkonomi | doctor mercaturæ (dr.merc.) | Indført 1965. Uddeles ved alle handelshøjskoler. |
| Administration | doctor scientiarum administrationis (dr.scient.adm.) | |
| Sociologi | doctor scientiarum socialium (dr.scient.soc.) | Indført 1977. Uddeles ved Københavns Universitet. |
| Socialvidenskab | doctor rerum socialium (dr.rer.soc.) | Indført 1977. Uddeles ved Aalborg Universitet. |
| Odontologi | doctor odontologiæ (dr.odont.) | Indført i 1965. Uddeles ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Tidligere blev den uddelt ved tandlægehøjskolerne i København og Århus. |
| Veterinærvidenskab | doctor medicinæ veterinariæ (dr.med.vet.) | Indført 1935. Uddeles ved Københavns Universitet. |
| Naturvidenskab | doctor scientiarum (dr.scient.) | Indført 1977. Uddeles ved alle danske universiteter. |
| Farmaci | doctor pharmaciæ (dr.pharm.) | Indført 1943. Uddeles ved Københavns Universitet. |
| Jordbrugsvidenskab | doctor agronomiæ (dr.agro.) | Indført 1935. Uddeles ved Københavns Universitet. |
| Teknik | doctor technices (dr.techn.) | Indført 1916. Uddeles ved Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. |
| Antropologi | doctor scientiarum anthropologicarum (dr.scient.ant.) | Uddeles ved Københavns Universitet. |
| Pædagogik | doctor pædagogiæ (dr.pæd.) | Indført 1966. Uddeles ved Aarhus Universitet. Tidligere Danmarks Lærerhøjskole, der blev til Danmarks Pædagogiske Universitet, nu Institut for Uddannelse og Pædagogik under Aarhus Universitet. |
| Psykologi | doctor psychologiæ (dr.psyk.) | Uddeles ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. |
| Erhvervssprog | doctor linguæ mercantilis (dr.ling.merc.) | Indført 1977. Uddeles ved alle handelshøjskoler. |
| Arkitektur | doctor architecturae (dr.arch.) | Indført 2007. Uddeles ved de to arkitektskoler. |
| Biblioteks- og informationsvidenskab | doctor scientiae bibliothecariae (dr.scient.bibl.) | Indført 2005. Uddeles ved Det Informationsvidenskabelige Akademi. |
De øvrige grader er kandidat, magisterkonferens og licentiat (= ph.d.). Selv om "ph.d." betyder det samme som dr.phil. (nemlig "doktor i filosofi"), er ph.d.-graden ikke en doktorgrad i traditionel dansk forstand, men en forskeruddannelse, der afløser den udfasede licentiatgrad. Det gælder kun i Danmark, og en PhD (bemærk stavemåden) erhvervet i resten af Europa og i de engelsksprogede lande giver ret til titlen doktor.
Doktorgradens historie [redigér]
Doktor benyttedes i middelalderen vekslende med scolasticus og magister som betegnelse for lærer. I 1100-tallet blev doktor en ærestitel, og flere jurister – og i 1200-tallet de fleste skolastikere – fik den øget med hædrende tillægsord. Således kaldtes Thomas Aquinas doctor angelicus eller communis, Bonaventura doctor seraphicus, Alexander von Hales doctor irrefragibilis, Duns Scotus doctor subtilis osv. Samtidig kom doktor og magister til at betegne dem, der var berettigede til at optræde som lærere ved et universitet og forlenedes med doktorværdigheden (promoveredes; doktorpromotion: den højtidelige akt, hvorved han kreeres som doktor) af fakultetets kollegium af lærde under medvirkning af universitetets kansler under store festligheder.
Allerede i 1100-tallet forekom doktorpromotioner i Bologna, og omkring 1231 kreerede universitetet i Paris doctor es theologiæ og senere også doctor medicinæ og doctor artium. Baccalaureat. Licentiatgraden måtte tages før doktorgraden. Da universiteter i 1300-tallet almindeligvis stiftedes ved kejserlige eller pavelige stiftelsesbreve (privilegia), tillagdes der dem i almindelighed også ret til at promovere doktorer, en ret, der særlig benyttedes i det teologiske, juridiske og medicinske fakultet, mens det filosofiske oftest holdt sig til magister som den højere grad efter baccalaureus. Men paven og kejseren forlenede også selv eller gennem pfalzgrever med titlen og gav andre fyrster ret til det samme. De således promoverede kaldtes bullati doctores i modsætning til dem, der var rite promoti på grundlag af foreskrevne studier, strenge prøver og forud tagne lavere grader. Denne praksis, der kan betragtes som en uskik, da den stred mod doktorgradens væsen som en videnskabelig udmærkelse og akademisk værdighed, udsprang af, at de doktorer givne privilegier (egen domstol og sociale æresrettigheder, doktorer gik forud for den blotte adel) havde forvandlet doktortitlen til en slags adelstitel.
Ved universitetet var det en såre højtidelig sag at blive doktor. Ved Københavns Universitet gik det til ind i 1600-tallet for sig på denne måde: Akten indlededes ved en højtidelig indvielse i staden og foregik under en række symbolske ceremonier og festligheder. Efter at promotor havde erklæret ham for doktor, overgav han dem doktorkatedret til derfra at lære andre, bøgerne, doktorringen og doktorhatten og gav dem et broderkys med en forklaring over, hvad disse tegn betød (ringen: de trolovedes med visdommen). Og nu var det den nye doktors pligt at give doktorkost, dvs. gøre doktorgilde. Til dette skulle højtidelig indbydes professorerne, doktorer og magistre i staden, den kongelige kansler, hele stadens magistrat tillige med byfogeden, slotsherren og de fornemste tilstedeværende kongelige råder.
I Danmark forsvandt æresrettighederne ved doktorgraden i 1871, da rangen blev ophævet. Da kvinder fik adgang til universitetsuddannelser, kom der også kvindelige doktorer. Den første i Danmark var Anna Hude, der blev dr.phil. i 1893.
Fra 1479 til 1928 var Københavns Universitet kongerigets eneste universitet og det eneste sted, der kunne tildele en doktorgrad. Efter oprettelsen af Aarhus Universitet fik det ved kongelig anordning af 17. juni 1940 ret til at tildele den filosofiske doktorgrad (dr.phil.) og den økonomiske doktorgrad (dr.oecon.). Allerede den 19. oktober 1940 forsvarede museumsinspektør, cand.mag. Helge Søgaard som den første en disputats ved Aarhus Universitet, nemlig Haandværkerlavene i Aarhus under Enevælden. Fem dage senere blev Wolmer Clemmensen doktor på disputatsen De religiøse Systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Princippers Udvikling i Danmark fra Reformationen indtil det nittende Aarhundredes Begyndelse. Den økonomiske doktorgrad blev først uddelt den 30. maj 1942 til cand.polit. Kjeld Philip for disputatsen Bidrag til Læren om Forbindelse mellem Det Offentliges Finanspolitik og den økonomiske Aktivitet.
I de følgende år fik det århusianske universitet ret til at promovere doktorer i en række nye fag: 1946 teologi, 1950 jura, 1951 lægevidenskab, 1955 naturvidenskab, 1965 statskundskab og endelig i 1968 psykologi.
Aalborg Universitets første doktordisputats blev forsvaret i 1987 af Claus Bratt Østergaard.
Se også [redigér]
Ekstern henvisning [redigér]
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
