Doxa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. aug. 2013, 10:07 af Palnatoke (diskussion | bidrag) Palnatoke (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Søren1997, fjerner ændringer fra Paaskelilje (diskussion | bidrag))

Doxa betyder "almen mening" eller "den offentlige mening" på klassisk græsk. Begrebet ortodoks kommer af ordet doxa. Både Platon og Aristoteles diskuterer begrebet, oftest kritisk. Platon beskriver doxa som modsat af episteme, altså sand viden.

Pierre Bourdieus doxa-begreb beskriver de specifikke regler for, hvad der er rigtigt og forkert, i et bestemt felt. Det er regler som konstant reproduceres, men som anerkendes af feltets individer og er dets 'fælles overbevisning'. Om et individ passer ind i et felts doxa afhænger af individets kapitalsammensætning. De to begreber, habitus og doxa, er således nært beslægtede.