Christine af Sachsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dronning Christine)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Dronning Christine" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Christine (flertydig).
Christine af Sachsen
Christine af Sachsen
Dronning af Danmark
Kroning 18. maj 1483
Periode 21. maj 1481
20. februar 1513
Forgænger Dorothea af Brandenburg
Efterfølger Isabella af Habsburg
Ægtefælle Hans af Danmark
Børn med Kong Hans:
Hus Huset Wettin
Far Ernst, Kurfyrste af Sachsen
Mor Elisabeth af Bayern-München
Født 25. december 1461
Torgau, Sachsen
Død 8. december 1521 (59 år)
Odense
Begravet Graabrødre Klosterkirke, Odense (til 1807)
Sankt Knuds Kirke, Odense (fra 1807)

Christine af Sachsen (24. december 1461 i Torgau8. december 1521 i Odense[1]) var en sachsisk prinsesse, der blev dronning af Danmark, Norge og Sverige.

Hun var datter af kurfyrste Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern-München og blev gift med Kong Hans.

Liv og skæbne[redigér | redigér wikikode]

Christine af Sachsen

I 1477 blev hun trolovet til Christian 1.s søn Hans, og de blev gift på Københavns Slot 6. september 1478. Den 18. maj 1482 blev hun sammen med sin mand kronet i Frue Kirke. Parret fik ret hurtigt fem børn: Hans, Ernst, Christian, Jakob og Elisabeth (fødte mellem 1479 og 1485) samt i 1497 Frantz. Hans døde som spæd, Ernst og Jakob (senere også Frantz) som unge.[2]

Morgengave og/eller pantelen ?[redigér | redigér wikikode]

Da Christine blev dronning af Danmark, befandt landet sig i en politisk spændt situation. Kalmarunionen var truet af indre opløsning. Først i 1483 blev Hans anerkendt som konge i Norge, og Sverige ville først slet ikke anerkende ham. For at bringe svenskerne til føje besatte kong Hans i 1487 Gotland.[3] I 1490 måtte Hans dele hertugdømmerne med sin lillebroder hertug Frederik af Gottorp.[4] Først i 1497 lykkedes det kong Hans i samarbejde med en gruppe svenske stormænd at tage magten i Sverige og blive anerkendt som konge af Sverige også.[5] I forlængelse heraf gav han dronning Christine i "morgengave" (livgeding) nogle len: "Ørebro slot oc Ørebro læn met alle szine rette tilliggelsse, ther till Nercke, Norddenskogh, Vermmeland oc Dall".[6] Det er muligt, at denne morgengave havde til formål at sikre Sveriges forbliven i Kalmarunionen.[7] Også i Danmark fik hun len: først og fremmest Næsbyhoved len og Tranekær len[8], fra 1501 også byerne Ribe, Kolding og Assens.[9] I disse tilfælde synes der dog at være tale om pantelen: det ser ud til, at dronningen havde ydet sin ægtefælle økonomiske lån til at finansiere hans kampe i Sverige, og da - som det skulle vise sig - disse endte ufrugtbart, var kongen nødt til at give sin hustru erstatning både for den mistede morgengave og for de økonomiske lån, og her måtte de danske len så udlægges.[10]

Dronningens fangenskab hos svenskerne[redigér | redigér wikikode]

Det var nemlig imidlertid ikke lykkedes kong Hans at nedkæmpe modstanden mod ham i Sverige, og da svenske bønder og adelsmænd i 1501 rejste sig mod unionskongen Hans, blev Stockholm by belejret og måtte overgive sig den 10. oktober 1502, der efter belejredes Stockholm Slot, hvor dronning Christine opholdt sig. Slottet holdt stand indtil den 6. maj 1503, da man måtte overgive sig. Der var da af en besætning på 1.000 mand kun 70 tilbage, der alle var udmarvede af sult og sygdom. Kong Hans var kommet til undsætning, men nåede først frem den 12. maj, seks dage for sent. Dronning Christine blev taget til fange af Sten Sture og først efter lange forhandlinger blev hun løsladt i december 1503.[11]

Dronningen opbygger sin magtposition[redigér | redigér wikikode]

I de år, som fulgte, levede de to ægtefæller ikke mere sammen. Det var en de facto separation. Dronning Christine indledte sin genvundne frihed med at drage på besøg hos sin datter, Elisabeth, der var blevet gift med kurfyrste Joakim af Brandenborg. Desuden besøgte hun sin søster Margrethe af Braunsweig samt rejste forbi valfartsstederne Sternberg og Wilsnack. Da hun vendte tilbage til Danmark, tog hun ophold i Odense, væk fra kongen.[12] Hvad, der fulgte, kan bedst beskrives som en regulær magtkamp mellem de to ægtefæller - i det skjulte.[13] Dronningen allierede sig med en række aristokrater, der kunne være hende til støtte, fra slægterne Rønnow, Gyldenstjerne, Bille og Marsvin.[14] Desuden opretholdt hun et godt godt forhold til sin svoger, hertug Frederik af Gottorp.[15] Dronningen ansatte både adelige og ikke-adelige til at administrere sine besiddelser og vandt derved deres støtte.[16]

