Dragefisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Dragefisk ?
Dragefisk.
Dragefisk.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Actinopterygii (Strålefinnede fisk)
Orden: Scorpaeniformes (Ulkefisk)
Familie: Scorpaenidae (Skorpionfisk)
Slægt: Pterois (Dragefisk)

Dragefisk (latin: Pterois) er en slægt af fisk.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Pterois volitans

Dragefiskens hoved og krop er prydet med røde eller rødbrune tværstriber. Over øjnene er der nogle vedhæng, som kaldes tentakler. Finnerne og de giftige pigstråler, den har på ryggen, har rødbrune og hvide tværstriber. Pigstrålerne bruger den til selvforsvar. Hvis den bliver truet, spreder den de giftige pigstråler imod fjenden. Dødsfald for mennesker er meget sjældne, men det er meget ubehageligt og smertefuldt at blive stukket. Almindelig dragefisk måler som voksen 30-38 cm, og vejer op til 1,2 kg. Almindelig dragefisk er vanskelig at kende fra andre dragefisk. Men almindelig dragefisk har 13 giftige pigstråler på ryggen, mens alle andre kun har op til 12.Den kan også skifte farve for at forvirre sine fjender.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Dragefisk lever i tropiske og subtropiske have, bl.a. i det Indiske Ocean og i den vestlige del af Stillehavet. man finder ved det sydlige Japan, Filippinerne, Indonesien, Ny Guinea, Australien og Salomonøerne. Dragefisken har etableret sig som invasiv art ved østkysten af USA og i Caribien, hvor den udgør en trussel mod den naturlige marinefauna.[1] Den lever hovedsageligt ved koralrev, men man finder den også ved lavvandede klippekyster, laguner, flodmundinger og havne. Den er mest aktiv om natten hvor den jager, så om dagen gemmer den sig i revner og sprækker i klipper. I Danmark kan man se dragefisk i Danmarks Akvarium, i Kattegat Centeret i Grenå, samt i Randers Regnskov. Der er også mange private der holder dragefisk i et saltvandsakvarie. Ikke nok med at den er en dyr akvariefisk, er den faktisk også en anset og dyr spisefisk

Føde[redigér | redigér wikikode]

Dragefisken bruger ikke sin gift når den jager. Den jager mest om natten. Når den jager fisk eller stimer af fisk, skjuler den sig mellem koraller eller i en revne i en klippe. Den bevæger sig ind i stimen og snupper en fisk i en mundfuld så hurtigt, at de andre fisk ikke når at opdage hvad der foregår. Den kan derfor nå at snuppe mange fisk, uden at stimen bliver bange og flygter. Den kan også jage på åbent vand. Det foregår ved at den lægger sig nær overfladen, og kaster sig over et skræmt bytte, som er på flugt fra andre rovfisk. Når den jager f.eks. små skaldyr, svømmer den nær bunden, og roder op i sand og mudder med sine store finner. På den måde skræmmer den byttet frem, som så er lige til at sluge.

Formering[redigér | redigér wikikode]

Dragefisken lever alene det meste af året. Men når de skal til at gyde, eller formere sig, samles de i flokke, der som regel består af en han og 3-8 hunner. På det tidspunkt bliver hannerne mere mørke i det, mens hunnerne bliver lysere, næsten sølvfarvede. Æggene lægges i klumper, der måler 2-5 cm i diameter. I hver af disse klumper finder man mellem 2.000-15.000 æg. Efter få dage klækkes æggene. Når ungen er kommet ud af ægget lever den i frit vand. Den lever af alger og dyreplankton. Dragefiskeunger vokser langsomt. Halvstore unger ligner voksne dragefisk, deres finner og pigstråde er bare meget lange. De får først den normale størrelse når ungerne er helt voksne og kønsmodne. Når ungen bliver voksen søger den ned mellem koraller og klipper, hvor den tilbringer resten af sit liv. Man ved ikke særlig meget om den almindelige dragefisks udvikling, altså hvor lang perioden fra unge til voksen varer, og hvor gammel den kan blive.

Eksterne links og henvisninger[redigér | redigér wikikode]