Due-Skabiose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Due-Skabiose ?
Scabiosa-columbaria 7208.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Underrige: Tracheobionta (Karplanter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Orden: Dipsacales (Kartebolle-ordenen)
Familie: Dipsaceae (Kartebolle-familien)
Slægt: Scabiosa (Skabiose)
Art: Scabiosa columbaria
Videnskabeligt artsnavn
Scabiosa columbaria
L.

Due-Skabiose (Scabiosa columbaria) er en vildtvoksende staude, som kan findes på kalkrig bund på Øerne, men meget sjældent i resten af landet. Den dyrkes af og til som prydplante.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Karakteristika

[redigér] Beskrivelse

Due-Skabiose er en flerårig, urteagtig plante med en spinkel, opstigende til opret vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og flere gange forgrenede. De grundstillede blade er groft tandede til fjersnitdelte, mens de modsat stillede stængelblade er fjersnitdelte med linjeformede eller lancetformede bladafsnit. Bladene har behåring langs randen og bladribberne, men er ellers hårløse. Begge bladsider er grågrønne. Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i flade, endestillede stande. De enkelte blomster har 5-fligede kroner, hvor randblomsterne er skævt udviklede, sådan at den udadvendende flig er særligt lang. Kronbladene er blålilla. Frugtstanden er kugleforment med nødder, der har et krogformet vedhæng.

[redigér] Ikke-synlige træk

Rodsystemet består af en kraftig, dybtgående pælerod og nogle grove siderødder.

[redigér] Størrelse

0,60 x 0,45 m (60 x 45 cm/år)

[redigér] Hjemsted

Indikatorværdier
Due-Skabiose
L = 8 T = 5 K = 2 F = 3 R = 8 N = 3

Due-Skabiose er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. I Danmark kan den findes hist og her på Øerne, mens den er meget sjælden i på Fyn og i Jylland. Den er knyttet til kontinentale klimaforhold, hvor den foretrækker lysåbne voksesteder med en ret tør og kalkrig jord. Den forsvinder på de steder, hvor man gødsker. På Atterbakke nær ved Toksværd på Sjælland vokser arten sammen med bl.a. Aften-Pagtstjerne, Blæresmælde, Blåmunke, Eng-Brandbæger, Eng-Kællingetand, Fløjlsgræs, Hedelyng, Hulkravet Kodriver, Håret Høgeurt, Muse-Vikke og Vellugtende Gulaks[1]

[redigér] Note


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


[redigér] Eksterne links

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog