Dressur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hannoveraner ved det tyske hesteshow "Equitanian Stallion Masters", 2005.
Foto: BS Thurner Hof
Oversigt over en dressurbane

Dressur er en konkurrenceform indenfor hestesport, hvor hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og evner bedømmes, ligesom rytterens opstilling og samarbejde med hesten vurderes af dommerne.[1] Det æstetiske i ridtet er af betydning, og dressuren er således en subjektiv konkurrenceform.

I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver, og rytterens signaler til hesten skal være effektive og gerne usynlige. I dressuren udføres svære øvelser med baggrund i den høje skole med præcision og ynde.

Regler[redigér | redigér wikikode]

Rytteren får dressurprogrammet noget tid før stævnet (i modsætning til springning, hvor rytteren først ser banen lige inden sin klasse). Der findes to forskellige slags baner til dressurkonkurrencer:

  • Bane A er 20 x 60 meter.
  • Bane B er 20 X 40 meter.

På en dressurbane er der bogstaver, der hjælper rytteren med at vide, hvor de forskellige øvelser skal udføres: bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V er markeret på barrieren. Bogstaverne i bunden G, I, X, L og D er normalt markeret der. .

Dommere[redigér | redigér wikikode]

Til store stævner er der normalt fem dommere: en hoveddommer og fire sidedommere. Hoveddommeren sidder ved C, mens de andre sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver hver øvelse point på en skala fra 1-10. Ud over at dommerne giver point for hver øvelse, giver de også point for hestens lydighed og programmets afvikling. Visse øvelser tæller dobbelt.

Klasser[redigér | redigér wikikode]

Piaf - "trav på stedet"

Der er dressurklasser i forskellige sværhedsgrader; tallene viser programmet, jo højere tallet er, desto sværere er programmet. De mest normale er:

For hest:

  • LD1-2 B bane
  • LC1-2-3 på A og B bane
  • LB1-2-3 på A og B bane
  • LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane
  • MB1-2-3 på A og B bane
  • MA1 på A og B bane og MA2 på A bane
  • Prix St. George
  • Intermediare I, svær Intermediare I og Intermediare II
  • Intermediare A og B
  • Grand Prix
  • Grand Prix Special

For pony:

  • LD1-2 B bane
  • LC1-2-3 på A og B bane
  • LB1-2-3 på A og B bane
  • LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane
  • PRI
  • PRT
  • PRM
  • Kür

Arrangører af stævner kan udskrive kür i stort set alle sværhedsgrader. Kür er et individuelt program sammensat til musik, hvor præcision, opfindsomhed, musik og det kunstneriske tæller i den samlede bedømmelse.

Til mindre stævner er der færre dommere.

Ved klubstævner er der typisk kun én dommer placeret ved C. Til Distrikstsstævner (C-stævner) er der én dommer placeret ved C. Dog ses det ved mesterskabsstævner (distriksmesterskaber) o.lign., at der er tre dommere: ved C (hoveddommer) og ved M og H.

Til Landsstævner (B-stævner) er der typisk tre dommere, men der kan også være færre.

Til Elitestævner (A-stævner) er der altid tre dommere. Ved Danmarksmesterskaber er der fem dommere som ved de internationale stævner.

Beklædning[redigér | redigér wikikode]

I de lavere klasser og klasser for ungheste er rytteren klædt i mørk jakke, hvid skjorte, plastron/slips, hvide bukser, sorte lange støvler samt ridehjelm. Hesten har saddel og trense med almindeligt trensebid (evt. tre-delt), og der må rides med bandager til og med LA 3 for at beskytte hestens ben.

I højere klasser (fra MB0) udskiftes jakken med herrekjole og ridehjelmen med høj hat (hatten er ikke et krav). Hestens trense udskiftes med en kandar. Kandaren består af to bid: et bridonbid og et stangbid, der medvirker til at forfine rytterens signaler. Stangbiddet og bridonbiddet har hver sin tøjle, så rytteren har to tøjler at virke med.

Øvelser[redigér | redigér wikikode]

Dressurens formål beskrives på Dansk Rideforbunds hjemmeside:

"Øvelserne skal udføres i en hensigtsmæssig form, som bygger på hestens naturlige forudsætninger."

"Denne disciplin er ofte blevet sammenlignet med klassisk ballet og bliver ofte betegnet som verdens sværeste sport, fordi der kræves så fantastisk mange kvaliteter af både hest og rytter."

I dressur forekommer en række øvelser, som ekvipagen skal gennemføre. Der er forskel på hvilke øvelser og omfanget heraf, der skal gennemføres i forskellige konkurrencer. Øvelserne baserer sig på en blanding af de traditionelle gangarter for heste: Trav, galop og skridt. Blandt øvelserne er følgende:

  • Piaffe: En rolig gang på stedet
  • Passage: Gang, hvor hesten ser ud til kortvarigt at stoppe op, inden den sætter foden ned
  • Traversering: Hesten går skråt fremad, idet benene krydser over modsatte ben (ved traversering mod venstre krydser højre benene over de venstre)
  • Pirouette: Ekvipagen drejer 360° omkring sig selv på stedet (kan udføres i skridt og galop)
  • Halvpirouette: Ekvipagen drejer 180° omkring sig selv på stedet (kan udføres i skridt og galop)
  • Versade: Hesten kigger ind mod midten.
  • Schenkelvigning: En sideførende bevægelse hvor hestens hoved er stillet til den modsatte side af hvilken vej hesten går. (Hvis hesten laver en Schenkelvigning til venstre er hestens hoved stillet til højre)
  • Tilbagetrædning: Ekvipagen træder baglæns

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]