Dorestad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dorestad og de vigtigste handelsveje.
Frankisk guld Tremissis med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet

Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet. Stedet var beliggende ved det nuværende Wijk bij Duurstede, hvor floden Nederrijn (en sideflod til Rhinen) skifter navn til Lek ved resterne af en tidligere romersk fæstning muligvis Levefano.

I den tidligste byudvikling i Nederland fik Dorestad en fremtrædende stilling for handel og produktion. Dorestad var også et mødested mellem de kristne frankere og de ikke-kristne nordlige områder.

Dorestad var særlig kendt for, at der blev slået mønt. Fra omkring 640 var møntmesteren i Dorestad Madelinus. Senere blev der slået sceattas og karolingiske mønter på stedet.

Dorestad blev angrebet flere gange af nordiske vikinger: (834, 835, 844, 857 og 873). Dorestad mistede en stor del af sin betydning fra omkring 850 og blev et mindre jordbrugssamfund, men endnu i 896 nævnte kong Zwentibold af Lotharingia i dokumenter, at stedet fortsat havde handels- og byprivilegier.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 51°58′30″N 5°20′24″Ø / 51.975°N 5.34°Ø / 51.975; 5.34