Kærseglmos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Drepanocladus aduncus)
Kærseglmos
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Underrige Embryophyta (Stængelplanter)
Division Bryophyta (Mosser)
Klasse Bryopsida (Bladmosser)
Underklasse Bryidae
Orden Hypnales
Familie Amblystegiaceae
Slægt Drepanocladus
Art D. aduncus
Videnskabeligt artsnavn
Drepanocladus aduncus
(Hedw.) Warnst.
Hjælp til læsning af taksobokse

Kærseglmos (Drepanocladus aduncus), ofte skrevet kær-seglmos, er et almindeligt mos på våd bund i de frugtbare egne af Danmark. Det videnskabelige artsnavn aduncus betyder 'hagekrummet' og refererer til de krumme blade.

Kærseglmos vokser i tætte puder bestående af spinkle, uregelmæssigt fjergrenede skud. Bladene er 5 mm lange og tilspidsede, helrandede og med en ribbe, der er ca. 3/4 af bladets længde. Ved bladbasis findes bladvinger af større oppustede celler, der til forskel fra den nærtstående tæt seglmos (Drepanocladus polycarpus) ikke når helt ind til bladribben. Bladene er især seglkrummede i spidsen af skuddet. Arten er hyppig i lavmoser. Sporehuse er sjældne.

Kærseglmos er i Europa udbredt mod nord helt til Svalbard, Færøerne og Island. Desuden er den rapporteret fra Kaukasus, nordlige og centrale Asien, Sichuan-provinsen i Kina, Nordamerika inkl. Grønland, Mexico, Peru, Australien, New Zealand og Kerguelen-øerne.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Andersen, A.G. et al. Den danske mosflora. I. Bladmosser, 1976, Gyldendal, ISBN 87-01-30371-6.
  • Christiansen, M. Skytte. Flora i farver 2. Sporeplanter, 1978, Politikens Forlag, ISBN 87-567-2967-7.
  • Smith, A. J. E. The Moss Flora of Britain and Ireland, 2004, Cambridge University Press, ISBN 978-0-521-54672-0.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Søsterprojekter med yderligere information: