Dolfin-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dolfin-klassen
INS Dolfin langs kaj i Israel

INS Dolfin langs kaj i Israel

Klasse oversigt
Type Ubåd
Bruger(e) Naval Ensign of Israel.svg Heyl Ha'Yam
Værft Howaldtswerke-Deutsche Werft, Kiel, Tyskland
Byggeperiode 19942000
Byggede enheder 3
Operative enheder
Tekniske data
Deplacement 1.900 tons neddykket
Længde 57,30 meter
Bredde 6,80 meter
Dybgang 6,20 meter
Testdybde 350 meter
Fremdrift 1× Siemens elektromotor
MTU 16V 396 SE 84 dieselmotorer
Fart 20 knob neddykket
11 knob under snorkling
Rækkevidde 8.000 sømil (ved 8 knob uddykket)
420 sømil neddykket
Udholdenhed 30 dage
Besætning 30 mand
Sensorpakke 1× Elta navigationsradar
1× Atlas Elektronik CSU 90 sonar
1× Atlas Elektronik PRS-3 sonar
3× FAS-3 sonar
Elbit Timnex 4CH(V)2 ESM-system
Missiler UGM-84C Harpoon 
Torpedoer 6× 533 mm torpedorør til maks. 16 STN Atlas DM2A4 Seehecht torpedoer
650 mm torpedorør 
Miner Kan medbringes i stedet for torpedoer.

Dolfin-klassen er en diesel-elektrisk ubåd udviklet og bygget af Howaldtswerke-Deutsche Werft AG (HDW) i Tyskland for Heyl Ha'Yam. Den er baseret på eksportubådsklassen 209, men er blevet bygget større og er blevet væsentligt ændret i forhold til den oprindelige 209-klasse. Dolfin-klassen er uden sammenligning de dyreste aktiver i Israel Defense Forces og er betragtet som værende mellem de mest sofistikerede og kapable konventionelle ubåde i verden.[1]

Ubådene[redigér | redigér wikikode]

De første to ubåde (Dolfin og Leviathan) blev doneret af Tyskland og den tredje (Tekumah) blev købt af Israel. De første to enheder blev leveret i 1997 og den sidste i 1999. Under Golfkrigen (1991) blev tyske firmaer beskyldt for at støtte Iraks kemiske våbenprogram, hvilket førte til store protester i både Tyskland og Israel. For at dæmpe Israels bekymringer,[2] og holde tyske værfter beskæftiget,[3] besluttede daværende Forbundskansler Helmut Kohl at donere en støttepakke til Israel indeholdende konstruktionen af to ubåde.[4][5]

I 2006 underskrev Israel en kontrakt med HDW om anskaffelsen af yderligere to ubåde[4] Disse to ubåde er en opgraderet version af Dolfin-klassen med et "luftuafhængigt fremdrivningssystem", som det på den tysk/italienske 212-klasse submarines.[4] Den 6. juli 2006 besluttede den tyske regering at betale et forskud på konstruktionen, omkring 170 mio. euro, så ubådene står færdig i 2012.[6] De to ubåde koster tilsammen omkring 1,3 milliarder euro, hvoraf Tyskland har betalt godt en tredjedel.[2] Både Israel og Tyskland har nægtet at kommentere et potentielt salg af yderligere en enhed af denne type.[7]

Dolfin-klassen erstattede den aldrende Gal-klasse som havde været i tjeneste siden slutningen af 1970'erne.

Bevæbning[redigér | redigér wikikode]

Ubådene er udrustet med seks 533 mm torpedorør, hvorfra der også kan affyres UGM-84 Harpoon. Ubådene er desuden udrustet med fire 650 mm torpedorør. Ubådene er også i stand til at medbringe miner.[8]

Jane's Defence Weekly rapporterer at Dolfin-klassen formentligt er bevæbnet med kernevåben, hvilket gør Israel i stand til at slå tilbage på et eventuelt atomangreb på landet.[9][10] Rapporter om de fire 650 mm torpedorør antager at ubådene er i stand til at affyre Popeye Turbo krydsermissiler med atomsprænghoveder med en rækkevidde på op til 1500.[11][12] Disse store torpedorør kan formentligt også benyttes til at aflevere og opsamle specialstyrker.[8]

Patruljer[redigér | redigér wikikode]

Ifølge nyhedsopdateringer er ubådenes normale operationsområde i Middelhavet.[13] Efter at have stationeret en ubåd i Rødehavet i juni 2009, hvilket israelske medier tolkede som en advarsel til Iran,[14] besluttede den israelske flåde i maj 2010 at holde mindst en ubåd udrustet med atomvåben i området permanent som modsvar til Irans formodede anskaffelse af ballistiske missiler og dets atomvåbenprogram.[10]


Skibe i klassen[redigér | redigér wikikode]

Pennant Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
- Dolphin 7. oktober 1994 12. april 1996 27. juli 1999 - -
- Leviathan 12. april 1995 25. april 1997 15. november 1999 - -
- Tekuma 12. december 1996 26. juni 1998 25. juli 2000 - -

Referencer og eksterne links[redigér | redigér wikikode]

  1. Plushnick-Masti, Ramit (25 August 2006). "Israel Buys 2 Nuclear-Capable Submarines". The Washington Post. Hentet 2010-05-01. 
  2. 2,0 2,1 Dan Williams (25 November 2009). Israel seeks discount on two German warships. Reuters. Hentet 19 February 2011. 
  3. Weapons of Mass Destruction: Submarines
  4. 4,0 4,1 4,2 German-Israeli Dolphin AIP Sub Contract Signed. Defense Industry Daily. 22 August 2006. Hentet 19 February 2011. 
  5. Captain(Res.) I. Fogelson, Captain(Res.) M. Keisary, Commander(Res.) R. D. Koehler (11.12.1999). The Dolphin Project. Zahal (Israel military store). Hentet 19 February 2011. 
  6. Weinthal, Benjamin (18 January 2010). First German-Israeli cabinet set to meet. The Jerusalem Post. Hentet 19 February 2011. 
  7. Yaakov, Katz (23 July 2010). MOD: No talks with Germany over sub. The Jerusalem Post. Hentet 23 July 2010. 
  8. 8,0 8,1 "SSK Dolphin Class Attack Submarine, Israel". naval-technology.com (SPG Media). Hentet 2011-02-19. 
  9. Alon Ben-David (1 October 2009). Israel seeks sixth Dolphin in light of Iranian 'threat'. Jane's Defence Weekly. Hentet 2009-11-03. 
  10. 10,0 10,1 Uzi Mahnaimi (30 May 2010). "Israel stations nuclear missile subs off Iran". The Sunday Times (London). Hentet 2011-02-19. 
  11. Popeye Turbo. Federation of American Scientists. Hentet 2011-02-19. 
  12. Popeye Turbo. GlobalSecurity.org. Hentet 2011-02-19. 
  13. Israeli sub sails Suez, signaling reach to Iran. Reuters. Jul 3, 2009. 
  14. Israel sends sub as 'a warning'. The New Zealand Herald. Jul 06, 2009.