Drue-Hyld
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Drue-Hyld (Sambucus racemosa).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Drue-Hyld (Sambucus racemosa) er en stor, løvfældende busk med en stivgrenet, tragtformet og åben vækstform. Barken er først gråbrun med lyse korkporer. Senere bliver den rødbrun og til sidst grå og furet. Knopperne sidder modsat og er ægformede til runde. Farven er violet, men skifter ud på vinteren til grøn-violet. Bladene er uligefinnede med ægformede småblade. Disse har groft takket rand. Oversiden er friskt grøn, mens undersiden er grågrøn. Bladstilken er rødviolet. Høstfarven er bleggul med violette bladribber. Blomsterne sidder i klaser [klaser hedder "trauben" på tysk; en forkert oversættelse har forvansket "Klase-Hyld" til Drue-Hyld]. De enkelte blomster er små og grønligt-hvide. Bærrene er røde og runde, og de bliver siddende længe efter løvfald. Frøene modner godt og spirer villigt.
- Ikke-synlige træk
Grenenes marv er brun. Rodnettet består af tykke, kødede hovedrødder med tæt forgrenede siderødder, som ligger højt i jorden. Hele planten er giftig, - også de fristende, røde bær.
- Størrelse
5 × 3 m (50 × 40 cm/år).
- Hjemsted
Druehyld gror vidt udbredt i Asien, Mellemøsten og Europa, herunder også i Danmark. Den foretrækker mineralrig, fugtig bund, hvor den optræder som underskov eller skovbryn i lyse løvskove. På Fløjstrup Skydebane, som ligger i Randers Kommune, Region Midtjylland, findes arten på et overdrevsagtigt område sammen med bl.a. Almindelig Draphavre, Almindelig Engelsød, Almindelig Hindbær, Almindelig Mangeløv, Almindelig Pimpinelle, Almindelig Røn, Blågrøn Rose, Fåre-Svingel, Smalbladet Gederams, Gul Snerre, Hedelyng, Lyng-Snerre, Læge-Ærenpris, Mark-Bynke, Mark-Krageklo, Sand-Star og Stilk-Eg[1]
- Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
