DR

For alternative betydninger, se DR (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DR)

DR (Danmarks Radio)
DR Byen, DRs hovedkvarter fra 2006 med DRs koncerthus.
Virksomhedsform	Statsejet medievirksomhed
Grundlæggelse	1925
Hovedsæde(r)	DR Byen, Ørestaden, Amager
Virksom i	Danmark
Nøgleperson(er)	Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør Michael Christiansen, Bestyrelsesformand
Medarbejdere	3021 (2011)
Hjemmeside(r)	www.dr.dk

DR (tidligere Danmarks Radio og endnu tidligere Statsradiofonien) er en statsejet dansk medievirksomhed, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via tv, radio, internet og mobile platforme. DR skal ifølge radio- og fjernsynsloven leve op til public service-forpligtelsen. DR er, og har altid været finansieret via licensopkrævning; i nyere tid i form af den såkaldte medielicens.

DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen. Tre, herunder formanden, udpeges af Kulturministeriet, seks af Folketinget, mens medarbejderne i DR vælger to medlemmer. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for DR's programmer, ligesom den har personaleansvaret for DR's øverste chef, generaldirektøren, samt den øvrige ledelse.

Historie

Radiohuset på Frederiksberg, hvor DR havde hovedsæde mellem 1945-1970. DR sendte radio fra huset indtil DRs aktiviteter blev samlet i DR Byen i 2006.

1. april 1925 startede det nuværende DR. Dengang var radioen en forsøgsordning, og navnet var Statsradiofonien. Virksomheden startede som en offentlig institution, der formidlede lyd via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereoudsendelser i 1960'erne. I 1990'erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom netradio.

TV-Byen i Søborg, der blev taget i brug i 60'erne og i mange år fungerede som DRs hovedsæde.

I starten af 1950'erne påtog DR sig den opgave at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først bestod fjernsynsudsendelserne kun af sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.

Efter at have haft til huse forskellige steder i København, senest i Stærekassen, flyttede Danmarks Radio i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945. I 1970 flyttede tv-aktiviteterne til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 blev det politisk vedtaget at samle alle DR's aktiviteter på én adresse, og i 2004 holdt man rejsegilde. I slutningen af 2006 flyttede DR ind i DR Byen i Ørestad.

DR-begivenheder

• 1925 – Grundlagt 1. april som Statsradiofonien.
• 1926 – Pressens Radioavis udsendes for første gang. Nyhederne sendes en gang om dagen.
• 1927 – Statsradiofonien bliver landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation.
• 1939 – Radiounderholdnings-orkesteret oprettes.
• 1945 – Radiohuset indvies.
• 1951 – Premiere på P2.
• 1951 – DR sender TV en time – tre gange om ugen.
• 1951 – Verdens første kvindelige kapelmester Grethe Kolbe engageres.
• 1959 – Statsradiofonien ændrer navn til Danmarks Radio.
• 1960 – Første regionale radioudsendelser går i luften.
• 1963 – Danmarks Radios 3. radiokanal, P3 er nu en realitet.
• 1964 – Radioavisen afløser "Pressens Radioavis".
• 1965 – TV-Byen tages i brug.
• 1965 – TV-Avisen sendes første gang den 15. oktober.
• 1967 – Første farveudsendelse blev sendt i farvesystemet PAL over forsøgs-UHF-senderen i Gladsaxe.
• 1967 – Forsøg med farvetv fra Rangstrupsenderen på K7.
• 1968 – De første radioudsendelser i stereo sendes på FM (efter det amerikanske multiplex system).
• 1968 – Første farvetransmission til hele landet fra de olympiske vinterlege i Grenoble.
• 1970 – P3 omlægges som DRs sidste radiokanal til stereoudsendelser.
• 1978 – TV-Avisen sendes fra 2. oktober i farver .
• 1978 – DR havde omkring 2.500 ansatte.
• 1983 – Tekst-tv har premiere (forsøgsudsendelser allerede i 1976 med 50 udvalgte abonnenter). TV-Avisen flytter samme år fra Radiohuset til TV-byen.
• 1988 – NICAM, et digitalt lydsystem til TV, indføres. TV-stereotransmission starter i København.
• 1991 – TV-stereotransmission også i resten af landet.
• 1996 – Danmarks Radio ændrer navn til DR.
• 1996 – DR2 – DRs anden tv-kanal åbner via satellit samt sendes fra et begrænset antal sendere, fortrinsvis omkring København.
• 1996 – dr.dk åbnes.
• 2006 – DR Byen tages i brug.
• 2006 – 31. marts åbnede det landsdækkende DVB-T-net, herefter har alle danskere adgang til både DR1 og DR2 i digital version.
• 2007 – 15. februar stoppede udsendelserne på langbølge fra Kalundborg Radiofonistation efter 80 år.
• 2008 – Som en del af DRs kulturarvsprojekt lanceres en side, hvor en del af arkivet bliver tilgængeligt via underpunktet Bonanza på DRs hjemmeside.
• 2009 – DR Koncerthuset indvies; DR Ramasjang, DR K og DR HD starter, samtidig med at det analoge sendenet lukkes; DR Ung lancerer Pirat TV.
• 2011 – DR fik sin første kvindelige generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
• 2013 - DR3 starter og erstatter DR HD. Samtidlig starter DR Ultra som erstatter DR Update

Upartiskhed

I paragraf 10 i Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed hedder det blandt andet, at "ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."

Beskyldninger om partiskhed

DRs ansatte har igennem lang tid været beskyldt for have venstre-orienterede tendenser. Begrebet "røde lejesvende" blev lanceret af Venstre-ministeren Jens Sønderup i 1968 om DRs ansatte.

Allerede i 1953 havde borgerlige aviser hævdet at der fandtes "betænkelig gruppedannelse" af modstandere af NATO i Danmarks Radio. Sagen medførte af Afdeling E af Københavns Politi (der varetog opgaver i hovedstaden svarende til det senere Politiets Efterretningstjeneste) foretog en diskret undersøgelse der fandt beskyldningerne grundløse.

I 1955 oprettede den danske sikkerhedstjeneste en nøglepunktafdeling der skulle vurdere institutioner og arbejdspladser nødvendige for totalforsvaret og som kunne have kommunistisk "infiltration" eller tilstedeværelse. I den forbindelse var Danmarks Radio et ømtfindtlig emne, hvor frygten var at der kunne ske holdningspåvirkning i fredstid fra journalister eller sabotage i krigstid fra det tekniske personale. På et møde mellem sikkerhedstjenesten og Danmarks Radios ledelse blev det besluttet at undersøge om der var kommunister blandt det tekniske personale, mens kortlægning af kommunister blandt journalisterne blev udeladt. Resultatet blev at 35 personer fra det tekniske personale blev registreret hos sikkerhedstjenesten.

Senere i 1963 da Hans Sølvhøj kom til som generaldirektør mente han at han havde arvet "en del hel- og halvkommunistiske medarbejdere" og fik PET til at lave en registerundersøgelse af de 40 højest rangerende medarbejdere. For flere af medarbejderne forelå der oplysninger om kommunistisk eller trotskistisk aktivitet eller østlig kontakt, men Sølvhøj mente at de medarbejdere var fuldt pålidelige og loyale.

En af de mest kritiske røster i 1970'erne var den daværende socialdemokrat og senere stifter af Centrum-Demokraterne, Erhard Jakobsen. I 1976 stiftede han foreningen Aktive Lyttere og Seere, der skulle overvåge og bånde især DR's udsendelser for at dokumentere en eventuel politisk slagside til fordel for venstrefløjen, men ikke for højrefløjen. Lokalkomiteer havde på tidspunkt allerede været aktive i nogle år med klager til Radiorådet. Senere beskyldte også statsminister Poul Schlüter og minister Bertel Haarder det daværende Danmarks Radio for at være venstreorienteret. I 2002 oprettede Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti foreningen Kritiske Licensbetalere med samme formål som det hedengangne Aktive Lyttere og Seere.

