Dronning Ingrid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dronning Ingrid (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dronning Ingrid)
Ingrid af Sverige
Dronnning af Danmark
Embedsperiode 19471972
Forgænger Dronning Alexandrine
Regent Dronning Ingrid
Efterfølger Henrik, Prinsgemalen
Ægtefælle Frederik 9.
Børn Margrethe 2.
Prinsesse Benedikte
Dronning Anne-Marie
Fulde navn
Ingrid Victoria Sofia Louisa Margareta
Far Gustav 6. Adolf af Sverige
Mor Margareta af Connaught
Født 28. marts 1910
Stockholm Slot
Død 7. november 2000 (90 år)
Fredensborg Slot
Begravet Roskilde Domkirke
Beskæftigelse Dronning
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1947

Dronning Ingrid af Danmark (Ingrid Victoria Sofia Louisa Margareta; 28. marts 19107. november 2000[1]) var en dansk dronning fra 1947 til 1972.

Fødsel og familie[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse Ingrid med sin far, mor og tre ældste brødre i 1912.

Prinsesse Ingrid blev født den 28. marts 1910Stockholms Slot som det tredje barn og eneste datter af den daværende Kronprins Gustaf Adolf af Sverige og hans første hustru Prinsesse Margaret af Storbritannien. Hun blev døbt den 5. maj 1910 i slotskirken på Stockholms Slot med navnene Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta. Hendes faddere var det svenske kongepar Kong Gustav 5. og Dronning Victoria, Enkedronning Sofia af Sverige, Hertug Arthur og Hertuginde Louise af Connaught, Enkestorhertuginde Louise af Baden, Storhertuginde Hilda af Baden, Enkehertuginde Therese af Dalarne, Kejserinde Alexandra Fjodorovna af Rusland, Prinsesse Alice af Teck, Prins Adalbert af Preussen og Prinsen af Wales.[2]

Hun havde i alt 4 brødre – 2 ældre og 2 yngre:

  1. Prins Gustav Adolf, hertug af Västerbotten (1906-1947)
  2. Prins Sigvard, hertug af Uppland, senere grev Sigvard Bernadotte af Wisborg (1907-2002)
  3. Prins Bertil, hertug af Halland (1912-1997)
  4. Prins Carl Johan, hertug af Dalarna, senere grev Carl Johan Bernadotte af Wisborg (1916-2012)

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse Ingrid som 14-årig i 1924.
Foto: Hofatelier Jæger
Prinsesse Ingrid med sin bror, stedmor og far i Jerusalem i 1934.

I 1920, da prinsesse Ingrid var ti år gammel, døde hendes mor som 38-årig af en øreinfektion, der udviklede sig med ondartede skoldkopper, pudsdannelse i kæbehulerne og blodforgiftning, mens hun var gravid i ottende måned med sit sjette barn. Tre år senere giftede Ingrids far sig igen med Louise Mountbatten, der var Ingrids halvkusine, og som blev hans dronning, da han besteg tronen i 1950.

Ingrid blev under sin opvækst undervist i historie, kunsthistorie og statsvidenskab og lærte flere sprog. Hendes viden om kunst og kultur blev uddybet ved længere ophold i Paris og Rom. Sammen med sin far, stedmor og bror prins Bertil gennemførte hun i 1934-35 en fem måneder lang rejse i Mellemøsten.[3]

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Ingrid og hendes kommende mand Kronprins Frederik som nyforlovede i 1935.
Det nygifte par ved ankomsten til København i 1935.

Ingrid blev af nogle set som en mulig brud for fyrsten af Wales (den senere kong Edvard 8. af Storbritannien), der var hendes halvfætter, da de begge var oldebørn af Dronning Victoria. I 1928 mødtes Ingrid med den kommende britiske konge, men uden at det dog førte til en forlovelse.[4][5]

Den 15. marts 1935, kort før sin 25 års fødselsdag, blev hun forlovet med Kronprins Frederik af Danmark. Hun blev gift med ham den 24. maj 1935 i Storkyrkan i Stockholm. Brudesvend og brudepiger var Grev Gustaf Bernadotte af Wisborg (Folke Bernadottes søn) og prinsesserne Ragnhild og Astrid af Norge. Blandt bryllupsgæsterne var blandt andet det danske kongepar Christian 10. og Dronning Alexandrine og det belgiske kongepar Leopold 3. og Dronning Astrid.

Kronprinsesse[redigér | redigér wikikode]

Kronprinsesse Ingrid.
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid kører fra Christiansborg den 9. maj 1945 efter Rigsdagens åbning ved Besættelsens afslutning.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid fik tildelt Frederik VIII's PalæAmalienborg som deres residens. Kronprinsesse Ingrid lærte hurtigt dansk og kom især til at elske Sønderjylland, hvor Gråsten Slot blev indrettet som kronprinsparrets sommerbolig.

Fem år efter brylluppet fik parret deres første barn, prinsesse Margrethe, der blev født den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse af Danmark. Den lille prinsesse blev straks et lyspunkt i en mørk tid. Under besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller på cykel – et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning.

Den 29. april 1944 fødte Ingrid parrets næste datter, prinsesse Benedikte, og to år senere, den 30. august 1946, fik de deres tredje og sidste datter, prinsesse Anne-Marie.

Dronning af Danmark[redigér | redigér wikikode]

Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid i 1950'erne.

I 1947 døde hendes svigerfar, Kong Christian 10. Hendes mand besteg tronen som Frederik 9., og Ingrid blev dronning. De blev udråbt fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Erik Eriksen den 20. april 1947.

Da kongeparret kun havde døtre, og der på dette tidspunkt kun var mandlig tronfølge i Danmark, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, Ingolf. Ved en grundlovsændring i 1953 blev tronfølgen imidlertid ændret til agnatisk-kognatisk, hvorved Ingrids ældste datter prinsesse Margrethe blev den første i arvefølgen.

I 1964 giftede prinsesse Anne-Marie sig med den græske konge Konstantin 2., og året derefter fødtes Ingrids første barnebarn, den græske prinsesse Alexia. I 1967 giftede prinsesse Margrethe sig med den franske greve Henri de Laborde de Monpezat, og året derpå giftede den mellemste datter prinsesse Benedikte sig med Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Dronning Ingrid i 1983.

Kong Frederik 9. døde i en alder af 72 år den 14. januar 1972 efter kort tids sygdom, og hans datter besteg tronen som Dronning Margrethe 2. Selv om Dronning Ingrid blev enke, kaldtes hun fortsat dronning og ikke enkedronning. Samme år traf regeringen den aftale med Dronning Ingrid, at hun kunne fungere som rigsforstander.

Dronning Ingrid døde den 7. november 2000Fredensborg Slot med sine tre døtre og ti børnebørn ved sin side. Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev hun gravsat ved siden af sin mand i Frederik 9.'s mausoleum ved Roskilde Domkirke den 14. november 2000.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Dronning Ingrid deler i sagens natur aner med sine 4 brødre:


Dronning Ingrids anetavle i tre generationer
P I II III

Proband:
Dronning Ingrid

Far:
Gustaf 6. Adolf af Sverige

Farfar:
Gustav 5. af Sverige
Farfars far:
Oscar 2. af Sverige
Farfars mor:
Sofia af Nassau
Farmor:
Prinsesse Viktoria af Baden
Farmors far:
Frederik 1. af Baden
Farmors mor:
Prinsesse Luise af Preussen
Mor:
Kronprinsesse Margareta af Sverige
Morfar:
Prins Arthur af Storbritannien
Morfars far:
Albert af Sachsen-Coburg-Gotha
Morfars mor:
Victoria af Storbritannien
Mormor:
Louise Margarete af Preussen
Mormors far:
Frederik Karl af Preussen
Mormors mor:
Marie af Anhalt-Dessau


Våbenskjold og monogram[redigér | redigér wikikode]

Armoiries de la reine Ingrid du Danemark.svg
Alliancevåben for Dronning Ingrid
Royal Monogram of Queen Ingrid of Denmark.svg
Dronning Ingrids monogram
Reine Ingrid du Danemark.svg
Dronning Ingrids våbenskjold som ridder af Elefantordenen som vist i Frederiksborg Slotskirke

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]