Downs syndrom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Downs syndrom
Klassifikation
SKS DQ90
ICD-10 Q90
Disambig bordered fade.svg Mongolisme omdirigerer hertil. For relaterede betydninger, se Mongol
Dreng med Downs syndrom, som samler en bogreol.

Downs syndrom, opkaldt efter John Langdon Down, den engelske læge der første gang beskrev dette syndrom.

Personer med Downs syndrom er psykisk udviklingshæmmede, og har dermed sværere ved at tillære sig viden, end personer uden Downs syndrom.

Tilstanden skyldes en af tre mulige kromosomfejl på kromosom nummer 21, der alle medfører at personer med Downs syndrom har 47 kromosomer, mod de almindelige 46 kromosomer:

  1. Trisomi 21
  2. Translokation
  3. Mosaik

Epidemiologi[redigér | redigér wikikode]

Risikoen for at føde et barn med Downs syndrom stiger med moderens alder. Når kvindens alder er 25 er sandsynligheden for at føde et barn med Downs Syndrom er 1 ud af 1.250; når kvindens alder er 30 er 1 ud af 1.000; når kvindens alder er 35 er 1 ud af 400; når kvindens alder er 40 er 1 ud af 100; når kvindens alder er 45 er 1 ud af 30.[1][2] Til sammenligning er risikoen for spontan abort efter en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve 1 %, uanset kvindens alder. Desuden stiger risikoen hvis forældrene i forvejen har ét eller flere børn med Downs syndrom, eller har aborteret ét eller flere fostre med Downs syndrom.

Trisomi 21[redigér | redigér wikikode]

Et normalt udviklet menneske har 46 kromosomer, bestående af 23 par. Et par af disse kromosomer er kønskromosomer (X og Y kromosomer), de 22 andre kromosompar er ens for både mænd og kvinder. Mennesker med Downs syndrom har et ekstra kromosom og kommer derfor op på 47 kromosomer. Således har mennesker med Downs syndrom et ekstra 21. kromosom, og derfor kaldes Downs syndrom også for Trisomi 21 (tri = 3 og somi = krop. Det sidste henviser til, at kromosomer ligner små kroppe) . Langt de fleste mennesker med Downs syndrom (94%), har trisomi 21. Af de resterende 6% har 5% såkaldt translokation, der er arveligt, og den sidste 1% har såkaldt mosaik-trisomi 21, hvor celler med et ekstra kromosom 21 er blandet med celler, der har normalt kromosomtal.

Translokation[redigér | redigér wikikode]

Denne kromosomfejl består i, at et ekstra kromosom (nr. 21), eller en del af kromosomet (partiel trisomi 21), har hæftet sig på et andet kromosom, som regel kromosom nr. 14. Translokation kan, i modsætning til trisomi 21, være arveligt.

Risikoen for at fostret under en graviditet har en translokation af kromosom 21, forhøjes væsentligt såfremt forældrene selv bærer translokationen (15% hvis moderen bærer translokationen, og 5% hvis faderen er bærer).

Derudover er der ingen forskel på varianterne trisomi 21 og translokation.

Mosaik[redigér | redigér wikikode]

Personer med mosaikfejl har en blanding af "almindelige" celler, dvs. celler med 23 kromosompar, og celler med trisomi 21, altså en "mosaik" af celler. Der kan være færre symptomer på Downs syndrom hos personer med mosaik-Downs syndrom. Denne form for Downs syndrom er heller ikke arvelig.

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Der er en række symptomer på Downs Syndrom. Der kan nævnes:

  • højere insulin end normale
  • nedsat IK
  • skæve øjne
  • lille mund med en tunge i normal størrelse
  • forlænget og buet strube
  • ofte hjerteskader
  • ofte tarmskader
  • udbredt overvægt
  • større muskelfibre end normale

Psykiske egenskaber og neurologi[redigér | redigér wikikode]

De fleste personer med Downs syndrom har en intelligensmæssig udviklingshæmning sådan at intelligensniveauet (IQ) ligger fra IQ 50-70 til IQ 35-50 [23]. Personer, der har mosaikfejl »Mosaik Downs syndrom« har typisk en IQ, der er 10-30 point højere end personer med Downs syndrom [3].

Brug af intelligenstests til personer med Downs syndrom er blevet kritiseret med de begrundelser, at den testedes pædagog har lave forventninger til den testede og det faktum, at intelligenstest ikke tager højde for den testedes eventuelle fysiske handicap. Personer med Downs syndrom har såvel ofte hørelse- som synsnedsættelse, og vil derfor opnår ringere IQ end den »korrekte«, som følge af manglerne ved den anvendte intelligenstest[4].