Et eksempel på en sag, der blev taget op i Radiorådet, var journalisten Carsten Overskov, som i forbindelse med en transmission fra en demonstration foran den amerikanske ambassade i København i slutningen af 1960'erne blev så grebet af stemningen, at han råbte "Fremad kammerater! Mikrofonen er med jer!", der førte til, at Overskovs chef Mogens Vemmer måtte stå skoleret i Radiorådet.

I 2010 konkluderede en undersøgelse fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, som omfattede 4604 indslag fra DR's nyhedsudsendelser og TV2 Nyhederne under folketingsvalget 2007, at DR's dækning ikke havde politisk slagside i nogen retning. Undersøgelsen fandt, at den højreorienterede regeringsblok (regeringen og støtteparti) var mere synlig i valgdækningen. Den fandt også at tonen i DR Nyheder var svagt negativ over for politikerne, men partipolitisk afbalanceret. Undersøgelsen er udgivet i bogen Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese og opsummeret i en kronik i Berlingske Tidende.

I 2010 viste DR dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, der skabte en del debat. I dokumentaren konfronterede journalist Jacob Rosenkrands Larsen en række DR-journalister med ældre dokumenter. Et af dokumenterne, Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse (dvs. PFLP der senere er kommet på terrorlister,) har en navneliste med blandt andet (senere) DR-medarbejdere Jens Nauntofte, Ruth von Sperling (som "Ruth Sperling") og Per Schultz. Ruth von Sperling udtalte dog, at dokumentet er tilbagevist, og at der har været tale om misbrug af navne. Dokumentaren blev vist på DR2 hvor Arne Notkin er øverste chef. Notkin havde sammen med Bent Blüdnikow i 1994 henledt opmærksomheden på støtteerklæringen i artiklen Terrorismens danske heppekor i Weekendavisen. Selvom andre kilder hævder underskriftindsamlingens ægthed, siger Blüdnikow dog i udsendelsen, at "der ikke er fuldkommen bevis for, at deres navne ikke blev misbrugt af Palæstina-komiteerne. Sandsynligheden taler for, at nogle af dem sandsynligvis skrev under".

Politiske medarbejdere

Adskillige journalister, studieværter og medarbejdere har før eller efter deres tid i DR haft en fremtrædende rolle i politiske partier: Bent Bertramsen var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Uffe Ellemann-Jensen og Morten Løkkegaard gik til Venstre. Studievært på TV-avisen Paula Larrain stillede op til Folketingsvalget i 2007 for Det Konservative Folkeparti. Karen Jespersen var ansat på TV-avisen 1984-89. Som ung var hun engageret i Venstresocialisterne. I 1980'erne meldte hun sig ind i Socialdemokratiet, men fra 2007 var hun Folketingsmedlem for Venstre. Asmaa Abdol-Hamid var sammen med Adam Holm vært på DR-programmet Adam og Asmaa. Hun skal have forsøgt at blive opstillet af Socialdemokratiet til kommunalvalget, men blev senere opstillet for Enhedslisten. DR's sportsankermand Claus Borre var i 2005 på tale til opstilling for Venstre i Københavns kommune. Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti var programchef i DR fra 1979 til 1984. Mette Bock, der 2008-2009 var direktør for programproduktionen i DR, var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for Det Radikale Venstre og i 2010 spidskandidat for Liberal Alliance. Connie Hedegaard blev ansat på DR i 1994 og har været chef på Radioavisen, samt vært på DR2's Deadline 2. sektion og Profilen. Før og efter sin ansættelse har hun haft fremtrædende roller i Det Konservative Folkeparti. Også Thor Möger Pedersen og Naser Khader er gået til DR.

Tv

En af DRs sendevogne.

Tv-kanaler

• DR1
• DR2
• DR3
• DR Update
• DR Ramasjang
• DR K

Fra 2013 bliver DR Update og DR HD lukket. Der vil i stedet komme to nye kanaler: DR Ultra og DR3.

Radio

DR driver i alt 11 radiokanaler, hvoraf 4 kan høres på FM-nettet, 10 på det digitale DAB-sendenet og alle via netradio på dr.dk.

FM-radio

DRs regionale afdelinger, der samtidig fungerer som P4s regionale stationer. Hver region leverer lokalt producerede programmer og nyhedsstof.

• DR P1
• DR P2
• DR P3
• DR P4
  • DR Bornholm
  • DR Esbjerg
  • DR Fyn
  • DR København
  • DR Midt & Vest
  • DR Nordjylland
  • DR Nordvestsjælland
  • DR Sjælland
  • DR Syd
  • DR Trekanten
  • DR Østjylland

Den 1. november 2011 blev P1 og P2 slået sammen på FM-nettet, da DRs tilladelse til at benytte det sendenet P2 udløb. P1 og P2 Klassisk kan dog stadig modtages som selvstændige kanaler døgnet rundt via DAB- og netradio.

DAB-radio

DR udsender en række DAB-radiokanaler. I december 2006 begyndte DR en restrukturering af sine DAB-tilbud, hvormed flere kanaler blev lukket ned, mens andre blev ændret eller startede op.

Denne udvikling fortsatte i løbet af 2011, hvor DR lukkede de kanaler, der udelukkende spillede musik og var uden værter, de såkaldte "jukebokskanaler", for i stedet at gøre plads til færre, men, i følge DR, mere kvalitetsorienterede og værtsbaserede kanaler. DR lancerede de første nye kanaler, DR P6 Beat (d. 11. april) og DR P7 Mix (d. 6. juni), og siden er DR P8 Jazz og DR Mama ligeledes gået i luften på det digitale sendenet.

Nuværende DR DAB-kanaler

• DR P1 – journalistisk baseret taleradio
• DR P2 Klassisk – classic light – for det meste underholdningspræget
• DR P3 – pop for de unge
• DR P5 – pop/soft rock
• DR P6 Beat – rock/alternativ
• DR P7 Mix – pop
• DR P8 Jazz – jazz
• DR Ramasjang – pop for de mindste
• DR Mama – pop
• DR Nyheder – journalistisk baseret taleradio (lukkes når nye, kommercielle kanaler overtager DAB MUX2, med mere pop/soft rock)

Lukkede DR DAB-kanaler

• DR Erhverv (- august 2005)
• DR P4 Danmark (- august 2005)
• DR Litteratur (- december 2006)
• DR Kultur (- december 2006)
• DR Gyldne Genhør (- december 2006)
• DR Soft (- december 2006)
• DR Sport (- december 2006)
• DR X (april 2006 – oktober 2007)
• DR Barracuda (- januar 2008)
• DR P2 Plus (december 2006 – januar 2008)
• DR Coco (januar 2008 – november 2008)
• DR MGP (januar 2008 – november 2008)
• DR Electronica (februar 2010 – marts 2010)
• DR Pop Dk (september 2010)
• DR Country (september 2010)
• DR Politik (september 2010)
• DR Oline (december 2004 som 'DR Kanon Kamelen' – marts 2011
• DR P5000 (november 2008 – december 2010)
• DR Unga Bunga (marts 2010 – april 2011)
• DR Hit (december 2006 som 'DR P4 Hit' – juni 2011)
• DR Rock (juli 2002 – juni 2011)
• DR Jazz (august 2002 – september 2011)
• DR Boogieradio (- september 2011)
• DR Dansktop
• DR Klassisk (erstattet af kanalen P2 Klassisk)

Internet

DR har siden 1996 formidlet nyheder, information om DRs radio- og tv-programmer, internettilbud for børn og unge mv. via hjemmesiden dr.dk. De fleste af DRs radio- og tv-udsendelser kan tilgås via nettet uden betaling for brugeren, ligesom det er muligt at livestreame DRs kanaler via afspillerne DR NU og Netradio. Det kræver dog i mange tilfælde, at man har en dansk IP-adresse.

