Doping

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Doping er et fænomen, der forekommer i sport, med det formål at forbedre idrætsudøverens præstationer. Idrætsudøvere har med stor sandsynlighed dopet sig lige så længe, som der har været konkurrencer i idræt, men i det 20. århundrede og især i den sidste tredjedel heraf er der kommet større og større fokus på fænomenet. Dette er sket i takt med, at idræt er blevet mere og mere kommerciel, samt en række tilfælde, hvor anvendelsen af doping er gået galt for idrætsudøvere, i de værste tilfælde med døden som følge.

Doping er ved årtusindskiftet især udbredt i sportsgrene, hvor der stilles store individuelle fysiske krav til især kraft og/eller udholdenhed, så som skisport (specielt langrend),cykelsport, atletik og vægtløftning, men det forekommer i princippet i alle sportsgrene, selv i golf. I hestesport har der været flere tilfælde af doping af hestene ved blandt andet de seneste to olympiske lege[1]. Derfor er der på verdensplan og på tværs af sportsgrene vedtaget en række regler med henblik på at bekæmpe dopingen. World Anti-Doping Agency (WADA) er blevet oprettet med henblik på koordinering af indsatsen, og organisationen fungerer dels som autoritet i forhold til vedtagelsen af listen over forbudte stoffer, dels som kontrolorgan, der søger at foretage så mange kontroller af udøvere som muligt, såvel i trænings- som i konkurrencesituationer.

I Danmark har Danmarks Idræts-Forbund vedtaget et dopingregulativ, der direkte tilslutter sig WADAs kodeks. Folketinget har suppleret med lovgivning herom.

Flere læger er blevet sat i forbindelse med systematiske dopingprogrammer, Francesco Conconi som en af de mest prominente idet han har virket som vejleder for blandt andre IOC.

Indholdsfortegnelse

Dopinglisten [redigér]

I 2007 er listen over grupper af forbudte stoffer grupperet på følgende måde, listen er inddelt i fire kategorier:

  • I Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence)
  • II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence
  • III Stoffer forbudt i visse sportsgrene
  • IV Specificerede stoffer

I Stoffer og metoder forbudt i og udenfor konkurrence [redigér]

  • M1. Forøgelse af ilttransporten
    • a. Bloddoping.
    • b. Kunstig forøgelse af optagelsen af ilt, transport eller levering af ilt.
  • M2. Kemisk og fysisk manipulation
  • M3. Gendoping

II Stoffer og metoder forbudt i konkurrence [redigér]

III Stoffer forbudt i visse sportsgrene [redigér]

IV Specificerede stoffer [redigér]

Alle forbudte stoffer skal betragtes som ”Specificerede stoffer” – bortset fra stoffer i dopinggrupperne S1, S2, S4.4 og S6.a og "Forbudte metoder" M1, M2 og M3

  • Den forbudte liste påpeger specificerede stoffer, som kan medføre en utilsigtet dopingovertrædelse. Disse stoffer kan forekomme i blandt andet medicinske produkter og bruges mindre sandsynligt med succes som dopingmidler

Sportsudøvere der har erkendt dopingmisbrug [redigér]

Som det fremgår af følgende eksempler har særligt cykelsporten og de korte løbsdistance været skæmmet af omfattende dopingmisbrug:

Se også [redigér]

Noter [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Sport Stub
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.