Sprogkundskaberne for personer med Downs syndrom viser en forskel mellem evnen til at forstå tale og evnen til at udtrykke sig ved tale. I almindelighed har personer med Downs syndrom en taleforsinkelse i deres udvikling [5].

Finmotorikken viser ligeledes en forsinket udvikling [6] og halter ofte bagefter de grovmotoriske færdigheder . Effekterne heraf er meget varierende. Nogle børn vil begynde at gå omkring 2-årsalderen, mens andre ikke begynder før 4-årsalderen. Fysisk terapi, og/eller deltagelse i et tilpasset fysisk træningsprogram, kan fremme en forbedret udvikling af de grovmotoriske færdigheder hos børn med Down syndrom [7].

Børn og voksne med DS har en øget risiko for at udvikle epilepsi [8][9]. Risikoen for at få Alzheimers sygdom er forøget for personer med Downs Syndrom således:

  • 10-25% forøgelse for at Alzheimer sygdom indtræder før 50 årsalderen,
  • op til 50% forøgelse for at sygdommen indtræder før 60 års alderen
  • og op til 75% forøgelse for at sygdommen indtræder før 70 årsalderen.

Denne kraftige stigning i forekomsten og udbredelsen af Alzheimer sygdom kan være en af årsagerne til den nedsatte forventede levetid for personer med Downs syndrom.

Downs Syndrom eller Mongolisme[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen "mongol" eller "mongolisme" anvendt i relation til Down Syndrom, stammer oprindeligt fra den lidt bredere betegnelse Mongolian Idiocy eller "mongolsk idioti". Så vidt vides var det den engelske læge John Langdon Down, der introducerede begrebet "mongolsk idioti" i 1862, og senere (i 1866) dokumenterede han betegnelsen i skriftet "Observations on an ethnical classification of Idiots" (dansk: Observationer angående en etnisk klassifikation af idioter). John Langdon Down anvendte betegnelsen "mongol" eller "mongolsk idioti" idet han mente at børn med Downs syndrom delte visse ansigtstræk med det mongolske folk. John Langdon Down mente desuden, at Downs syndrom repræsenterede et evolutionært tilbageskridt fra den overlegne kaukasiske race til den underudviklede orientalske race, herunder det mongolske folk.

Den danske professor Dyre Trolle (1914-2002) var den første til at opdage, at graviditeter, hvor fostret havde Downs syndrom, udviste lave værdier af hormonet østriol. [10]

I andre lande og verdensdele er anvendelsen af betegnelsen "mongolsk idioti" for længst ændret til "Downs syndrom". F.eks. droppede WHO (The World Health Organization) officielt alle referencer til betegnelsen "mongolisme" i 1965.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Down syndrome | Baby | Birth defects | March of Dimes
  2. Down Syndrome Symptoms, Causes, Treatment - How do the extra genes lead to Down syndrome? on MedicineNet
  3. Strom, C. "FAQ from Mosaic Down Syndrome Society". http://www.mosaicdownsyndrome.com/faqs.htm. Hentet 2006-06-03. 
  4. Borthwick, C. (1996). Racism, IQ and Down's Syndrome. In Disability & Society, Vol 11, No. 3, 1996, pp. 403-410
  5. Bird, G; Thomas, S (2002). "Providing effective speech and language therapy for children with Down syndrome in mainstream settings: A case example". Down Syndrome News and Update 2 (1): 30–31.  Also, Kumin, Libby (1998). "Comprehensive speech and language treatment for infants, toddlers, and children with Down syndrome". in Hassold, TJ; Patterson, D. Down Syndrome: A Promising Future, Together. New York: Wiley-Liss. 
  6. "Development of Fine Motor Skills in Down Syndrome". http://www.about-down-syndrome.com/fine-motor-skills-in-down-syndrome.html. Hentet 2006-07-03. 
  7. Bruni M. "Occupational Therapy and the Child with Down Syndrome". http://www.ds-health.com/occther.htm. Hentet 2006-06-02. 
  8. Goldberg-Stern, H; Strawsburg, RH; Patterson, B; Hickey, F; Bare, M; Gadoth, N; Degrauw, TJ (2001). "Seizure frequency and characteristics in children with Down syndrome". Brain & development 23 (6): 375–78. doi:10.1016/S0387-7604(01)00239-X. PMID 11578846. 
  9. Menéndez, M (2005). "Down syndrome, Alzheimer's disease and seizures". Brain & development 27 (4): 246–52. doi:10.1016/j.braindev.2004.07.008. PMID 15862185. 
  10. Ugeskrift for Læger - Dyre Trolle