Det uafklarede mord[redigér | redigér wikikode]

I 1504 blev Christines lensmand på Næsbyhoved len, Otto Porsfeldt, dræbt under uklare omstændigheder.[17] Forholdet synes at være det, at under et ophold hos en borger i Odense, Hans Kræmmer, var Porsfeldt blevet såret (og døde senere af sårene) af en Knud Kjeldsen, der var køgemester for bispen, ligesom rådsmanden Knud Friis var blevet såret af en mand ved navn Steffen Tyske.[18] Både Steffen Tyske, Knud Kjeldsen og bispen, Jens Andersen, synes at tilhøre kredsen omkring kong Hans.[19] Nogen retssag fandt i første omgang ikke sted, åbenbart beskyttede kongen sine folk - imod dronningen.

Altertavlen i Odense[redigér | redigér wikikode]

Længe gjorde hun gode miner til slet spil. I Graabrødre Klosterkirke i Odense indrettede hun det endnu bevarede gravminde, hvor både hun selv og kong Hans er afbildede. Under hendes tilsyn skabte Claus Berg sin berømte altertavle, hvor der ligeledes findes billeder af hele kongefamilien.[20]

Oprejsning for tabte besiddelser[redigér | redigér wikikode]

Efter kong Hans' død i 1513 tog hun som enkedronning ophold på Næsbyhoved Slot ved Odense, der var hendes ejendom. I forlængelse af situationen opstod spørgsmålet om dronningen havde fået fuld erstatning både for sin morgengave og sine udlæg til ægtefællens krigsførsel. Det havde hun ikke. I 1517 blev også Rugård len overdraget Christine.[21]

Retsopgøret[redigér | redigér wikikode]

Efter ægtefællens død indledte Christine det opgør, hun så længe have udskudt. Kong Hans havde udnævnt sin yndling Jens Andersen som biskop over Fyn efter Carl Rønnow.[22] I 1517 indledte Christian 2. - hendes søn, der nu var blevet konge - et opgør med Jens Andersen. Denne blev på herredagen anklaget, sammen med flere andre, for at have flere udeståender med kongen, og ifølge Skibbykrøniken "ligeledes havde han viist stor Haan mod Kongens Moder Dronning Kristine og i høj grad fortørnet hende ved Drabet på hendes Lensmand, Adelsmanden Otto Porsfeldt." Jens Andersen kom i fængsel fra 1517[23], og bytinget i Odense dømte bispens køgemester Knud Kjeldsen bøder. Retssagen, der fældede Odensebispen, blev ført af dronning Christines søn, hendes tidligere kansler og en søn af hendes trofaste tolder i Kolding.[24] I stedet for Jens Andersen indsattes en hollandsk franciskaner, Vincens Kempe, som administrator af bispegodset.[25]

Gravsted[redigér | redigér wikikode]

Christine blev efter sin død gravsat i Gråbrødre Klosterkirke i Odense i Franciskanerordenens nonnedragt.

Da Gråbrødrekirken skulle nedrives, blev lig og mindesmærker i 1805 flyttet til Sankt Knuds Kirke.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Christine af Sachsengravsted.dk
  2. Jespersen, s. 11
  3. Jespersen, s. 11
  4. Jespersen, s. 11f
  5. Jespersen, s. 12
  6. Ørebro, Närke, Värmland, Dalarna
  7. Jespersen, s. 12
  8. Jespersen, s. 14
  9. Jespersen, s. 15
  10. Jespersen, s. 15
  11. Jespersen, s. 16
  12. Jespersen, s. 18
  13. Jespersen, s. 18ff
  14. Jespersen, s. 20
  15. Jespersen, s. 24
  16. Jespersen, s. 25f
  17. Jespersen, s. 18
  18. Jespersen, s. 18f
  19. Jespersen, s. 20
  20. Jespersen, s. 26f
  21. Jespersen, s. 17
  22. Jespersen, s. 17
  23. Jespersen, s. 28
  24. Jespersen, s. 29
  25. Jespersen, s. 30
  26. Scocozza, Benito (1987). "Jørgen Nybo Rasmussen: Broder Jakob den Danske, kong Christian II's yngre broder". Historisk Tidsskrift. 2 15 (2). http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=77874. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Dorothea af Brandenburg Elisabeth af Habsburg
Foregående: Dronning af Norge Efterfølgende:
Dorothea af Brandenburg Elisabeth af Habsburg
Foregående: Dronning af Sverige Efterfølgende:
Kristina Abrahamsdatter Elisabeth af Habsburg