Drab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Drab er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.

Drab er som udgangspunkt uønskeligt og strafbart, men i en række situationer kan drab være lovligt, eller i hvert fald straffrit. Om et lovligt eller straffrit drab er berettiget afhænger ofte af en moralsk vurdering eller af synsvinklen (nødret).

Straffelovens drabsbegreb[redigér | redigér wikikode]

Overtrædelser af straffeloven
§ 114 Terrorisme
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 140 Blasfemi
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263-1 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter
Rediger

I straffelovens forstand skelnes der mellem flere typer drab. De to hovedtyper er:

  • Forsætligt drab (manddrab eller i folkemunde ofte mord), der er strafbart efter § 237 med fængsel indtil livstid. Her kræves forsæt, altså en intention om at dræbe.
  • Uagtsomt drab (eller uagtsomt manddrab), der er strafbart efter § 241 med en strafferamme på 4 måneders fængsel (dog op til 8 år under skærpende omstændigheder). Her kræves alene uagtsomhed, altså en tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed.

Hertil kommer en række særlige drabsbestemmelser, fx om en moders drab på sit nyfødte barn (tidligere betegnet "barnemord"), om hjælp til selvmord eller om vold med døden til følge. Der henvises også til drabsbestemmelserne som gerningsindhold i terrorismebestemmelsen.

Straffeloven (pr. 2005)[redigér | redigér wikikode]

25. kapitel – Forbrydelser mod liv og legeme
§ 237. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
§ 238. Dræber en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.
§ 239. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.
§ 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed.
§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

Drab i statistik[redigér | redigér wikikode]

På verdensbasis begås omkring 90 pct af alle drab af mænd, og offeret er i omkring 75 pct af tilfældene en anden mand. Den største risikofaktor i verden i dag er at være mand. Her står Norge i en særstilling, da der i tre år efter år 2000 blev dræbt flere norske kvinder end mænd. I FNs drabsstatistik over hen ved fyrre vestlige lande, er Norge det eneste land, som mere end én gang har indrapporteret flere dræbte kvinder end mænd i løbet af et år. [1]

Mordere[redigér | redigér wikikode]

En morder er en person, der begår mord, altså en, der ved bevidst handling slår et andet menneske ihjel. Der kan være forskellige grunde til denne handling.

Masse- og seriemordere[redigér | redigér wikikode]

En massemorder er en person der slår mange mennesker ihjel, ofte på én gang. Betegnelsen gælder både for folk, der har beordret nogen til at udføre drabene (fx Adolf Hitler), eller selv udfører handlingen. En seriemorder dræber ofrene enkeltvis, som regel efter et fastlagt mønster, som fx at morderen udvælger en bestemt målgruppe - måske et samfundssegment, som morderen ikke bryder sig om, eller ofre med et særligt udseende. Der har været et eksempel med en seriemorder, der slog hjemløse ihjel. Jack the Ripper tog livet af prostituerede.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Harald Eia og Ole Martin Ihle: Født sånn eller blitt sånn? (s. 178), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39895-5