Dualisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dualisme betyder 'tvehed', og dermed underforstås ofte at der er tale om 'tvehedslære'. Dualisme er et fagudtryk indenfor filosofien. Dualismen hævder, at der grundlæggende set findes to substanser i universet: materie og ånd.

Dualisme inden for filosofi

I filosofi betegner dualisme det standpunkt, at verden kan inddeles i to forskellige sfærer, som er væsenforskellige, men som begge eksisterer og/eller er ligeværdige. Den mest almindelige brug af betegnelsen 'dualisme' er i sjæl-legeme diskussionen (se psykofysisk problem), hvor det står for det synspunkt at kroppen og sjælen er to fundamentalt forskellige substanser, der hver for sig er til. En anden dualisme, som ikke er helt identisk hermed, kan være imellem almenbegrebet og fænomenet (se universaliestriden, Platon).

Descartes er hyppigt kritiseret for at have grundfæstet en dualisme imellem sjælen (res cogitans) og tingen (res extensa). En tankegang, som senere tænkere har haft svært ved at slippe ud af.

Dualisme i buddhismen

I buddhismen vedrører dualisme udelukkende perception/objekt. Det uoplyste sind opretholder en skelnen mellem sindet, der oplever, og genstanden for oplevelsen, hvilket kan kaldes samsarisk perception. I buddha-tilstanden udviskes denne skelnen.

Se også