I 2007 lancerede DR en internetbaseret tv-kanal, DR Update. Det fungerede i starten som en nyhedstjeneste udelukkende på nettet, men blev senere også en kanal, der kunne modtages på tv'et. DR Update er dog fortsat med også at være en nyhedstjeneste på nettet med små nyhedsinslag.

DR har målrettet en del af sin hjemmeside til det yngre publikum: Oline for de yngste og T for de lidt større, ligesom Mama er målrettet unge og supplerer DRs andre tilbud til målgruppen.

Medarbejdere, der har modtaget Cavlingprisen

• 1961 Willy Reunert
• 1963 Poul Trier Pedersen
• 1975 Nele Rue
• 1979 Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen
• 1983 Hanne Reintoft
• 1984 Steen Bådsgård og Jørgen Pedersen
• 1995 Lars Rugaard, Erik Valeur og Christian Nordkap
• 1997 Poul Brink
• 2005 Christian Andersen og Michael Klint
• 2009 Jesper Tynell

Ensembler

DR har helt fra begyndelsen haft egne orkestre og kor til at levere musik til radio, tv, internet, cd, dvd, mobiltelefon og podcast.

Større ensembler

• DR SymfoniOrkestret
• DR RadioUnderholdningsOrkestret
• DR Big Bandet
• DR VokalEnsemblet
• DR KoncertKoret

Ungdomsensembler

• DR UngdomsEnsemblet
• DR PigeKoret
• DR JuniorKoret
• DR BørneKoret
• DR SpireKoret

Fra 1999 har der desuden årligt været udnævnt en DR Kunstner – en klassisk musiker eller et klassisk ensemble der for et år tilknyttes DR.

Generaldirektører for DR

• 1925-1937: Emil Holm (driftsleder)
• 1937-1961: F.E. Jensen (driftsleder)
• 1961-1964: Hans Sølvhøj
• 1964-1967: Erik Carlsen (konstitueret)
• 1967-1976: Hans Sølvhøj
• 1976-1985: Laurits Bindsløv
• 1985-1994: Hans Jørgen Jensen
• 1994-2004: Christian S. Nissen
• 2004-2005: Lars Vesterløkke (konstitueret)
• 2005-2010: Kenneth Plummer
• 2010-2011: Maria Rørbye Rønn (konstitueret)
• 2011-: Maria Rørbye Rønn

Radiodirektører

• 1959-1967: Aksel Dahlerup
• 1967-1974: Jens Frederik Lawaetz
• 1979-1987: Sven Fugl
• 1988-1998: Hans Jørgen Skov
• 1998-2006: Leif Lønsmann
• 2011-: Tor Arnbjørn

TV-direktører

• 1951-1967: Jens Frederik Lawaetz
• 1967-1976: Laurits Bindsløv (1974-74 også programdirektør for radioen)
• 1976-1985: Hans Jørgen Jensen
• 1985-1991: Henrik Antonsen
• 1991-1992: Ingolf Gabold
• 1993-1996: Søren E. Jakobsen
• 1996-2001: Bjørn Erichsen
• 2001-2004: Jørgen Ramskov
• 2005-2007: Lars Grarup

Mediedirektører

• 2007-2010: Lars Grarup
• 2010-2011: Mikael Kamber

Programchefer

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

• 1951-1964: Svend Pedersen (underholdningsafdelingen)
• 1953-1964: Felix Nørgaard (den dramatisk-litterære afdeling)
• 1964-1971: Jørgen Claudi (den dramatisk-litterære afdeling)
• 1964-1976: Hans Jørgen Jensen (TV-Aktualitetsafdelingen)
• 1966-1975: Niels-Jørgen Kaiser (tv-underholdningsafdelingen)
• 1971-1988: Henning Pade (den dramatisk-litterære afdeling)
• 1973-1985: Harald Engberg-Pedersen (undervisningsafdelingen)
• 1979-1984: Per Stig Møller

Se også

• HDTV

Eksterne kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til DR

• DRs hjemmeside
• DR Seniorklub