Doping

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Doping er et fænomen, der forekommer i sport, med det formål at forbedre idrætsudøverens præstationer. Idrætsudøvere har med stor sandsynlighed dopet sig lige så længe, som der har været konkurrencer i idræt, men i det 20. århundrede og især i den sidste tredjedel heraf er der kommet større og større fokus på fænomenet. Dette er sket i takt med, at idræt er blevet mere og mere kommerciel, samt en række tilfælde, hvor anvendelsen af doping er gået galt for idrætsudøvere, i de værste tilfælde med døden som følge.

Doping er ved årtusindskiftet især udbredt i sportsgrene, hvor der stilles store individuelle fysiske krav til især kraft og/eller udholdenhed, så som skisport (specielt langrend),cykelsport, atletik og vægtløftning, men det forekommer i princippet i alle sportsgrene, selv i golf. I hestesport har der været flere tilfælde af doping af hestene ved blandt andet de seneste to olympiske lege[1]. Derfor er der på verdensplan og på tværs af sportsgrene vedtaget en række regler med henblik på at bekæmpe dopingen. World Anti-Doping Agency (WADA) er blevet oprettet med henblik på koordinering af indsatsen, og organisationen fungerer dels som autoritet i forhold til vedtagelsen af listen over forbudte stoffer, dels som kontrolorgan, der søger at foretage så mange kontroller af udøvere som muligt, såvel i trænings- som i konkurrencesituationer.

I Danmark har Danmarks Idræts-Forbund vedtaget et dopingregulativ, der direkte tilslutter sig WADAs kodeks. Folketinget har suppleret med lovgivning herom.

Flere læger er blevet sat i forbindelse med systematiske dopingprogrammer, Francesco Conconi som en af de mest prominente idet han har virket som vejleder for blandt andre IOC.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Dopinglisten

I 2007 er listen over grupper af forbudte stoffer grupperet på følgende måde, listen er inddelt i fire kategorier:

  • I Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence)
  • II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence
  • III Stoffer forbudt i visse sportsgrene
  • IV Specificerede stoffer

[redigér] I Stoffer og metoder forbudt i og udenfor konkurrence

  • M1. Forøgelse af ilttransporten
    • a. Bloddoping.
    • b. Kunstig forøgelse af optagelsen af ilt, transport eller levering af ilt.
  • M2. Kemisk og fysisk manipulation
  • M3. Gendoping

[redigér] II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence

[redigér] III Stoffer forbudt i visse sportsgrene

[redigér] IV Specificerede stoffer

Alle forbudte stoffer skal betragtes som ”Specificerede stoffer” – bortset fra stoffer i dopinggrupperne S1, S2, S4.4 og S6.a og "Forbudte metoder" M1, M2 og M3

  • Den forbudte liste påpeger specificerede stoffer, som kan medføre en utilsigtet dopingovertrædelse. Disse stoffer kan forekomme i blandt andet medicinske produkter og bruges mindre sandsynligt med succes som dopingmidler

[redigér] Sportsudøvere der har erkendt dopingmisbrug

Som det fremgår af følgende eksempler har særligt cykelsporten og de korte løbsdistance været skæmmet af omfattende dopingmisbrug:

[redigér] Se også

[redigér] Noter

[redigér] Eksterne henvisninger

Sport Stub
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog