Dynd-Padderok
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Dynd-Padderok (Equisetum fluviatile).
|
|||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Equisetum fluviatile L. |
|||||||||||||||||
|
|
Dynd-Padderok (Equisetum fluviatile) er en flerårig plante med en opret vækst. På de op til 125 cm høje skud (oftest) uden sideskud sidder de endestillede, kogleagtige sporehuse. Sterile skud er spinklere og har sideskud. Alle skud er furede, leddelte, glinsende og ofte ugrenede. Fra hovedskuddets led dannes der evt. spinklere kransstillede sideskud, der er bygget ganske som hovedskuddet. Bladene er bittesmå og skælformede, og de sidder i kranse ved leddene enten på hovedskuddet eller på sideskuddene.
- Ikke-synlige træk
Neddykkede dele af skuddene oftest rødbrune. Rodnettet består af et vidt forgrenet netværk af jordstængler og spinklere trævlerødder. Hele planten indeholder kiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden af cellerne.
- Højde x bredde
1,25 x 0,30 m
- Hjemsted
| Dynd-Padderok | |||||
| L = 8 | T = 4 | K = x | F = 10 | R = x | N = 5 |
Arten hører hjemme overalt i Europa, Nord-Amerika og Asien, hvor den vokser i vandhuller og grøfter samt ved søer og åer. I Stilde Ådal nær Brørup vokser den sammen med bl.a. Almindelig Mjødurt, Almindelig Star, Bukkeblad, Dusk-Fredløs, Eng-Kabbeleje, Eng-Nellikerod, Eng-Viol, Krybende Baldrian, Kær-Tidsel, Mose-Bunke, Næb-Star, Sump-Kællingetand og Top-Star[1]
- Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
