Drage (fantasy)
For alternative betydninger, se drage.
 |
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Drage (fabeldyr). (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside |
I mange fantasy-historier præsenteres drager som værende både gode og onde, og meget intelligente væsener, med evnen til at udøve magi.
I én bog er det sådan at landets magi skyldtes dragerne, da der kun fødtes troldmænd, hvis der var flere drager end troldmænd. Flere moderne drager gør jorden frugtbar dér hvor de brænder jorden af. Og de kan fungerer som en slags luftheste. Når en af de moderne drager bortfører en ung kvinde, så er det for at hun kan passe drageungerne, når dragen er ude for at jage.
Den første positive omtale af drager findes i bogen Troldmanden fra Jordhavet i 1968 af Ursurla K. Le Guin. Tolkien er den første som nævner en drage, som ridedyr.
Ofte er de meget gamle. Nogle drager er hjælpsomme og vise, som helte kan rådføre sig med, mens andre er grådige og vogter over store skatte.
Indholdsfortegnelse |
Eksempler på drager [redigér]
Dragens gobelin [redigér]
I bogen er drager onde, men det gode er at alt gror så godt, hvor de har svedet jorden af. Normalt er en drage stærkere end en troldmand men hvis circa 6 troldmænd slutter sig sammen så kan de godt dræbe en drage. Men efter at alle drager er dræbt på nær en, så fødes der ikke længere nye troldmænd, mere end at der til stadighed kun er en troldmand. Alle mennesker og drager har en gobelin som blev lavet under deres fødsel eller kort efter, og som i kode spår deres skæbne. Drager kan kun formere sig ved at man væver nogen unger til dem, i den uafsluttede ende på gobelinen.
Dragens gobelin ISBN 87-7394-352-5
Brødrene Løvehjerte [redigér]
Dragen er en central del af Astrid Lindgrens bog Brødrene Løvehjerte.
Ekstern henvisning [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
