Dværg-Kirsebær
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Dværg-Kirsebær (Prunus fruticosa).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Dværg-Kirsebær (Prunus fruticosa) er en lille, løvfældende busk med en kompakt vækst og korte, krogede grene. Barken er først lysegrå med tydelige barkporer. Derpå bliver den grå, mens gamle grene kan få en mørkt rødbrun bark. Knopperne er spredtstillede, ægformede og lysebrune. Bladene er små og omvendt ægformede med fint takket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn. Blomstringen sker i april-maj, hvor man finder blomsterne samlet i små stande på kortskud. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med hvide kronblade og støvdragere. Frugterne er mørkerøde, ca. ærtestore stenfrugter.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er dybtgående med enkelte, højtliggende rødder, der sætter rodskud. Frugterne er spiselige, men syrlige.
- Størrelse
1,5 x 1,5 m (10 x 10 cm/år)
- Hjemsted
| Dværg-Kirsebær | |||||
| L = 8 | T = 8 | K = 8 | F = 3 | R = 8 | N = x |
Arten er udbredt i Kaukasus, Centralasien, Sibirien, Kina og det sydøstlige Europa, og den er nøje knyttet til tørre, lysåbne voksesteder med et højt kalkindhold i jorden. I de tørre enge ved Neusiedler See i det nordlige Burgenland, Østrig, vokser arten sammen med bl.a. Astragalus austriacus (en art af Astragel), Dværg-Iris, Glat Rottehale, Jord-Star, Mark-Bynke, Nikkende Kobjælde, Onosma arenarium (en art af Æseltunge), Potentilla arenaria (en art af Potentil), Rapunsel-Klokke, Småblomstret Salvie, Spinkel Kambunke, Sten-Dafne, Stipa capillata (en art af Fjergræs) og Stipa joannis (en art af Fjergræs)[1]
- Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
