Drot og marsk er en opera af Peter Heise til en libretto af Christian Richardt efter Carsten Hauchs skuespil Marsk Stig (1850). Operaen blev uropført på Det Kongelige Teater i København den 25. september 1878.
Heise kaldte selv operaen et tragisk musikdrama, idet han brød med datidens faste operaskabelon for at skabe et sammenhængende musikdrama i tidens nye stil. Handlingen er baseret på historien om Marsk Stig og mordet på Erik Klipping i Finderup Lade. Idéen til operaen kom fra Hauchs skuespil, som Peter Heise havde skrevet en ouverture til i 1856. I librettoen, som blev udgivet i 1876, er Christian Richardt dog ofte gået tilbage til de danske folkeviser. Operaen er den danske opera fra det 19. århundrede, som har holdt sig bedst på Det Kongelige Teaters repertoire. I 2006 kom operaen med i den danske kulturkanon for partiturmusik.
| Rolle |
Stemmetype |
Originalbesætning, 25. september 1878 (Dirigent: -) |
| Kong Erik |
Tenor |
|
| Marsk Stig |
|
|
| Fru Ingeborg |
|
|
| Rane Johnsen |
|
|
| Grev Jakob |
|
|
| Jens Grand |
|
|
| Arved Bengsten |
|
|
| Aase |
|
|
|
Operaen er baseret på de historiske begivenheder, der førte til mordet på Erik Glipping i 1286. Kongen er en uforbederlig skørtejæger, og da han forfører Ingeborg, gift med Marsk Stig, arrangerer marsken en sammensværgelse mod kongen. Marsk Stig forvises, og Ingeborg begår selvmord.
- Drot og marsk, Poul Elming, Bent Norup, Eva Johansson, Aage Haugland, Radiokoret og Det Kongelige Kapel, dirigeret af Michael Schønwandt (Chandos)